Skrevet af Marianne
Jeg har en dejlig søn på knap 2 år. Hans fødsel var kompliceret, og det endte med, at han blev taget med sugekop efter et fødselsforløb på 27 timer.
Så jeg var lidt nervøs, da jeg fandt ud af, at jeg var gravid igen. Men man siger jo, at det altid går hurtigere anden gang, så det regnede jeg med. Men det viste sig hurtigt, at jeg skulle blive meget klogere.
Jeg var sat til at føde den 25/5-2004. Mit første barn er født på termin, så det håbede jeg selvfølgelig også denne gang. Men da jeg vågnede den 25. maj, var der ikke tegn på noget, så jeg blev en smule skuffet.
Jeg blev enig med mig selv om at prøve at sætte lidt skub i sagerne, så jeg gik i gang med at gøre rent, slog græsplænen og fik bagt cookies til hele gaden.
Hen på aftenen var jeg meget træt og besluttede, at der nok ikke skete noget i dag og gik i seng. Efter ca. 1 time vågnede jeg og havde nogle voldsomme plukkeveer. De tog hurtigt til. Jeg forsøgte at hvile, men det var næsten umuligt, for nu gjorde det bare ondt.
Da klokken var 6.30, mærkede jeg et lille smæld, og så væltede det ud med vand. Jeg vækkede min mand, og vi fik afleveret vores barn hos dagplejen. Jeg ringede til fødegangen, og de ville gerne lige tjekke mig.
Vi tog derind og blev mødt af en sød jordemoder, som var sikker på, at jeg var ved at føde nu, fordi mine veer var meget kraftige. Jeg blev vist ind på en fødestue, og hun undersøgte mig. Jeg var kun 3 cm åben på trods af veer det meste af natten.
Der blev tilkaldt en anden jordemoder, som skulle følge mig, indtil jeg havde født. Hun foreslog, at jeg skulle i vand, og det takkede jeg ja til. Det var skønt at komme i vand, men så kom mine veer som perler på en snor, og de var meget kraftige.
Efter et par timer i vandet ville hun lige undersøge mig igen. Stadig 3-4 cm åben. Hun sagde, at det nok ville hjælpe at få en epidural, og det havde virket ret godt første gang, så det ville jeg gerne. Hun ville samtidig sætte vedrop op for at hjælpe mine veer lidt. Dette blev monteret, og så faldt jeg i søvn en times tid.
Det var fantastisk at kunne følge veerne på skærmen uden egentligt at kunne mærke dem. Men der gik ikke ret lang tid, før veerne begyndte at gøre ondt igen.
Da klokken var 17.00 blev jeg igen undersøgt, og der var jeg stadig 4 cm åben, og barnet stod meget højt. På det tidspunkt var jeg klar til at give op. Jeg var træt, og det hele lignede min første fødsel lidt for meget.
Jordemoderen tilkaldte en fødselslæge for at vurdere min situation. De blev hurtigt enige om, at hvis jeg skulle føde, så skulle det være ved kejsersnit.
Jeg blev kørt op på operationsstuen og fik lagt en anden epidural. Så sagde lægen, at nu ville jeg mærke et pres på min mave, og så var han født. En stor fin dreng på 3.900 gram og 57 cm.
Jordemoderen sagde til mig bagefter, at ham havde jeg aldrig født naturligt. Men jeg er da glad for, at jeg forsøgte.
04-08-2004
|
Relaterede artikler
© 1999-2025