Skrevet af Karina
Så kommer den 3. og sidste fødselsberetning fra mig i denne omgang. Beretningen er skrevet til min søn. Det hele begyndte den 2. april, men med fødsel den 3. april.
Jamen, det var en problemfyldt graviditet med smerter og mange sygehusbesøg. Så efter aftale med overlæge Helle på Sønderborg Sygehus fik vi en tid til igangsættelse i 38. graviditetsuge. Det blev altså onsdag den 2. april kl. 9, at vi skulle møde op på fødegangen til vurdering.
Da jeg ankom sammen med Henriette, blev vi mødt med en knap så god nyhed. De havde baby-travlt på hele fødegangen, og ALLE stuer var overfyldte. Så de kunne på stående fod ikke sætte mig i gang. Jeg fik at vide, jeg skulle have taget en blodprøve, der kunne vise, om det var nødvendigt at blive sat i gang her og nu, ellers ville jeg nok blive sendt hjem! Efter 7 timer fik vi svar. Jeg skulle ringe næste dag kl. 8 for at høre status på, hvordan fødegangen så ud torsdag.
Da klokken blev 7.30, kunne jeg ikke holde ud at vente mere. Jeg tog chancen og ringede til fødegangen. Jeg fik at vide, at de intet havde at lave, så jeg kunne bare komme ind, og så gik vi i gang. Jeg fik ringet efter Sanne, som skulle med mig, og vi kørte mod Sønderborg, godt nervøs som jeg nu var, men vi kom derover.
Jeg vlev modtaget og undersøgt. Jeg havde en god stump livmoderhals tilbage, men var MEGET blød indvendig, både livmodermunden og det hele. Jeg var kun en god fingerbredde åben, så de kunne ikke bare tage vandet. Jeg fik kørt en kurve, og alt så fint ud.
Jeg blev overført til en overvågningsstue, hvor jordemoderen irriterede min livmoder og lagde en stikpille op. Jeg skulle så ligge stille i en time, hvorefter jeg skulle have kørt endnu en kurve. Kurven var fin. Jeg havde små veer, men der var lang tid mellem dem.
Vi blev så sendt ned i byen og ud og gå for at se, om vi kunne sætte gang i veerne. Dette skete omkring kl. 11. Men jeg kunne godt mærke, det gjorde ondt at gå, fordi jeg følte det som om, baby var på vej ud. Vi nåede ikke at foretage os særlig meget, for da vi gik ud af Føtex, fik jeg mange smerter, så vi tog tilbage til sygehuset. Jeg blev igen undersøgt, men der var ikke sket noget andet end, at jeg selvfølgelig havde de veer der.
Kort efter kom de og fortalte, at de gerne ville have mig ned på en fødestue, for de havde jo læst i mine papirer, at jeg var hurtigføder, så de ville ikke risikere ikke at nå at få mig flyttet, hvis der skulle komme gang i det.
Da klokken var 14, blev jeg undersøgt. Da var jeg 2 cm åben, men der var jo lang vej endnu. Jeg fik både lagt klyx og det hele, så jeg startede med at rende på toilet i pendulfart.
Jeg begyndte så småt at have lidt flere veer, men min jordemoder sagde ikke så meget. Jeg spurgte til forskellige muligheder angående, hvordan man kunne få det til at gå hurtigt. Men de måtte ikke gøre noget. Jeg spurgte så, om de ikke kunne give mig endnu en pille eller tage vandet. Men hun kom tilbage med den dårlige nyhed, at de tidligst måtte lægge en ny stikpille fredag morgen. Jeg blev så lidt skuffet, men det var der ikke noget at gøre ved.
Veerne begyndte så småt at tage til. Da der var gået ½ time, kunne jeg ikke holde smerterne ud mere. Jeg bad jordemoderen komme og undersøge mig, fordi det bare gjorde ondt. Jeg var KUN 4 cm åben, hvilket fik mig til at få dårlige tanker. Tænk hvis jeg skulle ligge flere timer med veer endnu! Åh!
Lige pludselig tager veerne bare til. Jeg siger til jordemoderen, at hun skal undersøge mulighederne for kejsersnit, da jeg bare vil have de smerter til at stoppe. Først der bliver hun klar over, at jeg må være længere i forløbet, for sådan noget beder man ikke om, med mindre det gør MEGET ondt!
Klokken 18 fortæller hun mig, at hun gerne vil have mig ind på fødelejet for at tage vandet og undersøge mig, hvilket jeg går med til, men så skal hun også bare skynde sig!
Jeg bliver undersøgt og har i løbet af 40 minutter åbnet mig 6 cm. Hun prikkede vandet og gav mig frit løb for, hvordan jeg ville arbejde, men når presseveerne kom, skulle jeg huske at samarbejde med hende for IKKE at sprække meget.
Det lykkedes mig. Da klokken var 18.55 kom du min dejlige søn Tobias til verden! Du blev lagt op til mig, hvor du bare lå og øffede. Jordemoderen ville have dig til at skrige, men det ville du ikke. Du lå kun og sagde små lyde. Du var helt hvid og meget bleg, da du kom ud. Du havde masser af fosterfedt på dig.
Moderkagen blev født med det samme. Navlestrengen klippede Sanne med stolthed over. Vi blev flyttet over på et andet leje for at kunne hvile lidt. Her nød jeg bare stilheden, dig og det, at det endelig var overstået! Du blev lagt til brystet lige med det samme, og du tog så pænt fat. Super dygtig du var!
Henriette og hendes mor tog hjem umiddelbart efter, mens Sanne blev og holdt mig med selskab og spiste sammen med mig. Alt i alt en fantastisk oplevelse med fantastiske fødselshjælpere og en fantastisk jordemoder.
22-07-2008
|
Relaterede artikler
© 1999-2025