Det gik ikke helt som det skulle Anja fik konstateret for højt blodtryk i uge 18, og hun skulle derfor forholde sig i ro resten af graviditeten.
4676
Skrevet af Anja
Da jeg var til mit første jordemoderbesøg i uge 18, var mit blodtryk alt for højt (180/80). Jeg blev sendt til min læge, hvor jeg fik taget mange blodprøver. Efter et par dage ringede han til mig og fortalte, at mit stofskifte var alt for højt.
Jeg havde fået konstateret en stofskiftesygdom + struma, og jeg skulle skynde mig op på sygehuset og melde mig på medicinsk afdeling, hvor jeg blev indlagt i 4 dage. Jeg skulle ligge til aflastning og starte på medicin, som skulle sænke både stofskiftet og mit blodtryk.
Baby havde det heldigvis fint, men jeg skulle fra nu af forholde mig totalt i ro. Jeg havde fået meget vand i kroppen, og de var bange for, at det skulle udvikle sig til svangerskabsforgiftning.
Resten af min graviditet gik nogenlunde. Min krop rasede, jeg blev hyperaktiv af stofskiftesygdommen, jeg kunne ikke bare ligge. Og mit blodtryk var stadig højt.
Jeg blev scannet hver 3. uge, og baby havde det fortsat fint. Vi fik at vide, at vi ventede en dreng.
Da der var 6 dage til min termin, fik jeg nogle slemme plukkeveer, som bare konstant var der hele tiden. Og jeg fik tegnblødning, men der skulle gå 3 dage uden søvn, inden jeg gik rigtig i fødsel.
Kl. 3 om natten 3 dage før termin vågnede jeg med veer med 3 minutters mellemrum, og vi kørte på fødegangen. Jeg var totalt omtåget af træthed.
Kl. 7 gik vandet ved hjælp af jordemoderens finger. Vandet var grønt...
Jeg fik sat en elektrode på barnets hoved. Hans hjertelyd dykkede alt for meget. De forsøgte på et tidspunkt at vække ham ved at skubbe vildt på min mave. Men de blev enige om, at han skulle hurtigt ud, og de fandt sugekoppen frem.
Første forsøg skete der ingenting. Andet forsøg røg koppen af. Tredje forsøg fødes en lille dreng med sin ene hånd på kinden. 2.745 gram og 47cm. Han skreg ikke og blev hurtigt suget o.s.v. Og så skreg han.
Han fik lidt profylac, fordi blodsukkeret var lavt, og sukkervand + panodil til at lindre smerten efter sugekoppen.
Jeg var chokeret over, at et barn født til tiden kunne være så lille. Jeg var dødtræt og husker ikke meget af fødslen og ikke ret meget af de følgende dage.
Vores søn fik kolik, da han var 3 uger. Jeg fik en fødselsdepression og kan ikke rigtig huske noget af de første 5 måneder med ham. Lægerne mener i dag, at min stofskiftesygdom har stor del af skylden for fødselsdepressionen.
Havde jeg vidst, at jeg ville få den sygdom, så havde jeg ingen børn fået. Det har simpelthen været for grusomt.
Men idag er jeg blevet opereret for sygdommen, og vores søn på nu 3 år er blevet storebror til en pige på 3.960 gram og 54 cm. Og alt gik bare helt som en drøm.
Relaterede artikler
© 1999-2025