Kejsersnit øger risikoen for sukkersyge Ny forskning viser, at børn født ved kejsersnit har hele 20 procent øget risiko for at udvikle type 1 diabetes.
9315
Børn født ved kejsersnit har højere risiko for at få sukkersyge end andre børn.
Konklusionen stammer fra ny engelsk forskning, som viser, at kejsersnit øger børnenes risiko for at udvikle type 1 diabetes med hele 20 procent.
Type 1 diabetes kaldes også børne- eller ungdomssukkersyge og medfører blandt andet, at patienten skal behandles med insulin.
Forskerne bag undersøgelsen er fra Queen's University i Belfast. De har gennemgået 20 undersøgelser fra 16 lande, hvori 1 million børn indgik.
Forskerne kan ikke sige med sikkerhed, om årsagen er selve kejsersnittet eller måske det pludselige møde med fremmede bakterier.
Men gennemgangen viser, at stigningen i forekomsten af sukkersyge hos børnene ikke kan forklares med andre faktorer som fødselsvægt, moderens alder eller om barnet er blevet ammet eller ej.