En bruger spørger i debatten:
Hvor lang tid er der mellem jeres børn? Kom med for og imod aldersforskellen. Jeg overvejer nr. 2, men er i tvivl, om tidspunket er det rigtige i forhold til aldersforskellen, der vil blive, om de får glæde af hinanden eller ej.
Suppehønen
Hos os var der knap 6 år imellem Rasmus og Malene, og selvom han syntes, hun var en kende kedelig og træls i starten, nåede de alligevel at få rigtig meget ud af hinanden. Malene har på bare de 1,5 år, hun var sammen med ham, nået at tilegne sig flere af hans sjove ansigtsudtryk og udtryksformer. Og da hun begyndte at grine af hans fjollerier, så var han dybt forelsket i hende. Nu venter jeg mig igen, og denne gang bliver der knap 3 år imellem lillebror og storesøster. Måske går det lidt nemmere i starten denne gang, men jeg tror ikke, at de vil få mere ud af hinanden end med storebror, hvis han var her. Jeg tror personligt ikke, at noget tidspunkt er bedre end andre. Jeg tror, at børnene får en masse ud af hinanden, lige meget hvor mange år, der imellem dem.
Mette 31
Her hos os bliver der 5 år og omkring 3 måneder mellem min datter og hendes kommende lillebror. Det er med en anden mand, så måske det havde set anderledes ud, hvis det havde været med den samme. Men jeg synes, det er perfekt med alderen nu. Min datter er så stor, at hun er mere med i, hvad der foregår, og jeg/vi har nået at nyde hende fuldt ud alene, mens hun var en bette fis. Og nu glæder hun sig lige så meget, som vi gør, til han kommer ud til os.
Leolill
Der er 22 måneder mellem vores. Den ældste er en dreng, og den yngste er en pige. De er nu 3 og 5. For ungernes skyld har det simpelthen været helt fantastisk - der har aldrig været jalousi fra den store, for han var ikke gammel nok til at forstå det helt, da han blev storebror, og lillesøster har bare ligesom altid været der. De tumler og leger og er hinandens bedste venner, men der skal selvfølgelig også mægles engang imellem - det er to unger med ualmindeligt meget krudt i røven, så her er som regel temmelig meget gang i den. Det første halve år var for mit vedkommende monster hårdt med to ret små børn og en mand, der arbejder ret meget. Men så snart lillesøster begyndte at kunne sidde lidt med ved bordet, og begyndte at kunne spise andre ting end at blive ammet, så lysnede det, og da de var 1 og 3, og den store ikke brugte ble mere, så blev det bare nemmere og nemmere. Nu er nr. 3 så på vej, og der bliver 3 år og 8 måneder imellem nr. 2 og 3. Det er lidt mere, end jeg lige havde forestillet mig, men det tog tid at overtale manden til 1 mere, og jeg tror måske også, jeg kommer til at nyde den lille lidt mere, når de to store er 3½ og 5½ til den tid og er lidt mere selvhjulpne. Men uanset alderen mellem søskende, så er jeg sikker på, at de på et eller andet plan får noget ud af hinanden - det er jo også et spørgsmål om kemi og opdragelse.
KamillaS
Der er ca. 3 år imellem alle sammen. De er nu 1½, 4¾, næsten 8 og næsten 11. Det er med vilje, da jeg gerne vil have, at de var lidt selvhjulpne og kunne forstå beskeder og at vente lidt, når mor er optaget. Men det er jo ikke en garanti for, at de får et godt forhold. Mine to ældste er som hund og kat, dybt forskellige i alle henseender og slås om alt. Og det havde nok været ligemeget, om der så var 2 eller 4 år imellem dem.
Ann#
December 2001, ooktober 2003 og februar 2007. Det er ældst og yngst, der har mest ud af hinanden. De kan bruge timer i en leg, som deres søster slet ikke kan følge. Nicklas og Athena er på vej i 2. og 3. klasse. De har mange fælles venner og kan sagtens vælge hinandens selskab i fritteren. Men jeg tvivler på, de var blevet venner, hvis de ikke var søskende. De er simpelthen for forskellige. Nicklas leger langt mere end Athena. Han vil til enver tid vælge leg, hvor hun vil vælge sport. Athena og Zackarias har den her anbefalede 3 års forskel og er så helt klart de 2, der har flest konflikter. Ingen af dem giver sig frivilligt. De vil slås om 2 cm plads i sofaen eller om hvem, der har fået mest saft, selv om der er litervis mere ude i køkkenet. De er også ekstremt gode sammen, NÅR de er gode sammen. Oftest starter deres konflikter som sjov og ballade. De er fysisk næsten lige store, Athena er højest, Zaki er tungest. Så Athena skal engang imellem bevise, hun er størst og stærkest, han er bare bedst til at slås. Jeg tror aldrig, der er garantier. En del af det er bare kemi, uanset hvad vi gør.
LeAn
Jeg har fået børn af 2 omgange med 2 forskellige mænd. Der er næsten 10 år mellem nr. 1 og nr. 2 (hver sin far) og ca. 22 måneder mellem nr. 2 og nr. 3 (samme far). At få børn så tæt på hinanden som de yngste, det var kun hårdt arbejde det første års tid, og jeg har mere end en gang tænkt, at vi måtte have været vanvittige at kaste os ud i det. Da vi var kommet helskindede gennem det første år, begyndte vi at se vores held/beslutning bære frugt. Ganske langsomt begyndte de 2 små at lege sammen/ved siden af hinanden og tydeligt vise glæde ved hinanden. Og det er bare blevet bedre og bedre. Nr. 3 bliver 3 om en uge, nr. 2 bliver 5 til efteråret, og de hygger sig meget sammen. De har også deres indbyrdes kampe og kan blive enormt gale på hinanden. De kender også hinanden godt nok til at vide, hvilke knapper der skal trykkes på. Men sådan er det i næsten alle søskendeflokke. Når vi er ude, ja så har de hinanden. Da vi flyttede sidste år, havde de helt sikkert glæde af hinanden ved indkøring i ny institution. Det er rart for den yngste at have storesøster, når det er en lidt dum morgen. Det er godt at kunne tage storesøster i hånden og følges med hende. De lærer meget af hinanden, og jeg er sikker på, at en af grundene til, at den yngste smed bleen tidligt, var, at hun så storesøster gå på toilettet. Vi er så heldige, at de har delt os mellem sig. Nr. 2 er i den grad fars pige, og nr. 3 er i mindst lige så høj grad mors pige. Så ikke ret meget jalousi.
ladydan1
Der er 12 år imellem nr. 1 og nr. 2 og 3 år imellem nr. 2 og nr. 3. Nr. 1 elsker sine søskende, og de elsker ham. Han er jo stor, sej og en virkelig god hjælp. Med ham ses der seje PC-spil, høres sej musik og spilles fodbold. Der tumles, bygges med Lego, PlusPlus og andet. Nr. 2 og nr. 3 (forskelligt køn) er bare pot og pande og leger sammen, kysser og krammer rigtig meget. De holder i hånd, når vi går, og nr. 2 passer på nr. 3. Det der er det sværeste ifht. nr. 1 er, at han meget let kommer til at tage et ansvar og en opdragerrolle, der ikke er hans. Der er ingen tvivl om, at de har glæde af hinanden. Der er naturligvis forskel på hvordan, men kærligheden og samhørigheden er der.
Fru Nielsen
Vi har Kristian fra maj 2006, Villads fra januar 2009 og Andreas fra december 2010. Vi brugte lang tid på at blive gravide første gang, så efter fødslen brugte vi ikke beskyttelse, oeg jeg blev så gravide efter 1½ år. Kristian var 2 år og 7 måneder, da han blev storebror. Han har egentlig aldrig rigtig haft en reaktion på det - han opførte sig mest som om, lillebror altid havde været der. De to er idag hinandens bedste venner, de går i institution sammen og leger meget sammen dér også. Selvfølgelig er de også søskende med alt det, som det indebærer, men summa sumarum så har de RIGTIG meget glæde af hinanden. Da vi fik nummer 3, var Kristian 4½ år og Villads 23 måneder. Kristian gik meget op i at være med til at passe Andreas og var stolt over at kunne hjælpe. De to har et specielt bånd, og Kristian var den første, som fik Andreas til at grine. Villads har haft det lidt sværere. Han var/er stadig lille i mine øjne og har meget behov for hjælp og støtte til at opnå de færdigheder, som man kan forvente af en på 2½ år. Han er faktisk først nu ved at få et forhold til sin lillebror, men heldigvis hygger de sig sammen. Vi skal indrømme, at vi aldrig havde troet, vi skulle få 3 børn så tæt på hinanden, men vi håber, at de i hinanden får nogle gode kammerater. Ingen tvivl om, at det er hårdt at have 3 små børn, men vi håber, det udligner sig med tiden, efterhånden som de bliver mere uafhængige. I øvrigt, så tror jeg ikke på, at det rigtige tidspunkt at få børn på findes - og heller ikke det forkerte. De kommer, når de kommer, og der kan altid findes fordele og ulemper ved tidspunktet. Børn er en velsignelse!
Grunert
3 børn på 4 år - vil ikke anbefale det. Jeg har 3 dejlige børn på 5, 3½ og 1 år. Da jeg blev gravid med nr. 2, sagde jeg til mig selv, at det var et godt tidspunkt, at de 2 ville få rigtig meget ud af hinanden. Og jo, det gør de da også til tider, men slet ikke som jeg havde forestillet mig. De går også i institution sammen, og jeg tror faktisk, det er en rigtig dårlig ide. Den store gider ikke at lege med den lille, og hun bliver ked. De skændes rigtig meget og næsten hele tiden. Jeg ved, de elsker hinanden, men puha hvor er det hårdt. Jeg synes også, det var fysisk hårdt, da jeg ventede nr. 2 og skulle tage mig af nr. 1. Det er noget helt andet med den aldersforskel, der er på nr. 1 og 3, den er perfekt i mit hoved. De kan stadig lege sammen og have glæde af hinanden, og den store forguder den lille. Så er der nr. 2 der i midten af det hele. Hun elsker bestemt også hendes lillebror, og er faktisk meget afhængig af ham. Hun besøger ham meget i vuggestuen (integreret institution), men jeg tror også, hun finder en del tryghed i ham. Kunne jeg helt frit vælge, ville aldersforskellen på mine børn være 4 år, og skal jeg have en mere, så bliver det også først, når nr. 3 er min. 3½-4 år. Derudover har det også været meget hårdt for min krop, og jeg har en del skavanker efter det.
Zzolla
26 måneder her. Starten var hård. Ingemar var fyldt 2 år, og da den lille kom, var han syg (altså lillebror blev født syg), så jeg og den lille nye var indlagt i lang tid. Det var ikke en god start, og det smittede af på deres forhold det første år. Nu er de 7 og 5, og de elsker hinanden, har en masse sammen, leger sammen og så slås de non-stop fra morgen til aften. Sådan var det i øvrigt også med mig og min lillesøster (der er præcis 2 år imellem os), og derfor ønskede jeg personligt, at der ikke blev for langt imellem dem.
PernilleLB
3½ år imellem her - helt perfekt. Den store var blefri og stor nok til at forstå, hvad der foregik, da nr. 2 kom. Og de har masser af glæde af hinanden, og jalousi har vi ikke haft meget af.
Lisbeth39
7 år, og det er rigtig godt. Det er 2 drenge, og de holder meget af hinanden og leger fint sammen. Den store har selvfølgelig nogle andre interesser, men han er meget omsorgsfuld over for lillebror og har aldrig været jaloux. De er idag 11 og 4. Lige nu er de gået på storebrors værelse, og så hygger de med computer m.m. Min søster og jeg er der 13 år imellem, og vi har altid været utrolig tæt knyttet til hinanden, men vi har selvfølgelig ikke haft en tæt bardom sammen. Jeg husker tydeligt, da hun tog på idrætshøjskole i Sønderborg, da jeg var 6 år. Der fik jeg lov til flere weekender at komme ned og sove hos hende. Det var såååå stort. Og da hun flyttede hjemmefra, tog jeg på overnatninger hos hende. Tjah, for og imod, jeg tror man skal få børn, hvis man har lyst. Mht. alder så tror jeg personligt, de største problemer opstår, hvis de er alt for tætte aldersmæssigt, under 2 år (læs jalousi). Men det er svært med søskende. Man kan være heldige, at de forguder hinanden, men det modsatte kan også ske. Man vælger dem ikke selv, dem får man påduttet uden at kunne sige nej tak, modsat venner.
SuKe
22 måneder - 2 drenge. Udover kemien, som andre skriver, tror jeg, at kønnene spiller en stor rolle. Og det er jo lidt svært at planlægge. Jeg har selv 2 drenge på 5 og 6 lige nu, der er hinandens bedste venner og værste fjender. De slås dagligt, men leger også sammen hver dag i timer. De har stort set alt til fælles: Interesser, venner og sport, til trods for, at vi prøver at give dem hver sit "rum". Når jeg sammenligner med venners børn, virker mine børn i høj grad som et par, og de har altid hinanden, når vi er ude. På den måde er det nemt at have dem så tæt, og det var det egentlig meget tidligt. Samtidig slås de og provokerer hinanden, så det er til at blive vanvittig over. De sammenligner ALT, kæmper, måler og vejer hinanden, og alt hvad de gør. Jeg synes ikke, det var meget hårdt, da de var små - snarere nu, hvor de kæmper meget. På den anden side elsker de hinanden, sover arm i arm, finder på fiduser, bygger huler, pjatter og har hemmeligheder sammen. De har noget sammen, som vi forældre ikke er en del af, og det er fantastisk. Jeg er meget glad for, at de har så tæt et forhold, og jeg er sikker på, at både alder og køn har betydning.
Hvad synes du, er den ideelle aldersforskel mellem søskende? Hvor stor aldersforskel er der mellem dine egne børn? Skriv en kommentar herunder.
11-08-2011
|
Kommentarer
© 1999-2025