Gravide kan tales fra at vælge kejsersnit Kvinder, der skal føde på Herlev Hospital, får tilbudt hjælp gennem samtale til at overkomme den værste frygt for fødslen.
4099
Kvinder, der skal føde på Herlev Hospital, får tilbudt hjælp gennem samtale til at overkomme den værste frygt for fødslen.
"Når hun kommer ind, så er det hele bare kaotisk. Hun skal føde, og hun er bange. Derfor skal hun have hjælp af professionelle til at finde ud af, hvor angsten ligger", siger jordemoder Benthe Dandanell fra Herlev Hospital.
Siden 2004 har alle gravide på Herlev Hospital haft en samtale hos en læge og jordemoder, hvis de ikke ville føde naturligt. Og det har skabt gode resultater, for siden 2004 har halvdelen af de kvinder, der ellers ville have valgt kejsersnit, valgt at føde naturligt.
Kvinderne underskriver en såkaldt fødselsaftale om deres forventningerne til fødslen og den smertestillende medicin. I fødselsaftalen står også, at kvinden kan få et kejsersnit, hvis noget går galt, eller de ombestemmer sig.
Sidste sommer anbefalede Sundhedsstyrelsen, at alle gravide med fødselsangst bør tilbydes særlig støtte. Nu er det op til regionerne og landets kommuner, om det skal føres ud i livet.