Kejsersnit Lægerne foretager kejsersnit, når det er nødvendigt for at sikre moderens og barnets sikkerhed.
9348
Et kejsersnit er en stor operation. Det er en god idé at kende omstændighederne omkring operationen, hvis det skulle blive aktuelt ved fødslen af dit barn.
Hvornår foretages kejsersnit?
Lægerne foretager kejsersnit, når det er nødvendigt for at sikre moderens og barnets sikkerhed.
• Nogle babyer reagerer negativt på veer og får ikke nok ilt. Disse babyer skal fødes så hurtigt som muligt for at undgå skader, og det foregår sædvanligvis ved hjælp af kejsersnit.
• Der er større risiko forbundet med fødslen af tvillinger, trillinger etc. Disse bliver som regel født ved hjælp af kejsersnit.
• Meget små babyer er ofte mere skrøbelige og reagerer også negativt på veer. Disse babyer har også større risiko for komplikationer. For eksempel kan navlestrengen blive snoet rundt om babyens hals.
• Mødre med aktive herpessår får som regel foretaget kejsersnit for at undgå, at sygdommen spredes til barnet under fødslen.
• Hvert 3. kejsersnit foretages på kvinder, der før har prøvet at føde ved hjælp af kejsersnit. De fleste kvinder der får foretaget kejsersnit er dog stadig i stand til at føde vaginalt. Der kan være to grunde til, at lægerne vælger at benytte kejsersnit på kvinder, der før har født ved kejsersnit. For det første kan grunden til at den første fødsel blev foretaget ved kejsernit også være til stede næste gang. For det andet kan lægerne frygte, at livmoderen vil revne langs de tidligere sår under en vaginal fødsel. Dette sker dog yderst sjældent.
• Nogle babyer kan være for store til at passere gennem bækkenet. Dette kaldes Cephalopelvic Disproportion eller CPD. Lægerne kan ikke med sikkerhed sige, om dette er tilfældet, før veerne sætter ind. Er der tale om CPD, skal fødslen foretages ved hjælp af kejsersnit. Det er ikke sikkert, at mødre der tidligere har fået foretaget kejsersnit på grund af CPD nødvendigvis også skal næste gang.
• Hvis babyen ligger med enden forrest, ansigtet forrest eller sidelæns, kan det have svært ved at komme gennem fødselskanalen. Lægen kan prøve at vende barnet med hænderne, men hvis det ikke lykkes, kan kejsersnit være det sikreste løsning.
• I andre yderst sjældne tilfælde kan det også være nødvendigt med kejsersnit. Hvis moderen bløder kraftigt, hvis moderkagen løsner sig for tidligt fra livmoderen, eller hvis barnet presser mod navlestrengen og derved mindsker tilførelsen af ilt.
• Fødsler kan være farlige for mødre med lidelser som sukkersyge og dårligt hjerte. Kejsersnit foretages ofte på disse kvinder, for at sikre såvel moderens som barnets sikkerhed.
Fuld bedøvelse
I tilfælde hvor kejsersnit foretages i nødstilfælde, benytter man som regel fuld bedøvelse. Det bedøvende middel gives i selve operationsrummet og virker næsten øjeblikkeligt. Den nybagte mor bliver vækket, så snart operationen er overstået. Hun kan virke udmattet og have kvalme når hun vågber. Også barnet kan virke træt efter fødslen.
Lokalbedøvelse
Lokalbedøvelse er den mest almindelige form for bedøvelse, der benyttes ved kejsersnit. Ved brug af lokalbedøvelse har du mulighed for at blive total følelsesløs fra taljen og ned, mens du stadig er vågen, så du kan overvære fødslen. Bedøvelsen har ingen indflydelse på barnet. Risikoen for komplikationer er mindre ved brug af lokalbedøvelse end ved fuld bedøvelse. For eksempel er der ikke risiko for, at du kaster op. Lokalbedøvelsen ved kejsersnit er den samme der bruges ved vaginal fødsel, men du vil få en større dosis.
Der findes 2 forskellige slags lokalbedøvelse, der kan benyttes ved kejsersnit: Epidural bedøvelse (rygmarvsbedøvelse) eller rygradsbedøvelse. Rygmarvsbedøvelsen er mere kontrollerbar og medfører ikke hovedpine efter operationen. Ca. 40% af mødre der skal have foretaget kejsersnit får en rygmarvsbedøvelse, og ca. 40% får en rygradsbedøvelse. En rygradsbedøvelse er nemmere at foretage og viker hurtigere. De resterende ca. 20% får fuld bedøvelse.
Partnere
Alle hospitaler har deres egen politik med hensyn til partnerens tilstedeværelse under et kejsersnit. Mange tillader det, hvis moderen er vågen under operationen. Men partnere får sjældent lov at være tilstede, hvis der er tale om en akut situation, eller hvis operationen foregår under fuld bedøvelse. Nogle fædre og partnere ønsker dog ikke at være tilstede ved operationen. Kejsersnit er en stor operation og kan virke skræmmende på nogen.
Før operationen
Før operationen vil du blive spurgt, om du har ar i eller omkring skeden (eventuelt fra tidligere kejsersnit), eller om du har eller har haft bindevævssvulster. Der vil desuden blive foretaget en række undersøgelser. Du vil få taget en blodprøve, og du får et kateter, som placeres i din blære for at tømme den for urin. En fuld blære kan være i vejen under operationen. Du vil også få indlagt et drop i armen, som du vil modtage væske og medicin igennem. Når du kommer til operationsstuen, vil du blive dækket til, så du ikke selv kan se operationen. Dit underliv og den øverste det af din kønsbehåring vil blive barberet væk, og området vil blive vasket med antiseptiske midler.
Under operationen
Selve operationen tager ikke mere end ca. 5 minutter. Kejsersnittet består af 2 snit. Det første snit foretages som regel horisontalt lige under bikinilinjen, og det vil hele pænt. Hvis der er tale om en nødsituation, og barnet hurtigt skal hjælpes ud, kan lægen dog vælge at skære fra navlen ned til toppen af bikinilinjen.
Det andet snit foretages i livmoderen, så barnet kan komme ud. Dette snit lægges næsten altid horisontalt i den nedre del af livmoderen, hvor der er mindst risiko for opbrud ved fremtidige fødsler. I denne del af livmoderen bløder det heller ikke så meget som andre steder. I nødstilfælde kan lægen bliver nødt til at lægge snittet vertikalt i livmoderen. Lægen vil dog forsøge at undgå dette, da det kan medføre kraftige blødninger. Det vil også forhindre dig i at kunne føde gennem skeden ved eventuelle fremtidige fødsler.
Efter snittet i livmoderen er foretaget, åbnes amnionblæren (vandhinden der omgiver fosteret), og fostervandet bliver suget ud. Derefter tages barnet ud (med hjælp af en tang hvis nødvendigt). Barnets næse og mund suges ren (ligesom ved en vaginal fødsel), og barnets helbred bliver testet.
Efter operationen
Efter operationen vil du modtage en dosis oxytocin, som er et hormon, der stimulerer sammentrækningerne, som vil få moderkagen til at skille sig fra livmoderen, så den kan fjernes. Sammentrækningerne presser også dine blodkar sammen, så blødningerne stopper. Lægen syer livmoderen med sting, der senere automatisk absorberes af kroppen. Derefter syer lægen maven sammen. Disse sting skal højest sandsynligt fjernes senere, da der benyttes en anden slags tråd. Hele syprocessen kan tage op til en time.
Risici
Kejsersnit er en større operation og medfører visse risici for både mor og barn.
Infektion
Den mest udbredte risiko ved et kejsersnit er infektion. Under operationen kan livmoderen blive inficeret. Dette kan ske ved 20-40% af alle operationer.
Blødninger
Mødre mister ca. dobbelt så meget blod under et kejsersnit som ved en vaginal fødsel. I sjældne tilfælde mister moderen så meget blod, at det er nødvendigt med en blodtransfusion.
Skader
I sjældne tilfælde kan organer såsom blære eller tarme blive beskadiget under operationen. Dette sker mindre end 1 gang ud af 200 kejsersnit.
Hysterektomi
Hvis du har fået foretaget kejsersnit flere gange, kan moderkagen i nogle tilfælde sidde så godt fast på livmoderen, at den kun kan fjernes, hvis livmoderen også fjernes. Dette sker dog yderst sjældent.
Fuld bedøvelse
Ved de fleste planlagte kejsersnit får kvinden en epidural bedøvelse. I nødstilfælde benyttes ofte fuld bedøvelse.
Død
Risikoen for at dø af komplikationer efter et kejsersnit er ca. 1 til 2.500. Til sammenligning er risikoen for at dø efter en vaginal fødsel 1 til 10.000.
Risici for barnet
Der er også forskellige risici for barnet forbundet med et kejsersnit. Disse risici er dog meget små. I yderst sjældne tilfælde kan barnet blive beskadiget af kniven under operationen.
Født for tidligt
Et kejsersnit planlægges før din termin, så du ikke får veer, inden operationen begynder. Derfor kan barnet blive født, inden dets lunger er fuldt udviklede. Hvis dit kejsersnit er planlagt, kan du få en indsprøjtning med steroider, som får dit barns lunger til at udvikle sig hurtige.
Vejrtrækningsproblemer
Under en normal vaginal fødsel bliver barnets lunger trykket sammen, når moderen har veer. Dette menes at fjerne det fostervand, der har samlet sig i lungerne under graviditeten. Hvis barnet ikke bliver født gennem skeden, kan noget af fostervandet blive i lungerne, og barnet kan få vejrtrækningsproblemer.
Lavt Apgar-tal
Apgar-tallet beskriver barnets helbred og udseende ved fødslen. Børn født med kejsersnit har som regel et lavere Apgar-tal. Dette kan blandt andet skyldes den bedøvelse moderen fik under fødslen.
Relaterede artikler
© 1999-2020