Skrevet af Paornanguaq
Jeg var gået 10 dage over tiden, så min tålmodighed var væk. Den 27. januar 2001 lagde jeg min store datter på 5 år i seng og gik ind for at se fjernsyn sammen med min kærestes lillebror Jakob og hans kæreste Ane. Det skal lige siges, at min kæreste var bortrejst. Vi bor i Grønland, og man kan ikke lige komme frem og tilbage.
Ved midnat fik jeg plukkeveer og sagde så til Jakob, at jeg troede jeg havde veer, og jeg begyndte at tage tid på veerne. Men de var ikke regelmæssige og var ikke smertefulde. Sådan var det i ca. 4 timer.
Så kl. 04.30 om natten gik vi en tur. Det var en deglig nat med sne og klar himmel, men lige pludselig blev veerne så kraftige, at vi tog til sygehuset, men der var ingen jordemoder. Men hun blev hurtigt hentet, og hun undersøgte mig. Jeg var kun 2 fingre åben, og jeg skulle først føde i morgen eller overmorgen, og jeg kunne stadigvæk grine og pjatte lidt, så jeg havde det godt.
Jordemoderen spurgte mig, om jeg havde sovet i løbet af natten, og det havde jeg ikke. Hun ville have, at jeg blev på sygehuset for at slappe af og prøve at sove, og Ane blev sendt hjem. Jeg gik i seng på barselsstuen helt alene og prøvede at sove.
Kl. 05.30 kunne jeg mærke, at der var noget, der var på vej ned, men mine veer var stadigvæk uregelmæssige og ikke særlig stærke, så jeg trykkede på alarmen for at tilkalde jordemoderen, og hun kom ind med det samme.
Jeg sagde til hende, at der var noget på vej ned, og hun sagde, at det måtte være fostervandet, der var på vej ud. Så gik fostervandet, og lige pludselig kunne jeg ikke trække vejret normalt.
Så sagde jordemoderen: "Du skal føde NU", og så blev jeg bare slæbt ind på fødestuen hurtigst muligt. Jeg havde rigtigt nok åbnet mig helt, og barnets hoved var på vej. Det skal lige siges, at der kun var jordemoderen og en sygeplejerske sammen med mig.
Næste gang jeg fik en ve, skulle jeg presse. Da jeg pressede første gang, var barnets hoved kommet ud, og jeg skulle kun presse én gang til, så var barnet født. Det var lige før, jordemoderen ikke kunne følge med, så hurtigt gik det.
Kl. 06.00 den 28. januar 2001 blev lillesøster født. En rigtig stor baby på 58 cm og 4.440 gram. Hun var sund og rask, og jeg var ikke bristet. Dejligt, tænkte jeg. Mens sygeplejersken ordnede min store baby, fødte jeg moderkagen, men jordemoderen kunne ikke nå at gribe den, så den faldt på gulvet.
Kl. 06.30 blev der ringet til familien, og de var meget overrasket over, at det var gået så hurtigt, og de kom selvfølgelig med de samme.
Jeg kom på barselsstuen med lillesøster, og storesøster var allerede kommet og var så stolt, at hun ikke ville sige noget som helst og bare kyssede sin lillesøster.
Så kom jordemoderen og fortalte, at HVIS hun havde sendt mig hjem igen, da jeg kom, så havde jeg altså født hjemme. Men heldigvis blev jeg ikke sendt hjem.
Vores lille pige har vi døbt Tupaarnaq, der betyder på grønlandsk betyder timian, som kun blomstrer på Grønland med en lilla blomst. Vi synes det passer til vores lillesøster. Idag er hun 2 år, og storesøster Patricia er 7 år. De er rigtig gode venner.
26-06-2003
|
Relaterede artikler
© 1999-2025