Skrevet af Lea
Jeg må nok hellere lige starte med at sige, at Stefan og jeg bor i Nordjylland, og min familie bor i København. Men da Stefan var på skole i Roskilde i 5 uger, og da jeg var færdig med mine eksamener, tog jeg også til København for at være så tæt på ham som muligt, hvis nu der skulle ske noget.
Lørdag den 12/6-2004
Vi havde sovet hos min ene storebror men skulle videre til min anden storebror, så min mor kom og hentede os. Hun skulle lave mad til os om aftenen hos min storebror.
Kl. 19:30
Jeg har lige slukket min smøg, da jeg mærker noget sive ud i mine trusser. Jeg rejser mig op i den tro, at jeg har tisset i bukserne, men halvvejs ude på toilettet vender jeg mig om, og så kommer der mere. På det tidspunkt var jeg godt klar over, at det var vandet, så jeg fik slynget det ud til min mor og Stefan, og så smuttede jeg ellers ud på toilettet.
Jeg ringer så ud på Hvidovre Hospital for at høre, hvad jeg skal gøre. De siger til mig, at jeg må høre ude på Rigshospitalet, for de ville ikke tage mig. Det var en rigtig dum kælling, jeg snakkede med.
Jeg blev så frustreret over hende, at jeg i stedet fik Stefan til at ringe til Rigshospitalet, for jeg skulle i hvert fald ikke snakke med flere kællinger.
De sagde ude fra Rigshospitalet, at jeg skulle komme derud og blive tjekket, og hvis vandet var klart, og jeg ellers ikke havde nogle veer, så ville de sende mig på et tog til Aalborg. Det skal lige siges, at det altså er 5 timer, det tager til Aalborg. Hold kæft hvor blev jeg sur, da han fortalte mig det efter at have snakket med dem.
Kl. 21:00
Vi ankommer til fødeklinikken, og på det tidspunkt har Stefan fået røget 12 smøger, fra vandet gik, af bare nervøsitet. Jeg fortæller dem så, at vandet er lysegrønt (hvilket betyder, at den lille har skidt i vandet af stress). De sender mig bare direkte over på fødegangen, for nu må de ikke sende mig hjem.
Jeg får så kørt en CTG-scanning, der viser, at jeg allerede har veer, hvilket jeg godt kunne mærke, og barnets hjertelyd er helt fin. Hun undersøger mig også, og livmodermunden er væk, og jeg har åbnet mig 1 cm. Så får vi en fødestue, den største de har.
Kl. 23:00
Der er vagtskifte, og den næste jordemoder vi får har en elev med. Hun er vores og kun vores, hvilket er dejligt.
Kl. 01:00
Jeg bliver undersøgt igen, og jeg har kun åbnet mig 1½ cm siden sidst, det vil sige 2½ cm i det hele.
Kl. 03:00
Jeg kan mærke, veerne har taget utrolig meget til, og jeg havde fået besked på at ringe efter dem, hvis de gjorde meget ondt.
Jeg bliver så tilbudt et skud morfin for, at jeg måske kan få sovet lidt mellem veerne. Det hjalp da lidt, men jeg fik kun blundet 20 minutter i alt i løbet af natten.
Stefan får også sovet i et par timer. Min mor derimod, som var med hele vejen igennem, sover ikke på et eneste tidspunkt.
Ca. kl. 06:30
Jeg bliver undersøgt igen, og jeg er nu 5 cm åben. På samme tidspunkt får vi en anden jordemoder, da eleven har for travlt.
Jeg beder om at komme i vand, og de begynder at fylde karet op. Men hun vil lige køre en CTG inden, for jeg må ikke komme der ned, hvis det ikke lyder helt fint.
Hun er så i tvivl, om det er min eller barnets hjertelyd, hun kan finde, fordi den ligger på 100, og det så sagtens kan være min, der er gået noget op, hvilket er normalt, når man er i fødsel, eller den lilles der er gået gevaldigt ned. Den lille får så sat en elektrode på, og det var den lilles, der lå på 100, så der røg det bad.
Kl. 07:00
Der er vagtskifte igen, og da den anden jordemoder kommer ind, gør det nu så ondt, at jeg beder om noget smertestillende. Jeg får så noget lattergas. Samtidig får jeg besked om at lægge mig på siden, for det kan nogle gange sætte gang i nogle ting. Og i det øjeblik, jeg får vendt mig om, får jeg den første presseve.
Så skal jeg lægge mig på ryggen igen, og hun undersøger mig, og da den lille ligger helt nede, får jeg grønt lys til at presse.
På det tidspunkt begynder hjertelyden at falde drastisk. Så nu skal den altså bare ud. Så der bliver tilkaldt en anden læge ud over hende der er i forvejen, for hun nægter at tage med sugekop, så det må den anden gøre.
Da han så sætter sugekoppen på, får jeg en flænge, som senere bliver syet med et sting. Til sidst står der 2 læger, 2 jordemødre, 1 sygeplejerske og 1 børnelæge.
Kl. 07:33
Den skønneste lille pige bliver født. Jeg får hende ikke over til mig med det samme, da hun skal have ilt. Hun havde navlestrengen rundt om sig 4 gange, og de sagde også, at den var usædvanlig lang, fordi hun havde fået strukket den sådan.
Senere bliver hun vejet og målt. 3.040 gram og 49 cm. Hun har næsten ikke noget hår på hovedet, og det hun har er helt lyst. Stefan står så og kigger lidt på hende, men da han vender sig om mod mig, begynder hans tårer bare at trille, og det samme gør mine.
Selv om det var en hård fødsel for både Nadja og mig, så synes jeg, den var god. Jeg kunne aldrig nogen sinde have gjort det uden Stefan eller min mor. De var simpelthen den største støtte, jeg kunne få. Jeg er glad for, at Stefan i al sin iver for at hjælpe mig ikke opdagede, at hjertelyden faldt, for så var han da først gået i panik.
I dag er Nadja knap 3 måneder, og hun stortrives, selvom det var tæt på at gå galt.
Jeg tror ikke, at jeg ville kunne elske et menneske mere, end jeg elsker hende. Og stefan har simpelthen bare været fantastisk. Selvom han kun er 22, så har han taget ansvar fra starten og vist sig faktisk at være mere voksen, end jeg troede.
Jeg ville med glæde gøre det om igen, hvis det betød et lige så dejligt resultat.
21-10-2004
|
Relaterede artikler
© 1999-2025