Skrevet af Heidi
Vi startede fredag aften den 8. september 2006 med igangsættelse af fødslen. Vi mødte op på Glostrup Amtssygehus kl. 19. Her blev jeg undersøgt for, om vi kunne tage fostervandet, men da var jeg kun ca. ½ cm åben, og det var ikke nok. Så blev der kørt CTG, og Teis havde det fint, så lægen kom og lagde et ballonkateter, som skulle tvinge livmodermunden til at åbne sig ca. 3 cm i løbet af natten.
Jeg gik i seng med det samme, da vi kom hjem kl. 21, lå og hvilede til kl. 21.40, og så begyndte det at stramme i underlivet. Da klokken var ca. 23.30, fik jeg veer. De nev lidt men ikke mere end, at jeg kunne komme igennem dem med dybe vejrtrækninger.
Kl. 0.20 tog jeg de 2 Pinex, jeg havde fået til at sove på. Men de hjalp intet. Veerne kom med 8-15 minutters mellemrum og varede op til 1 minut. Jeg kunne ikke ligge ned, kun gå rundt eller sidde på toilettet, så der tilbragte jeg en del af nattens timer indimellem små gåture, fordi benene begyndte at sove.
Kl. 3 Blev det rigtigt slemt. Så jeg gik ud og satte mig i ungernes kæmpe balje med den varme bruser. Der sad jeg og slappede af til kl. 4.30, så fik jeg kramper i benene og måtte rejse mig midt i en ve. Det var som at se Bambi på is. Jeg skøjtede rundt, fangede endelig håndvasken og stod og klamrede mig til den, indtil veen var overstået. Jeg tørrede mig og så en tur på wc igen og sidde lidt.
Kl. 5 følte jeg ro i maven igen og gik ind i seng i håb om at sove. Jeg fik et par veer, der ikke var så slemme med ca. 15 minutter imellem.
Kl. 6 er jeg virkelig nødt til at rejse mig. Der er noget, der føles meget mærkeligt i underlivet. Jeg når kun lige at rejse mig, så falder ballonkateteret ud. Jubiii! Lettelse! Jeg er nu ca. 3 cm åben, men jeg har ikke sovet endnu. Veerne er helt væk, så jeg gik i seng for at få lidt søvn, før vi skulle møde på Glostrup igen kl. 8.
Vi kom præcis på slaget 8 den 9. september 2006, men der var temmelig travlt, så vi sad og ventede i dagligstuen i over en time, før de havde tid til at sætte en CTG i gang.
Kl. 10 kom en sød jordemoder ind og skulle tage fostervandet, men da Teis stadig ikke stod fast, krævede det hjælp. Så der blev tilkaldt en sygehjælper, der skulle trykke mig på maven og derved mase Teis' hoved ned i mit bækken, så vi undgik, at navlesnoren kom i klemme. Det var meget besværligt og meget smertefuldt, for hun måtte rode godt rundt, da hinderne var meget seje og derfor ikke til at få hul på. Og det var samtidig vigtigt, at hovedet med det samme blev presset ned på plads.
Da det endelig lykkedes, og det klare fostervand vælter ud, ser jordemoderen pludselig meget mærkelig ud i hovedet. Hun kan mærke noget ved siden af hans hoved, men kan ikke finde ud af, hvad det er, så der bliver skubbet godt rundt på ham, og hovedet bliver mast op igen med det samme. Efter lidt tumult og stor frygt for akut kejsersnit kan vi ånde lettet op. Han havde en hånd på hovedet, og det var hans fingre, hun kunne mærke. Hun skubber lidt til ham, og han trækker hånden til sig. Puha, sikke en forskrækkelse.
Da jeg ikke har sovet om natten, får jeg 2 Pinex og besked på at sove til kl. 13.30, så jeg kan samle lidt kræfter. Jeg sover et par timer men ligger bare og slapper af den sidste tid, til jordemoderen kom ind igen.
Kl. 14.15 bliver vi rykket over på en fødestue, og vedroppet bliver startet kl. 14.30.
Kl. 18.30 har jeg veer med 3 minutters mellemrum, men jeg har trods 4 timers veer ikke åbnet mig ud over de 3 cm, vi startede med. Så jeg får lov at komme af CTG'en og gå lidt rundt i håb om, at det sætter mere gang i tingene.
Kl. 20.30 er vi tilbage på fødestuen. Veerne har taget lidt til, men jeg er kun 4 cm åben, og CTG'en kommer på igen.
Kl. 21.00 begynder veerne at gå lidt over i presseveer, så jeg får tilbudt lattergas til at tage toppen af smerterne og forhåbentlig slappe bedre af, så jeg kan åbne mig noget mere.
Kl. 21.30 bliver jeg undersøgt, men jordemoderen må desværre fortælle, at jeg kun er 5 cm åben. Jeg frygter, at fødslen vil trække i langdrag, da jeg kan mærke, at trætheden nærmer sig, og mine bækkensmerter virkelig piner mig. Der bliver skruet lidt højere op for lattergassen, så jeg kan blive "lidt ligeglad med smerterne", som hun siger.
 Kl. 21.50 kan jordemoderen se på mig, at de rigtige presseveer så småt er begyndt at melde sig. Hun undersøger mig, og der mangler fantastisk nok kun en lille kant. 5 cm på ca. 20 minutter er flot, og jeg får stor ros. De tager lattergasmasken fra mig. Puha, man bliver helt afhængig.
Kl. 21.55 bliver jeg bedt om at presse med, og efter 3 presseveer hører jeg kl. 22.04 et skvulp, da min søn og resten af fostervandet kommer ud på briksen.
 Jeg tudbrøler af lykke over, at det endelig er overstået, og jordemoderen kigger forbavset på mig. "Hvad græder du for? Han har det godt. Det er overstået nu", siger hun, og min mand smiler bare til mig og siger til hende: "Det er tårer af lykke. Jeg tror bare, at hun er glad". Og det var jeg også.
Moderkagen slap af sig selv 5 minutter efter fødslen af min søn, og farmand klipper navlesnoren, og jeg får min søn op på maven. Han får 10/10 i apgarscore. Han vejer 3.728 gram og måler 53 cm.
07-07-2008
|
Relaterede artikler
© 1999-2025