Kan et liv være så ringe, at man ligefrem skal have erstatning for at være blevet født?
Det mener et dansk forældrepar, som søgte erstatning, da de fik et barn med Downs syndrom (mongolisme). De fik afslag fra Patientforsikringen.
Anderledes gik det for et hollandsk forældrepar. Deres 9-årige datter er netop blevet dømt berettiget til at få en erstatning, fordi hun trods svære handicaps er blevet født. Hvis jordemoderen havde tilbudt forældrene fosterdiagnostik, havde undersøgelsen vist, at pigen ville blive handicappet, og hun kunne så være blevet aborteret.
Det skete ikke, og pigen er i dag multihandicappet. Hun har deforme fødder og kan ikke gå, hun kan ikke tale og kan knap nok genkende sine forældre. Hun har fået adskillige hjerteoperationer og antages at være i konstant smerte.
Derfor har retten tilkendt forældrene en erstatning for de ekstraudgifter, de har til at passe hende. Desuden har retten sagt, at pigen selv er berettiget til erstatning, og en ny domstol skal nu afgøre erstatningens størrelse.
Også i Frankrig har man haft sager, hvor handicappede børn er blevet tildelt erstatninger for at være blevet født frem for at være blevet aborteret. Sagerne vakte imidlertid så stor etisk debat, at det franske parlament for et år siden lukkede muligheden for at søge om erstatning for at være blevet født.
Afvist i Danmark
I Danmark henvendte et forældrepar sig tidligere på året til Patientforsikringen for at få erstatning, fordi de havde fået et barn med Downs syndrom. Forældrene havde bedt om at få fosterdiagnostik i graviditeten, men var blevet nægtet det, da kvinden var under 35 år og derfor ikke berettiget til undersøgelsen. Forældrene fik alligevel et handicappet barn, men ingen erstatning.
"For at få erstatning kræver det, at sygehuset har påført patienten en skade, og her er der tale om en kromosomfejl, der er opnået ved et almindeligt samleje. Desuden skal man have lidt en skade, og her er det barnet og ikke forældrene, der er sygt", siger direktør i Patientforsikringen, Arne Grünfeld.
Det perfekte barn
Det bliver dog næppe sidste gang, at Patientforsikringen kommer til at tage stilling til en sådan sag, vurderer formanden for de udviklingshæmmedes organisation, LEV, Sytter Kristensen.
"Sundhedsstyrelsen lægger op til at screene alle gravide, og det skaber en forventning om det perfekte barn. Desuden er det blevet kutyme at få en abort, hvis barnet er sygt. Så når forældrene alligevel får et handicappet barn, kan de blive så skuffede, at de klager", siger Sytter Kristensen.
"Endelig er det at få et handicappet barn i højere grad blevet et personligt problem, så af økonomiske årsager kan forældrene være nødt til at søge erstatning. Men personligt tiltaler det mig mere, at man som i dag giver forældrene kompensation for de ekstraudgifter, de har, end at man giver dem en erstatning, fordi de har fået et handicappet barn", siger Sytter Kristensen.
Medlem af Det Etiske Råd og lektor i sundhedsret ved Københavns Universitet, Mette Hartlev, tvivler på, at det vil lykkes nogen forældre at opnå en erstatning i Danmark.
"Spørgsmålet er, hvad det er for et tab, barnet lider, og i dette tilfælde havde alternativet været slet ikke at eksistere. Hvis man derimod ved fosterdiagnostik overser en sygdom, som kunne være behandlet i fostertilværelsen eller lige efter fødslen, mener jeg, at barnet er berettiget til erstatning", siger Mette Hartlev.
Kilde: Kristeligt Dagblad
29-04-2003
|
Relaterede artikler
© 1999-2021