Aborter sker i op til 20% af alle graviditeter. Faktisk har 75% af alle kvinder, der kan blive gravide, måttet gennemgå mindst 1 abort - ofte en ødelæggende oplevelse for det par, det sker for.
Her kan du læse om, hvorfor aborter sker og hvilke medicinske muligheder, der er til rådighed for at forhindre dem.
Abort i den tidlige graviditet
Uanset hvor almindeligt det er, at man aborterer spontant tidligt i graviditeten, er det psykologisk en hård oplevelse for enhver kvinde, der har oplevet det.
Tidlig abort er den mest almindelige komplikation i den menneskelige forplantningsproces, og det sker i mindst 75% af alle nye graviditeter. De fleste af disse tab bliver ikke engang opdaget og sker inden eller under den næste forventede menstruation, når det befrugtede æg ikke sætter sig fast eller ikke sætter sig ordentligt fast i livmoderen.
De resterende 15-20% er spontane aborter og bliver opdaget efter, at graviditeten er fastslået hos en læge. Men uanset hvor almindeligt det er at abortere tidligt i graviditeten, er det psykisk katastrofalt for den kvinde, der oplever det. Hun vil ikke alene gennemgå sorg, vrede og depression, men hun vil sikkert blive forbavset og forfærdet over intensiteten af sin reaktion.
Hvad forårsager abort?
For at en graviditet skal opstå og udvikle sig normalt, kræver den "et godt sted at bo" (livmoderen), hormonal støtte og villighed fra kvindens system til ikke at afstøde fosteret som et fremmedlegeme. Fra fosterets side kræves den rette mængde kromosommateriale, der passer til fosterets udvikling. Endelig kræver graviditeten sterile, ikke-giftige omgivelser at gro i.
60% af aborter i første trimester er forårsaget af kromosomabnormaliteter. Processen med befrugtning, deling og kombinering af kromosomer er så kompliceret, at det er forbløffende, at det lykkes i 80% af tilfældene. Når det ikke går godt, og der sker en duplikering af et enkelt kromosom eller gen, eller når der mangler en del af et kromosom, bliver resultatet et abnormalt foster, og abort er naturens måde at beskytte os fra unormale graviditeter.
De fleste af disse spontane genetiske afvigelser har ikke noget at gøre med hverken dit eller din partners eget genetiske materiale. Selv hvis du har haft gentagne aborter, er risikoen for, at en af jer har videregivet en kromosomfejl til fosteret kun 3-6%.
Kan jeg risikere ufrvillig abort igen?
Hvis du har haft 2 og især 3 ufrivillige aborter – specielt hvis du ikke har haft nogen levende fødsler – er dine chancer for at få endnu en ufrivillig abort forøget med 25%. En 4. abort vil forøge risikoen til 40%. 10-50% af kvinder, der oplever at abortere gentagne gange, har en eller anden form for anatomisk problem.
Hvad forårsager ufrivillige aborter?
Nogle anatomiske problemer kan være i form af livmodermisdannelser. Hvis kun den ene halvdel af livmoderen er udviklet, har det forårsaget en ensidig livmoder, og der er måske også kun en æggeleder. Hvis der er udviklet to halvdele, der ikke mødes, kan der være to livmodere (uteri didelphys). Hvis de to halvdele mødes delvist, bliver resultatet en tosidet livmoder.
En anden mulighed er, at livmoderen kan se normal ud udvendig, men at der er en væg eller membran, der skiller den i to halvdele indvendigt. Alle disse misdannelser kan forhindre normal undfangelse og udvikling af en graviditet og resultere i ufrivillig abort i første eller andet trimester.
Oven i dette – eller måske i en kombination med ovennævnte misdannelser – kan livmoderhalsen være kort eller svag (cervix incompetent), så livmodermunden udvider sig under presset fra graviditeten og forårsager en ufrivillig abort i 2. trimester.
Livmoderens slimhinder kan også være en faktor. Et fibrom, der har presset sig ind i slimhinden, eller hvis slimhinden tidligere er blevet beskadiget eller fortyndet (Ashermans Syndrom), kan gøre livmoderen ude af stand til at klare en graviditet. Disse abnormaliteter kan som regel blive opdaget ved hjælp af en speciel slags røntgenstråler, der kaldes HSG eller hysterosalpingografi, hvor et farvestof indsprøjtes gennem livmoderhalsen og ind i livmoderens slimhinder, hvorved man kan se eventuelle abnormaliteter.
Hvis kvindens livmoderhals føles som om, den er for slap, vil nogle læger foreslå, at hun får en cerclage (en snøring af livmoderhalsen) i en efterfølgende graviditet. Dette gøres sædvanligvis omkring 14. uge, og det indebærer, at man sætter en snor rundt om hele livmoderhalsens åbning for at hjælpe med til at holde den lukket.
I andre tilfælde kan man operativt rette på misdannelser på livmodervæggen, hvis de føles til at være alvorlige nok til at forhindre normal befrugtning og udvikling, og dette kan gøres inden kvinden forsøger at blive gravid igen.
15-60% af gentagne aborter er hormonalt relateret til utilstrækkeligt progesteron. Dette kan behandles i en efterfølgende graviditet med progesteron tilskud i form af vaginal creme eller indsprøjtninger. Kvinder med dårligt styret insulin-afhængig sukkersyge kan få 2 eller 3 gange så mange aborter som kvinder uden sygdommen. Dette vil forbedres, hvis deres blodsukker er under god kontrol, før de bliver gravide.
Vi ved, at et overaktivt immunsystem kan være en vigtig faktor ved frastødelse af en graviditet, og dette sker med større sandsynlighed for kvinder, der af ukendte årsager producerer antistoffer imod deres eget væv (autoantistoffer).
Dette forklarer, hvorfor autoimmune tilstande såsom sygdommen lupus er forbundne med en forøget rosiko for abort. De autoimmune antistoffer, der for det meste forbindes med graviditetsproblemer og aborter, kan sommetider være til stede i selv en ellers helt rask kvinde, der ikke har nogen forhistorie om nogen autoimmun sygdom.
Disse antistoffer findes hos 10% af kvinder, der har haft gentagne ufrivillige aborter. De forårsager, at der dannes klumper i blodkarrene, der skal forsyne moderkagen, og resulterer i, at moderkagen ikke længere kan ernære graviditeten og derfor aborterer. Kvinder som har haft gentagne aborter i forbindelse med positive autoantistof-forstyrrelser bliver ofte behandlet med aspirin, heparin eller cortisonpræparater i efterfølgende graviditeter for at hjælpe med til at reducere antallet af aborter.
Som allerede nævnt er 60% af ufrivillige aborter i første trimester forårsaget af kromosomfejl, og i de fleste tilfælde er disse spontane og ikke forårsaget af kvindens eller partnerens genetiske arvemasse. Der er dog en 3-6% chance for, at en beviselig genetisk forandring bliver videregivet til fosteret og er årsag til aborten.
an kan foretage en kromosomundersøgelse af begge forældre og (hvis muligt) af det aborterede foster for at checke denne mulighed. Det sker som regel som en sidste udvej, og selv om den viser sig at være abnormal, betyder det ikke, at der er et helt sikkert grundlag for, at den næste graviditet får det samme problem. Selvfølgelig skal man overveje at få sine kromosomer undersøgt ved den næste graviditet, eller måske burde forældrene på et eller andet tidspunkt overveje at bruge donorsæd eller donoræg.
Hvorfor sker det?
Selv om 60% af ufrivillige aborter i første trimester er forårsaget af kromosomfejl eller -abnormaliteter, er de fleste af disse aborter spontane og har ikke noget at gøre med hverken din eller din partners egen genetiske sammensætning. Hvis du har oplevet en spontan abort, er chancerne for, at én af jer har videregivet en kromosomfejl til fosteret kun 3-6%.
Betændelse kan spolere de sterile omgivelser, der er nødvendige for graviditetens vækst og udvikling. Mens vidnesbyrd, der forbinder infektioner med aborter for det meste ikke er bevist, er der nogle undersøgelser, der har påvist et samspil mellem ufrivillige aborter og to typer af bakteriel infektion, der kan være tilstede, uden at man er klar over det, nemlig mycoplasma og ureaplasma. Det er også påvist, at herpes virus kan tredoble antallet af aborter.
Hvis fosteret bliver udsat for forgiftning fra dig eller din partner, kan det også forårsage, at du mister graviditeten. Hvis du "bare" ryger 10 cigaretter om dagen, forøges din risiko for abort, ligesom 2 eller flere drinks indeholdende alkohol om dagen også gør det. Din partner bør også undgå at indtage for meget alkohol, da det er set, at faderens alkoholmisbrug også kan sættes i forbindelse med ufrivillige aborter.
Hvis du drikker mere end 3 kopper kaffe om dagen (eller indtager koffein svarende til 300 mg om dagen), kan det også forårsage en højere risiko, og jo mere du drikker af det, jo højere bliver din risiko.
Nu, hvor du har læst denne lange og komplicerede liste over de ting, der kan føre til en ufrivillig abort, så skal du lige vide, at ufrivillige aborter næsten aldrig er forårsaget af noget, du personligt har gjort.
Der er ikke noget bevis for, at mådeholden motion kan føre til, at du aborterer, skønt kvinder traditionelt bliver rådet til at holde op med at dyrke motion i det første trimester, hvis de har været ude for en ufrivillig abort, eller hvis de har et job, der kræver, at de arbejder mange timer i træk.
At dyrke sex – og endda at få orgasme – er ikke beviseligt en risikofaktor ved ufrivillige aborter.
Der er heller ikke noget bevis for, at det at sidde ved en computer eller skærmterminal forøger risikoen for abort.
Hvor mange gange skal man prøve?
Der er ikke noget entydigt svar fra eksperterne på, hvor mange aborter der skal til, før man bør bede om en dyberegående medicinsk undersøgelse, selvom mange mener, at man mindst skal forsøge sig 3 gange. Men fordi abort er så dybt forfærdelig for de par, det rammer, og fordi du måske ikke ønsker at tage chancen for at miste en graviditet for tredje (eller fjerde) gang, er det ikke urimeligt at bede din læge om at udføre en grundlæggende undersøgelse efter 2 aborter, hvis du ikke tidligere har født.
Men før du kaster dig ud i den psykiske belastning, det kan være at blive testet, skal du overveje dette: Selv efter 3 aborter kan patienter, der ikke får nogen behandling for barnløshed, føde et sundt og velskabt barn i 50% af tilfældene.
Der findes metoder, som kvinder kan benytte sig af for at hjælpe med til at få stillet en diagnose for årsagen til, at de aborterer, og dermed forhåbentligt hjælpe dem til at få den rette behandling for at undgå fremtidige aborter.
Hvad kan lægen gøre for at påvise årsagen til ufrivillig abort?
Her er en række af de tests, lægen kan udføre, for at stille en diagnose ved ufrivillig abort:
• Ultralydscanning.
• Røntgenfotografering.
• Biopsi.
• Antistof test.
• Blodprøver.
• Skjoldbruskkirtel undersøgelse.
• Kulturdyrkning.
• Kromosomundersøgelse.
En undersøgelse for at stille diagnosen for, hvorfor man aborterer ufrivilligt igen og igen, bør indeholde følgende:
• Ultralydscanning af bækkenpartiet efter ægløsning for at bestemme slimhindernes tykkelse og udelukke fibromer.
• Røntenfotografering af livmoderen (hysterosalpingografi) for at udelukke misdannelser i livmoderen.
• Endometrial biopsi og/eller måling af progesteron i blodet den 21. dag i kvindens cyklus for at undersøge, om der er en slimhinde defekt.
• Skjoldbruskkirtel stimulerende hormon test.
• Undersøgelse for autoantistoffer.
• Livmoderhals-kultur for at checke for en bakteriel infektion.
• Kromosomtest (karyo typebestemmelse) af begge forældre og, hvis muligt af det aborterede foster. Denne test er meget dyr, og der er kun 3-6% chance for, at den vil være positiv. Og selv om den skulle være det, kan du stadig gennemføre en normal graviditet. Derfor anbefales det, at man kun gennemgår karyo typebestemmelse som en allersidste udvej.
Hvis årsagen til dine aborter bliver fastslået ved hjælp af disse tests, kan du overveje at blive behandlet. Den største chance for succes med en sådan behandling vil være, hvis det drejer sig om operative indgreb for at rette livmodermisdannelser eller for at fjerne fibromer.
Mangler ved slimhinden kan behandles med progesteron i anden halvdel af din cyklus, eller med medicin, der forbedrer ægløsning lige fra begyndelsen.
I de sjældne tilfælde, hvor skjoldbruskkirtlen fungerer unormalt, bør det rettes.
Hvis dine antigener er for meget lig din partners, findes der en behandling, der kaldes "mixed leukocyte immunisation", hvor mandens hvide blodlegemer indsprøjtes i din blodbane. Denne behandling er dog stadig ekstremt kontroversiel.
Til sidst skal blot nævnes, at hvis en karyo typebestemmelse afslører kromosomfejl, kan du blive ved med at prøve at blive gravid og sørge for, at der tidligt foretages en moderkagebiopsi, for at checke for genetiske fejl. Eller du kan overveje brugen af donoræg eller sædceller. I fremtiden kan det blive muligt at rette kromosomfejlene i det befrugtede æg, før det implanteres.
Når du så bliver gravid igen, er der flere forskellige prøver, der kan udføres for at forsikre dig om, at fosteret er levedygtigt. Blodprøver for graviditetshormonet hCG skulle gerne vise, at niveauet fordobles for hver 48 timer i de første 10 uger af graviditeten. I 7. uge skulle ultralyd kunne vise et foster af normal størrelse med en hjertelyd på 110 slag eller mere i minuttet.
24-02-2000
|
Relaterede artikler
© 1999-2019