Fyring af gravid koster 91.000 kroner En 26-årig bartender skal have 91.727 kroner af sin tidligere arbejdsgiver, fordi hun blev fyret under graviditeten.
7108
En 26-årig bartender skal have 91.727 kroner af sin tidligere arbejdsgiver, fordi hun blev fyret under graviditeten.
Kvinden har ret til en godtgørelse på 6 måneders løn, har retten i Odense afgjort. Det skriver Nyhedsbrevet 3F.
Hun meddelte i januar 2009 sine kolleger, at hun var gravid. Bare 2 dage senere fik hun en fyreseddel.
Ifølge fyringsbrevet blev kvinden opsagt på grund af "nedgang i omsætningen og dermed indskrænkninger i personalet".
Men omsætningen i caféen var på samme niveau i 2009 som i 2008, forklarede en revisor i retten.