Er du gravid eller har en baby? Læs alt om graviditet og børn her på Netbaby.dk
Brugernavn: Password: Husk login|Ny bruger?
Forside|Indkøbsguide|Gode tilbud|Din side|Forum|Brevkasse|Blog|Konkurrencer|Gratis magasiner
Før graviditet|Gravid|Fødsel|Baby|Mor|Far|Navne|Flere:
Søg:
 NYT!  DIT BARN - GRATIS MAGASIN TIL DIG

Læs den nye udgave af magasinet DIT BARN - et GRATIS magasin til dig med alt om de skønne unger! Læs det gratis her
Efterfødselsreaktioner Efterfødselsreaktioner

Tudeture, angstreaktioner, depression og fødselspsykose.
 6274 

Skrevet af cand. psych. og psykoterapeut Kirsten Lindved, GAIA-Instituttet

Diagnosen fødselsdepression er nu ved at blive anerkendt både i læge- og psykologkredse. Alligevel er det relevant at ændre betegnelsen for de psykiske tilstande, vi ser i efterfødselsforløbet og indføre et nye begreb: Efterfødselsreaktion.

Dette nye begreb kan dække: Tudeture, angstreaktioner, depressioner og somatiske forstyrrelser samt fødselspsykose både hos mænd og kvinder.

Det er mit indtryk, at der i fagkredse og blandt kvinder med efterfødselsreaktioner hersker stor forvirring med hensyn til, hvad der er fødselsdepression og fødselspsykose, og hvor vi skal placere angstreaktioner og somatiske forstyrrelser, som optræder i efterfødselsforløbet. Her er et overblik over, hvilke reaktioner der optræder i efterfødselsperioden, og hvad der er karakteristisk for dem.

Tudeturen

Ca. 80% af alle nybagte mødre oplever en tudetur mellem 2. og 10. dagen, efter de har født. Tilstanden kan vare fra et par timer til 10 dage. Kvinden græder, er irritabel, ængstelig og føler, at hun ikke kan tænke klart. Hun kan føle sig utilpas og træt - symptomer som kan stamme fra mangel på søvn, følelsesmæssig belastning af fødslen og ændret hormonbalance.

Reaktionerne igangsættes for det meste af socialt eller omgivelsesmæssigt stress som f.eks. en urolig baby, ensomhed eller dårlig kommunikation mellem hospitalspersonalet og barselskvinden. Tudeturen anses for at være harmløs og behøver ikke at føre til en fødselsdepression eller -psykose.

Fødselsdepression (angst, depression, fysiske symptomer)

Mellem hver 3. og 4. nybagte mor og hver 8. far får en fødselsdepression, som i litteraturen defineres således:

• Udpræget træthed eller tab af energi.

• Rastløshed eller fastlåst inaktivitet.

• Følelse af mindreværd, selvbebrejdelser eller ubegrundet skyldfølelse.

• Fornemmelse af indskrænket tankevirksomhed, manglende koncentrationsevne eller beslutningsdygtighed.

• Tilbagevendende tanker om død eller selvmord eller forsøg på selvmord.

• Manglende appetit med betydeligt vægttab eller trøstespisning med betydelig vægtforøgelse.

• Besvær med at falde i søvn eller lyst til at sove hele tiden.

• Tab af vanlige interesser eller ulyst til sex.

Hvis 4 eller flere af ovenstående symptomer er til stede hver dag i mindst 14 dage foruden en sindstilstand præget af irritabilitet, kan vi definere tilstanden som en fødselsdepression.

En fødselsdepression starter ikke på noget bestemt tidspunkt, men er afhængig af kvindens ressourcer og mængden af ydre belastninger. Mine egne erfaringer er, at der går 4-6 måneder, før reaktionen er behandlingskrævende. Nogle venter med at søge hjælp, til der er gået 1-2 år. Det er ligeledes vanskeligt at generalisere over, hvor lang tid reaktionen varer. Den kan vare måneder, men ofte er der tale om et år eller mere.

Ordet "fødselsdepression" er en upræcis betegnelse for denne gruppe af efterfødselsreaktioner, idet gruppen - foruden depression - også omfatter to andre typer af reaktioner: Angst og sansemæssige kropsforstyrrelser (somatiske symptomer). I min praksis har jeg mødt disse 3 tilstande i nogenlunde lige stort antal.

I de depressive reaktioner bliver kvinden inaktiv. Hukommelse, koncentrationsevne og beslutningsdygtighed svigter, og hun bliver selvbebrejdende og græder ind imellem uden at vide hvorfor. Nattesøvnen er dårlig, og hun føler sig træt. Søvn hjælper ikke på denne træthed. Selvværdet er på nulpunktet, og hun har skyldfølelse over ikke at kunne fungere sammen med barnet. Det er ikke ualmindeligt, at hun får tanker om selvmord. Disse reaktioner ligner andre depressive tilstande, men de adskiller sig ved at være præget af tanker om barnet.

Sædvanligvis er kvinden god til at skjule, at hun er deprimeret, men tårerne ligger lige under overfladen og kan ofte provokeres frem ved et direkte spørgsmål som f.eks. "Hvordan har du det?". Det kan være en stor hjælp at få lov til at give slip på følelserne og sætte ord på bekymringerne.

Et tegn på, at kvinden har en depression er, at hun klager over, at barnet ikke sover nok. Hun projicerer ud på barnet, hvad hendes eget problem er. De reaktioner, man kan se hos barnet, og som kan være tegn på, at kontakten ikke er alt for god mellem mor og barn, kan være uro eller vænnen sig væk fra moderen.

Psykologisk førstehjælp ved depression

Hvad kvinden sjældent har brug for, men som jeg ofte hører, hun er blevet mødt med, er gode råd og et par anvisninger på at "tage sig sammen" og "det er synd for din mand".

Hvad hun derimod har brug for er, at man lytter, spørger mere til de informationer hun giver og viser sin forståelse og indleven. På dette tidspunkt har hun ikke mange ressourcer at mobilisere, så hun har brug for støtte til sit voksne ego - eller sagt med andre ord: Hun har brug for ros. Hvis hun klarer ansvaret og de praktiske opgaver omkring barnet, så ros hende for det.

Hele hendes situation må vurderes. Hvilke støttemuligheder findes i hjemmet? Hvordan ser det sociale netværk ud? Er situationen således, at hun har brug for et par timer hos en psykolog? Er hun i en tilstand, hvor der stadig er bevægelse, eller er hun låst fast i passivitet og har brug for mere intensiv hjælp?

Angstreaktionerne kan vise sig som angst for at blive sindssyg, angst for at komme til at skade barnet eller sig selv, angst for andre mennesker, angst for at gå på gaden eller i supermarkedet, angst for at miste kontrollen.

Angsten kan være provokeret af et traumatisk fødselsforløb. Det er vanskeligt for mange kvinder at forstå, at reaktionerne kommer i bølger som kropslige eller psykiske efterdønninger i meget lang tid efter selve fødslen.

I tiden lige efter fødslen kan der være mange praktiske ting, der skal klares, og når der så falder ro over situationen, dukker symptomerne op i form af angst, uden at de forstås som kroppens og psykens reageren på det, der er sket. Ofte hjælper det at forklare, at vores forstand er vældig god til at reagere hurtigt på det, der sker, men at krop og psyke har brug for ro og først giver sig tid til at rekreere sig, når denne ro indfinder sig. Der kan her udmærket være en slags latenstid på måneder til et halvt år, før smerten får plads til at komme frem.

Angsten kan være symbolsk i sit udtryk, således at forstå, at den både har en fysisk funktion (en energimæssig kontraktion som modsvarer en angst for at gå i opløsning) og en psykisk fastlåsthed, som bevirker, at kvinden ikke kan forestille sig, at hun har forskellige valgmuligheder.

Psykologisk førstehjælp ved angst

Angsten er ofte af klaustrofobisk karakter, hvor der kan gives praktiske anvisninger på, hvad man kan gøre i forskellige situationer, hvor man føler sig låst fast.

Som behandler kan man være med til at afdramatisere ved at få kvinden til at præcisere, hvad hun er bange for. Det kan ofte være meget relevant at gennemgå et eventuelt traumatisk fødselsforløb og udrede, hvad der kan være af spørgsmål.

Også her kan det være relevant at tilråde professionel hjælp for en periode. Hjælpen bør tilbydes rimelig hurtigt, især hvis angsten er et tilbagevendende problem, som kan skabe afstand i kontakten til barnet.

De fysiske reaktioner kan handle om angst for at fejle en alvorlig sygdom som f.eks. kræft (hyppigst i hjernen eller i lungerne), AIDS, sclerose eller anden dødelig sygdom. Der kan være besvimelsesfornemmelser, hypersensibilitet overfor lyde og synspåvirkninger som f.eks. forvrængede farveopfattelser.

Angsten opstår som følge af, at der kommer nogle fysiske reaktioner fra kroppen, som er ukendte. F.eks. pludselig hjertebanken, fornemmelser af trykken fra hovedet, varme- og kuldegennemstrømninger - især i den øverste del af kroppen. Reaktionerne tolkes af kvinden som tegn på en alvorlig sygdom, hvorfor hun ofte søger læge.

Et tegn på, at kvinden har denne reaktion er hendes store bekymring for, om barnet fejler et eller andet, eller om det tager nok næring til sig. Igen er bekymringen her oftest en projektion - dvs. hendes egne sensationer overføres til barnet. Hun er i disse tilfælde som regel ikke bevidst om, at det handler om en dybere bekymring hos hende selv.

Psykologisk førstehjælp ved fysiske reaktioner

Tag kvindens klager alvorligt. Få undersøgt de symptomer, hun klager over og lad hende føle, at hun bliver taget seriøst. De fysiske reaktioner, som hun enten mærker hos sig selv, eller tror at barnet har, er ofte genaktivering af gamle fysiske traumer, som kan ligge meget langt tilbage i hendes udviklingshistorie. Sensationerne er kroppens alarmklokker. Både krop og psyke reagerer, som om der er fare på færde, og at der vil ske nogle forfærdelige ting.

Fødselspsykose

1 ud af 500 til 1000 fødende får en psykose. Også mænd kan blive psykotiske i forbindelse med at de bliver fædre.

En fødselspsykose karakteriseres ved tankeforstyrrelser, forvirring, maniske symptomer (talestrøm, rastløshed, svingende humør, distræthed, eufori) og/eller alvorlig depression. Selvmord eller drabsforsøg på barnet kan forekomme (men sker sjældent).

Kvinden er ude af stand til alene at tage vare på sit barn, og det er sædvanligvis nødvendigt at indlægge hende på en psykiatrisk afdeling. Tilstanden udvikler sig for det meste indenfor de første 2 til 4 uger efter fødslen, og hyppigst hos førstegangsfødende. Til forskel fra de andre reaktioner er kvinden ude af stand til at se konsekvenserne af sine handlinger. Hun ved ikke, at hun er psykotisk, og hun kan ikke klart huske, hvad hun har foretaget sig.

Psykologisk set kan man betegne en psykose som en psykisk besvimelse. Når virkeligheden bliver for smertefuld, kan vi flygte ind i en psykotisk tilstand. Det er at betragte som en ubevidst flugtmekanisme, som bevirker, at vi overlever.

Til forskel fra fødselsdepression og tudetur er psykosen karakteristisk ved, at hele personligheden er involveret. En kvinde med en fødselsdepression kan udmærket være i stand til at udføre de fleste af de funktioner, hun er vant til. Det kan en psykotisk kvinde ikke.

Undersøgelser har vist, at ca. 35% af alle kvinder, som har haft en fødselspsykose, bliver psykotiske igen ved en efterfølgende fødsel, og ca. 50% får psykotiske episoder på andre tidspunkter i deres liv - uden relation til en fødsel. På den baggrund kan det være hensigtsmæssigt at efterbearbejde en psykose og forsøge at udrede og belyse, hvilke forhold ved fødslen eller den tidlige barndom, som har været af betydning for det aktuelle forløb.

Årsagssammenhæng - kroppen husker

Når kvinden får et spædbarn, bliver hun på et meget dybt plan mindet om, hvordan hun selv oplevede at være spædbarn. Hun går på visit i fortiden. Hun foretager psykisk og sansemæssigt en regression, og dermed bliver et meget gammelt (ofte før-sprogligt) erindringsmateriale genaktiveret. Den samme proces gør sig gældende for manden.

Regressionen lader sig ikke styre bevidst. Den foregår på et ubevidst plan og igangsættes af spædbarnets tilstedeværelse. Kroppen og hjernen fungere som en computer, hvor erindringer lagres. Enhver celle i kroppen har en erindringsevne i stoffet RNA. Noget huskes med forstanden, andet (specielt det før-sproglige) huskes med kroppen og sanserne.

De erindringer, kvinden kan komme i kontakt med via spædbarnet, stammer fra så tidlig en udviklingsfase, at hun ikke husker bevidst. Hjernen var ikke udviklet på det tidspunkt til at ordne, strukturere og sortere "input". Men kroppen sansede og oplevede.

I dette erindringsmateriale kan ligge både gode og sunde oplevelser. Men de fleste af os har også oplevet traumatiske hændelser og udviklingsfaser, der var vanskelige, f.eks. sorg, smerte, angst - måske angst for at dø - eksempelvis, hvis kvindens egen fødsel har været traumatisk eller kompliceret - følelsen af at blive forladt - eksempelvis hvis hun har været indlagt på hospital i de meget tidlige barneår, følelsen af ikke at blive forstået, følelsen af afmagt eller kaos. Det kan gøre ondt at opleve smerte, hvad enten den er fysisk eller psykisk. Nogle gange er smerten for stor til, at det er muligt at rumme den. Stoffet fortrænges eller gemmes væk som et led i en fysisk og psykisk måde at overleve. Men smerten forsvinder ikke af at blive fortrængt.

Jo flere ting der provokerer eller føles vanskelige (isolation, mangel på søvn, barnets gråd osv.), jo mere bryder facaden sammen, og jo mere åbnes dermed for gamle traumer, som har det med at kalde på forløsning og udlevelse.

Der er flere måder at reagere på: Kvinden kan søge hjælp, hun kan fysisk fjerne sig hjemmefra (det er nemmere for manden end for kvinden), eller hun kan ønske at skaffe sig af med det, der er årsagen til, at hun får det dårligt. Her kan det være, at fantasier om at slå sig selv eller barnet ihjel dukker op. Psykisk kan hun forlade virkeligheden og dermed gå ind i fantasiens verden - psykosen.

En efterfødselsreaktion som depression, angst eller somatisk forstyrrelse går oftest over af sig selv. Efterhånden som barnet bliver større, fjerner kvinden sig psykisk fra sin egen tidlige fase. Hun "vokser" selv, og dermed oplever hun en bedring i sin tilstand. Psykologisk og udviklingsmæssigt er der mening med "galskaben".

For mig at se er hensigten, at både kvinden og manden provokeres til at tage sig af deres egen problematik. Der er i denne periode en enestående mulighed for at tage det indre spædbarn i hånden og hele de sår, som engang er opstået. Ved at være en god mor og far for barnet, er man også en god forælder for sit eget indre barn. Efterfødselsperioden bliver dermed en healingsproces, som ganske vist kan være smertefuld, men som rummer muligheden for at lægge vanskeligheder og magtesløshed bag sig.

Man kan få hjælp til at komme igennem det sammen med en terapeut. En psykolog kan man selv opsøge. Der er mulighed for at få tilskud til behandlingen gennem Socialforvaltningen (Familieafsnittet), men det afhænger af familiens økonomiske situation, om der kan bevilges penge. Det er min erfaring, at en anbefaling fra kvindens læge og/eller sundhedsplejerske fremmer sagen.

Man kan også søge hjælp på , som kan tilbyde individuel terapi eller gruppeterapi. GAIA-Instituttet kan desuden henvise til forskellige terapeuter rundt omkring i landet, som har specialiseret sig i behandling af efterfødselsreaktioner.

16-06-2001

Skriv en kommentar


Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.

Login eller opret "Din side" her

Relaterede artikler

Hormon kan forudsige fødselsdepression

Hjernen har et blødt punkt for babyer

Drenge kan øge risiko for fødselsdepression

2 dejlige børn og en fødselsdepression

Hver 7. kvinde får en fødselsdepression

Dårlig familiepsyke smitter fødende

Find alle relaterede artikler, brevkassesvar, debatter m.m. på Netbaby:

efterfødselsreaktioner










Få en skøn babypakke til en værdi af 469,95 kroner. Du får et lækkert babytæppe + bogen Skal vi lege? + knitrebogen Gården. Du skal kun betale 39 kroner i porto.

 Gyldendal





Læs GRATIS magasiner: GRAVIDA om den positive graviditet, MIN BABY om småbørn fra 0-3 år og DIT BARN om de skønne unger fra 3-6 år.

 Lifemags





Læs den nyeste udgave af DIT BARN - et GRATIS magasin til dig, med alt om de skønne unger.

 Dit Barn





På BabyFree.dk kan du få en lang række gratis ting til dig og dit barn.

 BabyFree.dk






Få en skøn babypakke

Få et lækkert babytæppe + bogen Skal vi lege? + knitrebogen Gården. Du skal kun betale 39 kroner i porto.

GRAVIDA - gratis magasin til dig

Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.

MIN BABY - gratis magasin til dig

Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.

DIT BARN - gratis magasin til dig

Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.



© 1999-2019

Annoncering | Kontakt os | Om Netbaby | Generelle forbehold | Link til Netbaby | Index A-Å | Presse

Besøg også: Gravida.dk | Minbaby.dk | Ditbarn.dk | Babyfree.dk | Babyklik.dk | Babyklubben.dk | Netbaby.no | Facebook