Skrevet af Helene
Om det er en fordel eller ej at få sit første barn mens man er studerende, er svært at svare på. Der vil vel altid være både fordele og ulemper, uanset hvilket tidspunkt i ens liv man vælger at blive gravid på - for ung, for gammel, for fattig, for pylret.
Jeg har gået og filosoferet meget over, hvornår det bedst passer ind i ens liv at få børn, når man har valgt at læse en videregående uddannelse, der minimum tager 5 år og bagefter gerne vil anvende denne uddannelse til at skabe sig en karriere samtidig med, at man ikke vil have ens barn til at blive et institutionsbarn. Det er en frygtelig masse ting på én gang, og hvordan skal man dog få tid til alt det?
Der er jo flere problemstillinger at tage i betragtning, når man er gravid og studerende. Det første der springer ind i ens tanker er de rent økonomiske overvejelser og ens boligsituation. Har man råd til at få et barn, når man er på SU, og hvad kan man få i ekstra hjælp, og vil man kunne give dette barn alt det man gerne vil eller bare det nødvendige.
Omkring boligsituationen er der også en del overvejelser at tage stilling til. Det er jo de færreste studerende der har en kæmpe herskabslejlighed. De fleste af os har vel kun en 2- eller 3-værelses lejlighed. Min kæreste og jeg har selv en 2-værelses lejlighed på Nørrebro, og jeg har da adskillige gange overvejet, om der er plads til alle de ting der følger med en baby, og hvor længe der vil være plads nok.
En helt anden ting, der har strejfet mine tanker, er, om det er et sted jeg overhovedet vil have mine børn til at vokse op. Det kan godt være at nogle tænker, at jeg er snobbet, for Nørrebro er jo blevet smart og ikke så slemt mere. Der bor jo mange med børn her, men der er nok for meget forstadsbarn tilbage i mig (jeg er født og opvokset i Værløse) til at synes, at det ikke er så fedt med en græsplæne på størrelse med et frimærke, bilos, ikke noget rigtigt godt sted at stille en barnevogn udenfor og en god gåtur til det nærmeste grønne område.
Dette står i hvert fald meget i modsætning til min drøm om et hus med have, hvor barnevognen kan stå i fred og ro i dejlig frisk luft, hvor der er et børneværelse man kan male i søde farver, hvor der er et dejligt stort badeværelse med god plads til et babybadekar, puslebord og diverse andre babyting.
Alt dette vil man kunne få, hvis bare man ventede et par år, til man var færdig med sin uddannelse. Men når man endelig er færdig med uddannelsen, vil man også gerne have et arbejde man er kvalificeret til, hvilket bringer mig over til min næste overvejelse, nemlig arbejdsmarkedet og virksomhedsledelsers syn på unge kvinder med eller uden børn.
Gad vide hvor mange der er villige til at ansætte en kvinde med et barn på 1-2 år? Og gad vide hvor mange der vrager en, hvis man ikke har børn endnu, fordi de tænker "hun vil sikkert gerne snart have børn, barsel er jo en dyr fornøjelse og bagefter kommer sygedage hvis ungen bliver syg og omsorgsdage og orlov osv.", og lige pludselig virker valget af ham-den-enlige-fyr med den lidt dårligere eksamen og lidt dårligere kvalifikationer meget mere appellerende.
Man skal jo på den anden side heller ikke male fanden på vægen, for hvis du lige er den person, virksomheden står og mangler, ville det være dumt ikke at vælge dig, fordi du er en kvinde i den fødedygtige alder. Men måske er det en fordel at have fået barnet, før man starter på sin karriere.
Man kan jo se på det på den måde, at hvis man har barnet når man bliver ansat, slipper ens kommende arbejdsgivere for at betale for barselsorlov, og det er således kun i forbindelse med barnets sygdom, at man vil være mere besværlig end en ansat uden børn. Om der ligger en fordel heri, kan jeg ikke rigtigt svare på. Det afhænger af, hvor stort et problem man anser hele denne problematik for at være - hvilket i sidste ende er en ting, som kun arbejdsgiverne kan svare på.
En ting er i hvert fald sikkert, og det er, at jeg ikke har taget en 5-årig uddannelse for ikke at anvende den til noget, når jeg endelig er færdig. Efter alt det slid og slæb, dårlig økonomi og dårlig samvittighed, vil jeg ud og bruge alt det jeg har lært.
Det er naturligvis lettere af skabe sig en karriere mens man har børn, hvis man er ligeglad med, om ens barn ankommer først til institutionen om morgenen og er det sidste der bliver hentet om aftenen. Jeg tvivler imidlertid på, at der er mange mødre, der er upåvirket af dette, hvilket i hvert fald er et stort dilemma for mig.
Hvis jeg skal være ærlig, må jeg indrømme, at jeg helst så, at mine børn - når jeg altså engang får nogle - kun tilbringer 3-4 timer i institutioner hver dag. Men dette ønske er jeg udemærket klar over ikke kan kombineres, når man er to, der begge ønsker en karriere i erhvervslivet, med mindre man har en familie, der er villig til at hjælpe til med at passe børnene.
En anden ting, man må overveje, er alle de ting, man går glip af i barnets opvækst, når man ikke er til stede. Men hvis man vil frem på arbejdsmarkedet, er der imidlertid en anden ting, der også er sikker, og det er, at man må være til stede. Da man ikke kan være begge steder på én gang, bliver man nødt til at foretage et valg, hvad enten man vil det eller ej, så længe arbejdsmarkedet ikke er mere fleksibelt.
En lidt anden problemstilling i forlængelse af ovenstående er, hvad man gør, når barnet bliver sygt, hvilket jo hænder en gang i mellem. Hvem skal blive hjemme, og hvor ofte kan man tillade sig at blive hjemme, uden at det går alt for meget ud over ens arbejde? Nogle børn er ofte syge andre ikke, men det er da nogle ting man må overveje. Det er i hvert fald nogle overvejelser jeg har gjort mig.
Jeg er nu sikker på, at man langt hen ad vejen får løst alle disse problemstillinger, når først man bliver kastet ud i dem. Men jeg er også overbevist om, at man nogen gange må foretage ubehagelige afvejninger og valg, og at situationen bliver væsentlig lettere, hvis man har en familie der vil hjælpe til, når man virkelig har behov for det. Jeg er i hvert fald sikker på, at jeg har en mor, far og svigermor, der vil gøre alt for at hjælpe os i vanskelige situationer, og det er jeg meget glad for.
Herudover er det mit håb at få et arbejde, der er så fleksibelt, at det er muligt at kunne arbejde hjemme eller tage arbejde med hjem, de gange hvor det er nødvendigt, således at man bedre kan fungere både på arbejdsmarkedet og som forælder på samme tid. Jeg tror at man i stigende omfang vil se dette som en løsning på arbejdsmarkedet for børnefamilierne.
Nogle vil herefter sikkert undre sig over, hvorfor jeg er så ivrig efter at få børn, når der tydeligvis er visse problemer forbundet hermed. Men det er min overbevisning, at der altid vil være overvejelser og knapt så sjove ting, man konfronteres med ved at tage en så stor beslutning.
Hvis man venter, er det bare andre problemer man støder ind i - sådan er livet, fordi livet består af valg og fravalg. Ved at vælge at få børn nu må jeg indstille mig på visse fravalg, men at vente med at få børn giver bare andre fravalg for mig.
Det vigtigste for mig i forbindelse med at tage denne beslutning har været, at jeg vil være ung når jeg får børn, jeg vil være ung sammen med mine børn, og det er det, der har overskygget alt andet. Og det er i al sin enkelhed mit valg.
Er du studerende og gravid? Hvilke fordele og ulemper er der ved det? Skriv en kommentar herunder.
17-08-1999
|
Relaterede artikler
© 1999-2025