Angsten Christina får et chok, da hendes datter Mies øjne pludselig flakker fra side til side i 5-6 sekunder.
5152
Skrevet af Christina
Hun voksede sig større og større og udviklede sig. Hun har ikke været mere end 4 uger. Hun har altid i mine øjne været det mest perfekte barn lige fra fødslen.
Tit og ofte havde jeg under graviditeten tænkt på, at bare der nu ikke var noget galt med barnet inde i maven. Mange bekymringer har jeg gjort mig!
Pludselig en dag ligger hun inde i sofaen. Jeg triller hende fra ryggen og om på maven. Hun bruger nakken - dvs. hun løfter hovedet og kigger sig omkring. Hun begynder at klynke hurtigt. Hun har ikke tålmodighed i dette øjeblik.
Jeg triller hende om på ryggen igen. Lige i det ser jeg hendes øjne flakke fra side til side i ca. 5-6 sekunder. Jeg går fuldstændig i chok. Det gør hun tilsyneladende også. Hun stikker ud i et stort ramaskrig. Jeg tager hende op, og hun trøstes.
Mine tanker flyver igennem hovedet. Er det epilepsi? Hjerneskade? Kramper? Hvad er det?
Jeg ringer til sundhedsplejersken. Jeg gentager og gentager det skete, mens min kæreste beroliger mig. Men sundhedsplejersken råder mig til at søge læge.
Det samme sker igen om aftenen.
Dagen efter ved lægen får jeg at vide, at det nok ikke er noget, jeg skal bekymre mig om. Jeg skal blot holde øje med, at det ikke sker igen.
Det er ikke sket siden. Hun er næsten 3 måneder, men åh hvor er jeg bange. Der går ikke en dag uden, at jeg er taknemmelig over, at det ikke er sket. Der går ikke en dag uden, at jeg frygter, at lille Mie fejler noget. Hvad, ved jeg ikke. Men bange er jeg. Hvert eneste lille udviklingstrin hun tager, er jeg evig taknemmelig for.
Relaterede artikler
© 1999-2025