Brugeren LUR skriver i debatten:
Jeg har tre relativt store børn (12, 8 og 5) og venter mit fjerde (og sidste) barn. Vi kom til at snakke fødsler for et par uger siden, og de to store insisterede på, at de bare gerne ville med til fødslen. Jeg sagde blankt nej og forklarede selvfølgelig hvorfor. Jeg har aldrig overvejet at tage børn med, for jeg synes, det er noget af en voldsom situation at se sin mor i, og hvad hvis der sker komplikationer osv.? Men så kom jeg til at tænke på, hvad andre har af argumenter/grunde for og imod børn med til fødslen. Jeg har som sagt aldrig selv overvejet det, men synes det kunne være super fedt lige at høre, hvad folk har af holdninger til det.
LeAn
Hvis min ældste havde udtrykt ønske om at komme med til fødslerne af hendes yngre søstre (hun var knap 10 og 11½, da det blev født), havde hun fået et nej. En fødsel kan være voldsom, den kan trække ud, og jeg har haft min del af smerter. Det mener jeg ikke, hun havde fået noget ud af at se. Jeg tror, det er mere brugt ved hjemmefødsler end fødsler på hospital. Hvis du ved nærmere eftertanke ikke er helt afvisende, så tal med fødestedet om det og hør, hvad de mener. Og så kan det være, de skal se en film om fødsler - for de beder jo om at komme med til noget, de ikke aner hvad er.
MAMAM
Jeg har aldrig overvejet det, men den store var også kun knap 4 år. Jeg har slet ikke lyst til, at de skal se mor have ondt og måske græde. Til gengæld kom han, mens jeg var på fødestuen, men efter det var overstået.
Joan
Mine sønner var 16 og 13, da de fik deres lillesøster. Manden og jeg talte om fødslen, og var enige om at spørge, om de ville med. Hvis det gik over min blufærdighedsgrænse, måtte de gå, og ligeså, hvis det blev for meget for dem selv. Men de valgte at takke nej, både inden fødslen og igen, da vi skulle afsted (kl. ca. 3 om natten). De ombestemte sig, da farmand sms'ede til dem, at skulle de nå at se noget som helst, så var det nu, de skulle tage afsted. Men de kom for sent. De var fremme, da vores datter var ca. 20 minutter gammel, og kom ind med det samme. Stor glæde og stolthed over deres lillesøster, og yngstesønnen ville slet ikke holde hende, fordi hun var så lille, og han var så bange for at klemme hende eller tabe hende. Ældstesønnen sagde: "Hva' så Pølle, var du tudefjæs?". "Jeps, og det må man gerne!". Tal med jordemoderen om det og sørg for at have en nær person med, som kan tage sig af dem, når/hvis det bliver for meget for dem. Den lille på 5 ville jeg nok ikke invitere, men du/I kender jeres børn bedst og har en idé om, hvad de kan kapere. En fødsel er jo en stor begivenhed - et nyt familiemedlem kommer til, men de ser mor i en intimiderende situation, hvor det gør ondt, der bandes måske stygt, far anklages for diverse, der av'es eller skriges (måske, det har jeg aldrig gjort) og der grædes af rørthed. Vis billeder fra deres egne fødsler, så de ved, at det ikke er en klinisk renset affære, men der kommer blod, fostervand, eventuelt opkast og/eller afføring. Held og lykke med beslutningen og fødslen.
Ann#
Med back up i tilfælde af, at noget ikke går efter bogen, synes jeg det er fint. Omkring biblioteket og lån nogle fødselsvideoer og få forklaret, hvad der skal foregå. Skulle jeg rent hypotetisk få et 4. barn, kunne jeg godt finde på at tage søskende med, hvis de selv ønskede det. Men jeg har også et meget uromantisk syn på liv og død. Mine unger har været med til at partere gris og ko. De skulle bare have deres egen voksen med, som kun er der for dem og ikke for mig på nogen måde.
mariak
Jeg og min bror var med, da min lillebror blev født - vi var 15 og 13 år. Jeg syntes, at det var det mest naturlige i verden. Vi var jo så store, at vi var en del af det babyprojekt. Min mor har fortalt, at hun selvfølgelig havde overvejet situationen, og hun mente på baggrund af vores fødsler, at hun havde styr over situationen og vidste, at hun ikke kom til at råbe og skrige m.v. Min farmor var også med for at gå ud med os, hvis det blev nødvendigt. Det var en rigtig god oplevelse, som jeg selv ville overveje, hvis jeg skal have en til, når mine er store.
morbritt
Jeg skal føde herhjemme, og mine børn vil være i huset, når det sker. Den store på 14 vil gerne se og være med, mens de to andre på 11 og 8 gerne vil være her - men som de siger: "hvis det bliver for slemt, så går vi bare ind og se TV". Der vil være en voksen på mine børn, og far og jordemoder på mig.
henri76
Min datter var med til fødslen af min søn. Hun var 7 år på det tidspunkt, og det gik rigtig godt. Hn var super dygtig og interreseret i, hvad der foregik. Sjovt nok viste det sig, at den jordemoder, der var med til fødslen, var den samme, som tog imod min datter 7 år tidligere, så de fik rigtig snakket. Jeg havde en veninde og min mor med også, så hvis det blev for meget for hende, kunne en af dem tage hende med ud. Det blev dog først nødvendigt til allersidst, da vandet blev taget, og det pludseligt gik rigtig hurtigt, og mor fik meget ondt. Men hun kom ind igen, ligeså snart lillebror var født. Så en rigtig god oplevelse for os begge 2.
clar0005
Min 11-årige dreng var med, da hans lillesøster blev født. Hans far og jeg havde den aftale, at blev det for meget, tog han ham med ud og fik ham hentet af familien. Fødslen forløb dog helt, som jeg havde regnet med - hurtig og ukompliceret, men naturligvis smertefuldt. Vores søn fik lillesøster i armene, efter hun havde ligget hos mig. Han klippede hendes navlestreng, lagde hende på vægten og gav hende hendes første tøj på. De 2 døgn, jeg var indlagt, var han hos os næsten hele tiden. Han lå med hende på brystet, og vi puttede alle 4 og nød at være sammen om det hele. I dag er hun knap 6 og han 17. De er uadskillelige, og jeg er sikker på, at deres tætte bånd hænger sammen med, at han var med så meget, som han var helt fra starten. Min holdning er, at føler man, at barnet er modent nok og virkelig selv har ytret ønske om at være med, så kan det sagtens lade sig gøre med en backup-person, hvis det skulle blive nødvendigt. Held og lykke.
KamillaS
De var ikke med, da de blev lavet, og de var heller ikke med, da de kom ud. Jeg vil have lov til at have den tosomhed med min mand igennem fødselsforløbet, og jeg vil have lov til at tude, klynke og være helt lille og være stor og stærk og bandende. Og jeg vil ikke skulle tænke over, hvad jeg sagde eller gjorde, om jeg blødte for meget, sked på gulvet eller lignende! Mine fødsler har været forholdsvis ukomplicerede, men der har været efterforløb med stor blødning og mange læger tilstede. Det ville skræmme the living daylights ud af min ældste sensitive pige. Så nej herfra. En hjemmefødsel i kar med en erfaren føder og jordemoder, måske ja. Jeg så en smuk smuk hjemmefødsel i kar engang i temalørdag, hvor de andre børn gik til og fra og tog det helt stille og roligt. Men jeg er ikke stille og rolig i den situation.
Hvad er din holdning til at have børn med til fødslen? Har du prøvet det, eller kunne du finde på det? Eller er det helt udelukket? Skriv en kommentar herunder.
08-10-2011
|
Kommentarer
© 1999-2025