Toxoplasmose (haresyge) Hvis gravide får sygdommen toxoplasmose, kan det have fatale følger for det ufødte barn.
21218
Toxoplasmose (haresyge) er en udbredt sygdom, der forårsages af en parasitinfektion. Hvis en gravid kvinde får sygdommen, kan det have fatale følger for det ufødte barn. Heldigvis kan den gravide undgå sygdommen ved at følge nogle simple retningslinjer. Disse retningslinjer bør også følges af kvinder, der planlægger at blive gravide.
En gravid kvinde, der bliver smittet med toxoplasmose for første gang under graviditeten har ca. 40% risiko for at overføre infektionen til fosteret. I USA smittes ca. 1 ud af 1.000 babyer med sygdommen.
Omfanget af skaderne på fosteret afhænger af, hvornår i graviditetsforløbet moderen bliver smittet med sygdommen. Undersøgelser viser, at hvis moderen bliver smittet i 1. trimester (de første 3 måneder af graviditeten), er der ca. 15% risiko for, at fosteret også bliver smittet. I 2. og 3. trimester er risikoen henholdsvis 30% og 65%. Derimod er skaderne på fosteret størst, jo tidligere i graviditeten fosteret bliver smittet.
Hvem får toxoplasmose?
Toxoplasmose er en af de mest almindelige infektioner i verden. I langt de fleste tilfælde opdages sygdommen slet ikke, da eventuelle symptomer har tendens til at ligne en almindelig influenza.
Aktiv infektion finder kun sted 1 gang i livet. Derefter kan parasitten godt forefindes i kroppen, men den er generelt harmløs og inaktiv, med mindre kroppens immunsystem er svækket.
Kvinder, der udvikler immunitet mod parasitten mindst 6-9 måneder før graviditeten, har ikke særlig stor risiko for at overføre sygdommen til fosteret.
Symptomer
Symptomerne hos voksne er blandt andet hævede lymfekirtler i halsen, hovedpine, muskelsmerter, træthed og andre influenza-lignende symptomer. Symptomerne fremkommer især 2-3 uger efter smitten har fundet sted. Nogle smittede voksne har slet ingen symptomer.
Risici for barnet
Selvom op mod 90% af alle smittede babyer ser normale ud ved fødslen, vil 80-90% udvikle syns-truende øjeninfektioner flere måneder eller år efter fødslen. Nogle babyer vil desuden blive ramt af problemer med hørelsen, hydrocephalus (vand i hjernen), blive mentalt retarderede og få indlæringsproblemer. Toxoplasmose i graviditeten kan også resultere i lav fødselsvægt, ufrivillig abort eller dødfødsel.
Ca. 1 ud af 10 smittede babyer får en alvorlig toxoplasmoseinfektion, der er synlig ved fødslen. Disse nyfødte har ofte omfattende øjeninfektioner, forstørret lever og milt, gulsot, lungebetændelse og andre lidelser.
Nogle babyer dør af følgesygdommene få dage efter fødslen. De babyer, der overlever, kan risikere at blive mentalt retarderede, få dårligt syn, hjernelammelse og andre problematiske lidelser. Men husk på, at det kun er 1 ud af 10.000 babyer, der får en alvorlig toxoplasmoseinfektion, så der er som regel ikke grund til at være bekymret.
Hvad forårsager toxoplasmose?
Toxoplasmose forårsages af en parasit kaldet Toxoplasma gondii. Den mest almindelige smittekilde er gennem kontakt med katteafføring eller ved indtagelse af råt kød, der er inficeret med parasitten. Andre smittekilder er ubehandlet gedemælk, rå æg samt insekter såsom fluer og kakerlakker, der kan have været i kontakt med katteafføring.
Katte bliver ofte smittet med sygdommen, når de spiser et inficeret dyr (f.eks. en mus eller en fugl). Parasitten reproduceres i kattens indvolde og ender derefter i kattens afføring. Denne form for parasit bliver smitsom i løbet af få dage og er modstandsdygtig over for de fleste desinfektionsmidler.
I særlige tilfælde med gunstige temperatur- og luftfugtighedsforhold kan parasitten overleve i mere end 1 år. Katte med toxoplasmose ser normalt sunde og raske ud uden at have symptomer på at være smittet med sygdommen.
Hvis du er nervøs for, om din kat har sygdommen, kan du få den testet hos en dyrlæge for at konstatere, om den fornylig er blevet smittet med toxoplasmose. En blodprøve til undersøgelse for toxoplasmose foretages på Statens Veterinære Serumlaboratorium, og den koster et par hundrede kroner plus moms. Hertil skal lægges dyrlægens honorar for udtagelse af blod og indsendelse af blodprøven. Dette koster typisk ca. 300 kroner plus moms.
Hvis testen viser sig at være positiv, kan det være en god idé at få katten passet, indtil den ikke længere er inficeret for at sikre, at den ikke smitter dig under graviditeten. Hvis du følger nedenstående råd, er det formentlig nok til at forhindre dig i at blive smittet, selvom din kat skulle være inficeret.
Er du immun?
Omkring 60-85% af alle kvinder i den fødedygtige alder har aldrig haft toxoplasmose og er derfor modtagelige for sygdommen under graviditeten. Gravide kvinder bliver ikke rutinemæssigt undersøgt for toxoplasmose, men hvis du er i tvivl, om du har haft sygdommen, kan du få foretaget en blodprøve hos din læge for at konstatere, om du har antistoffer i blodet.
Testresultatet vil indikere, om en eventuel infektion er pådraget fornylig eller før i tiden. Hvis du ikke har antistoffer i blodet, er du ikke immun. Blodprøven skal gentages mindst hver 6. uge gennem hele graviditeten. Hvis blodprøven skulle blive positiv i løbet af graviditeten, har du sandsynligvis fået infektionen.
Sådan undgås toxoplasmose
Den bedste måde at forebygge sygdommen på er ved at undgå de kendte smittekilder. Hvis du følger nedenstående retningslinjer, kan du være rimelig sikker på ikke at blive smittet med toxoplasmose:
• Hvis du har kat, så brug altid gummihandsker, når du tømmer kattebakken. Vask dine hænder med sæbe bagefter for en sikkerheds skyld. Det bedste vil være at få en anden til at tømme kattebakken under graviditeten.
• Giv ikke din kat råt kød. Giv i stedet din kat færdiglavet kattemad.
• Hold helst katten indendøre for at forhindre den i at fange fugle og gnavere (f.eks. mus og rotter).
• Hvis du ikke kan eller vil forhindre katten i at være udendørs, bør du undgå, at katten kommer i nærheden af dit ansigt.
• Lad ikke katten komme op i din seng eller ligge på dine tæpper, puder eller dyner.
• Vask altid hænder grundigt med sæbe og varmt vand, når du har rørt ved din kat.
• Spis ikke råt eller "rødt" kød - især ikke lam eller svinekød. Sørg for at gennemstege kødet, inden du spiser det.
• Vask dine hænder grundigt med sæbe efter tilberedning af råt kød. Rør aldrig ved dine øjne, næse eller mund med hænderne, før du har vasket hænderne grundigt.
• Skyl alle frugter og grøntsager, før du spiser dem.
• Brug handsker, når du arbejder i haven, da jorden kan indeholde parasitten fra katteafføring. Hold dine hænder væk fra ansigtet og vask dem grundigt med sæbe, når du er færdig i haven. Opbevar ikke havehandskerne i nærheden af madvarer.
• Undgå børnesandkasser, da nogle katte bruger dem som "toilet".
Behandling af gravide
Hvis en blodprøve før eller under graviditeten ikke viser tegn på toxoplasmose antistoffer, har du risiko for at få sygdommen, hvis du udsættes for parasitten. Hvis der er antistoffer i blodet, indikerer det, at du allerede er eller har været inficeret med sygdommen.
Hvis din læge har mistanke om, at du har en aktiv toxoplasmoseinfektion, kan han foretage en speciel blodprøve, der viser, om der er tale om en ny eller gammel infektion. Dernæst skal der foretages en prøve for at konstatere, om fosteret også er smittet med sygdommen.
Både en fostervandsprøve og en ultralydscanning kan som regel afsløre, om fosteret er blevet smittet, og hvor alvorlig en eventuel infektion er. Hvis barnet er smittet, bliver det behandlet ved, at moderen får antibiotika i en periode over flere måneder, som mindsker barnets symptomer under og efter fødslen.
Behandling af nyfødte
Babyer, der er blevet smittet med sygdommen, bør blive behandlet så hurtigt som muligt efter fødslen. Hvis din baby viser tegn på en infektion, vil den blive behandlet med antibiotika under kyndig vejledning af en børnelæge.
Relaterede artikler
© 1999-2025