En lille historie om Noahs lange fødsel Dominiques fødsel endte med et kejsersnit på Hillerød Sygehus.
5637
Skrevet af Dominique
Efter en meget hård graviditet med mange gener både her og der, var jeg på terminsdatoen den 13. februar 2006 mildt sagt meget klar til at føde.
Jeg havde i lang tid haft mange kraftige plukkeveer, så jeg havde ikke i min vildeste fantasi forstillet mig, at jeg skulle gå over tid. Men dagene gik, og der var ikke tegn på noget som helst!
Fredag den 17. februar var jeg så træt af det hele, at jeg var klar til at prøve hvad som helst. Jeg havde hørt, at hindbærbladte kunne få livmoderen til at arbejde lidt. Så jeg fik min kæreste til at køre mig til en helsekostbutik, og jeg købte en stor pose te.
Da jeg kom hjem, lavede jeg straks en kande, som jeg drak hurtigt og erstattede med en ny. Hmmm, der skete altså ikke noget i løbet af dagen. Så besluttede jeg mig for at prøve noget amerikansk olie i løbet af weekenden. Men det blev (heldigvis) ikke nødvendigt.
Fredag aften klokken 19.20 fik jeg den første ve, og der var ikke noget at være i tvivl om! Min kæreste syntes, at det var vældig sjovt, at min mave blev helt firkantet. Veerne blev hurtigt rimelig stabile med 8-9 minutter imellem, men de var stadig til at holde ud. Så vi ringede til min mor, som kom og hentede vores hund.
Vi ringede også lige til vores jordemoder Conny, som vi kender privat, og sagde, at hun nok skulle gå tidligt i seng og få noget søvn. Men timerne gik, og der var ikke rigtig noget udvikling i veerne, så det blev en meget hård og lang nat.
Tidligt lørdag morgen gik veerne så lidt i sig selv, og jeg kunne få lidt søvn. Efter ca. 6 timer tog veerne til igen, og Conny kom og undersøgte mig og gav mig den nedbrydende nyhed, at jeg kun var 1 centimeter åben, så der var lang vej igen.
Dagen gik med småveer, og jeg kunne slappe lidt af imens. Ved 21-tiden begyndte det at gøre rigtig ondt, og Conny kom hjem til os igen, og denne gang blev hun. Jeg havde meget kraftige veer med ca. 3 minutters interval og 1½ minuts varighed. Hun undersøgte mig og lyttede til Noah en gang i timen, men der skete absolut ingenting.
Klokken 3 om morgenen søndag spurgte hun, om jeg ikke ville på hospital og have noget morfin. Jeg havde ellers indtil nu været fast besluttet på, at jeg ikke skulle have noget som helst under fødslen, men jeg kunne godt se, at det nok var en meget god idé at få noget søvn. Så vi kørte med noget besvær til Hillerød. Min kæreste satte farten helt ned, hver gang jeg fik en ve.
Vi ankom, og jeg fik noget morfin. Det gav mig ca. 2 timers søvn. Jeg snakkede lidt med Conny om prognosen. På daværende tidspunkt var jeg 2 centimeter åben. Hun sagde, at Noah stod forkert i bækkenet, og at hun gerne lige ville have overlægen til at kigge på mig. Han gav mig samme besked og sagde, at vi skulle prøve med vedrop og epidural. Det var nok det værste, han kunne sige til mig.
Klokken 10 blev droppet sat op, og lidt efter kom de med epiduralen. Dette var det eneste tidspunkt, hvor flimen knækkede, og jeg blev totalt panisk. Men til min store overraskelse mærkede jeg det slet ikke, og det var simpelthen himmelsk!
Jeg fik sovet lidt mere og havde det skønt. Desværre var vores jordemoder nødt til at tage hjem og sove et par timer, hun havde nemlig ikke sovet siden lørdag morgen. Og hun blev erstattet med en ikke så god jordemoder.
Ved 13.30-tiden begyndte Noah at få det skidt. Hans hjertelyd steg voldsomt, og der var ingen aktivitet. Jordemoderen begyndte at rende frem og tilbage med strimler, og så gik det pludseligt stærkt.
Hun sagde, at det blev altså et kejsersnit, og pludeselig var stuen fuld af mennesker, der prænsenterede sig som diverse læger og sygeplejesker, og ca. en halv time efter var vores lille Noah her. Der var grønt og tykt fostervand, så han havde været meget stresset. Men han fik fuld Apgar-score og havde det godt.
Efter næsten 3 måneder har vi det alle godt trods lidt sorg over ikke at få lov til at prøve at føde "rigtigt". Men der kommer jo en næste gang om et par år, og så er der jo også lidt nyt at prøve der.
Relaterede artikler
© 1999-2025