Antidepressive piller øger risikoen for at føde et barn med hjertefejl.
Det viser ny forskning foretaget af læger fra Århus Universitetshospital Skejby sammen med epidemiologer fra Aarhus Universitet og University of California i Los Angeles.
Forskerne har sammenlignet registreringer af medicinforbrug under graviditeter med registreringer af børn, der er født med misdannelser fra over 400.000 graviditeter.
Forskerne fandt en sammenhæng mellem brugen af forskellige former for lykkepiller og medfødte hjertemisdannelser.
Undersøgelsen viser den største forekomst af hjertemisdannelser hos børn, hvis mødre skiftede fra et præparat til et andet præparat eller anvendte mere end en type depressionspiller af typen SSRI.
Tvivlen om sikkerheden ved brug af SSRI-præparater i graviditeten bør således indgå i overvejelserne for patienter, der er gravide. For nogle patienter overstiger risikoen ved en ubehandlet depression formentlig den formodede risiko ved medicinen.
Kilde: Ritzau
25-10-2009

|