Enlige mødre og fædre skal have mere i SU SU-rådet vil fordoble SU'en for enlige mødre og fædre, så de kan få tid og råd til at tage en uddannelse.
3333
SU-rådet foreslår at fordoble SU'en for enlige mødre og fædre, så de kan få tid og råd til at tage en uddannelse.
SU-systemet bygger på, at SU'en dækker halvdelen af leveomkostningerne, og så skal man tjene resten selv, men det er håbløst, hvis man har et lille barn, mener Jacob Lange, der er formand for SU-rådet.
"Vi hører fra alt for mange enlige forsørgere, at de ikke har råd til at studere, og der er alt for mange, der klarer sig dårligt på deres studie eller falder fra", siger han.
Rådet foreslår derfor at fordoble SU-satsen for enlige forsørgere, så det store spænd mellem SU'en og overførselsindkomsterne forsvinder. Det vil kunne købe de enlige forsørgere mere tid, så de bedre kan koncentrere sig om uddannelse og give dem større chancer for at gennemføre.
Næsten halvdelen af Danmarks 100.000 enlige mødre med børn under 18 år har ikke en erhvervsuddannelse. Til sammenligning gælder det kun 34 procent af alle kvinder mellem 30 og 39 år.