Skrevet af Rikke
Min menstruation kom ikke til tiden, og jeg ville så gerne have, at den var hjemme denne gang. Jeg fik taget mig en test, men umiddelbart så det ikke ud som om, der var en streg, men så alligevel syntes jeg, at jeg kunne skimte en.
Dagen efter tog jeg op til lægen, så sygeplejersken kunne tjekke, om den var god nok. Hun syntes heller ikke rigtig, der var noget - og så alligevel. Hun sagde, at jeg nok hellere måtte komme op med en igen om nogle dage, hvis ikke min menstruation var dukket op.
Da jeg kom op på mit arbejde, ringede sygeplejersken til mig og fortalte, at den var god nok. Nu var stregen blevet lidt mere tydelig. Jeg var GRAVID!
Jeg havde stort set ingen komplikationer under min graviditet. Det var først til sidst i graviditeten, at de kom. Jeg blev sygemeldt den 8. februar 2002 på grund af plukkeveer, og det var ret surt.
Jeg kunne ikke gå nogen steder, da min mave så blev stenhård, og den føltes meget tung. Jeg sad så hjemme foran fjernsynet dagen lang, og når min kæreste kom hjem, kastede jeg mig over ham for at få lidt selskab - det var hårdt for os begge to.
Tirsdag den 23. april 2002 kl. ca. 14 havde jeg lige været i bad, og da jeg havde tørret mig, begyndte noget at løbe ud af mig. Jeg tog straks et bind på, og efter et stykke tid var det rimeligt vådt, og jeg tog det så af.
Væsken var grønlig/gullig og med lidt slimklatter. Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle gøre, så jeg ringede til min mor og sagde som det var, og spurgte om det kunne være vandet, som var ved at gå. Det mente hun det var, så jeg måtte jo nok hellere få ringet til fødegangen.
Jeg ringede til fødegangen og fortalte som det var, og jeg fik at vide, at det var vandet, og da det ikke var helt klart, ville de godt lige tjekke mig.
Jeg fik ringet efter min kæreste, som måtte forlade et møde på sit arbejde. Vi kom til Sygehuset ved 16-tiden, hvor en jordemoder og en jordemoderelev tjekkede mig, og jeg var 2 cm åben. De kørte en strimmel for at tjekke barnets hjertelyd samt veerne.
På vej til sygehuset havde jeg haft småveer med ca. 10 minutters interval og ikke slemme. Mens jeg lå på briksen, begyndte jeg at få ondt over lænden, og det blev lidt hårdt at ligge ned.
Efter en halv times tid kom jordemodereleven ind og fortalte, at de lige skulle tjekke det hele og snakke sammen, og så ville de komme ind til os for at sige, om vi kunne tage hjem igen.
Der gik vel en halv times tid igen, og i mellemtiden var jeg begyndt at få veer ret tit. De kom hver 2. minut og varede i ca. 45 sekunder. Og de sad et rigtig træls sted - over lænden.
Jordemoderen og eleven kom ind, hvor jeg så kunne fortælle dem, at jeg var begyndt at få veer og hvor tit. Jeg sagde, at jeg ikke havde lyst til at tage hjem og kunne så samtidig fortælle dem, at min mor havde født hurtigt, så det ville de lige have i bagtanken.
De fandt en fødestue til mig, og vi kom derind. Eleven sad hos os det meste af tiden, hvilket var rigtig rart. Ca. 19.30 kom jordemoderen ind og spurgte, om de skulle tjekke mig, eller om det var lige meget.
De veer jeg havde kaldte man drilleveer, så der kunne faktisk gå lang tid, før der ville ske noget. Jeg syntes ligeså godt, at de kunne tjekke mig, og det viste sig så, at jeg var 6 cm åben. Det var lige sket lidt hurtigere, end de egentlig havde regnet med.
Jordemodereleven spurgte, om jeg kunne tænke mig at komme i vand for at lindre lidt på veerne, og det ville jeg meget gerne - jeg fortalte så samtidig, at jeg godt kunne tænke mig at føde i vand, og det ville de så lige tjekke, om det kunne lade sig gøre.
Barnet havde det godt, så der skulle ikke være nogen problemer med at føde i vandet. Jeg kom i badekaret med en posepude i ryggen, og det var skønt - dog når veerne kom, lå jeg ikke så godt, da de sad i lænden.
Jeg syntes ikke, der gik lang tid, før jeg havde lyst til at presse med, når veerne kom, så jordemoderen kom og tjekke mig, og så var jeg 9 cm åben meget hurtigt, sagde de. Det havde de ikke lige regnet med - jeg måtte virkelige have nogle gode veer.
De kom begge ind og sad hos mig, og min kæreste fik en skammel, så han kunne støtte mig bagfra. Der gik ikke lang tid, før jeg måtte presse, og kl. 22.02 var Victor født.
Victor kom hurtigt over til hans far, og jeg kom op af vandet. Hold da fast hvor jeg frøs. Jeg kom ind på briksen, hvor jeg blev pakket ind. Jeg fødte moderkagen, som var som den skulle være, og jordemoderen lagde bedøvelsen, så jeg kunne blive "broderet" på.
Vi fik os en sandwich, noget kaffe og saft og fik så tid til at sunde os på fødestuen.
Jeg havde åbenbart en del blod i min livmoder, så jordemoderen måtte presse ret hårdt på maven med en knytnæve, så de kunne få alt blodet ud. Det var bare ubehageligt. Det gjorde vildt ondt, og det var bare svært at lade være med at presse imod, men ud kom det.
Victor blev målt og vejet. Han var 57 cm og 3.860 gram. Da jeg havde mistet lidt mere blod end normalt, blev jeg kørt over på barselsgangen for at overnatte, og min kæreste tog hjem for at få lidt søvn.
Om natten ringede jeg efter en sygeplejerske, da jeg skulle have hjælp til at komme ud på toilettet. Da jeg sad der ude, blev jeg bare dårlig. Det hele begyndte at sortne, og lydene forsvandt.
Jeg fik ringet efter sygeplejersken, som kom og hjalp mig ind i sengen. Hun spurgte, om hun skulle tage Victor med, så jeg kunne få sovet lidt, og det var rart. Victor kom ind til mig igen ved 6-tiden, og vi sov så lige et par timer mere.
Der havde været vagtskifte om morgenen, og derefter blev min oplevelse på barselsgangen ikke god. Jeg fik ingen information angående noget som helst, og jeg var stadig lidt svag efter fødslen. Men heller ingen hjælp at hente der.
Jeg kunne ikke helt få ham til at amme og spurgte om hjælp, men det eneste jeg fik at vide var, at hans næse skulle være ud for brystvorten - ikke meget hjælp der.
Jeg skulle også have hjælp til at hæve hovedgærdet på sengen, men hun fortalte mig kun hvordan og gik så igen. Da klokken var 8.30, ringede jeg efter en sygeplejerske for at høre hvordan med morgenmaden, men det var heldigvis en anden, som så hentede det til mig - rart.
Min kæreste kom ved 11-tiden sammen med hans datter, så hun kunne få sin lillebror at se. Hun var meget stolt men ville alligevel ikke holde ham.
Vi skulle overføres til patienthotellet, så vi skulle bare sige til, og da oplevelsen ikke var særlig god på afdelingen, kunne vi jo lige så godt komme afsted.
Der kom en meget upersonlig læge, som skulle tjekke for hofteskred. Han kom meget forvirret ind og rykkede lidt i ham og sagde, at der var et klik, så vi skulle lige have ham scannet og væk var han så - ikke noget med at fortælle hvad og hvorfor.
Min søsters undervisning var aflyst, så hun kom lige forbi for at tjekke sin lille ny nevø. Min kærestes datter og jeg kørte med en portør på en vogn ned til patienthotellet, og min kæreste, Victor og min søster gik der ned.
Vi fik et værelse, og hotelsygeplejersken kom og introducerede sig og viste, hvordan det hele fungerede. Vi skulle bare ringe efter dem, hvis vi havde spørgsmål. I løbet af eftermiddagen og i dagene derefter kom der en masse besøg.
Vi var på hotellet til søndag, og det var et meget positivt ophold, vi havde - god hjælp fra sygeplejerskerne, som var meget søde. Det var også rart at have sit eget værelse, så min kæreste kunne blive og sove, og besøgene var også en del lettere.
Nu er Victor 13 måneder. Han er en glad og nysgerrig dreng, som forstår at charme sig ind på alle han møder.
Den 24. november 2003 skal Victor være storebror, så nu må vi se, hvor hurtigt denne fødsel kommer til at gå. Jeg glæder mig i hvert fald til at blive mor igen.
30-06-2003
|
Relaterede artikler
© 1999-2025