Skrevet af Helle
Jeg fødte min søn under stor besvær i 2001. Fødslen strækte sig over 2½ døgn, og det viste sig, at han var stjernekigger, hviket resulterede i, at jeg fik ødelagt min endetarmsmuskel og blev opereret 2 gange, lige bagefter og siden et år efter.
Med den fødsel i bagagen fik jeg at vide, at alle fremtidige børn skulle fødes ved planlagt kejsersnit. Fint med mig!
Da jeg blev gravid igen i februar 2003, var det nu alligevel dejligt, at jeg ikke skulle igennem en så hård fødsel en gang til.
Sidst på sommeren var jeg til læge, og her fandt lægen og jeg frem til den dato, vores barn skulle fødes på. Det blev sat til 10 dage før termin den 10. november 2003. Det var en mandag.
Ugerne gik, og fredagen før var min mand og jeg til alle indledende undersøgelser. Det var en temmelig underlig fornemmelse at vide, at om 3 dage havde vi fået vores andet barn. Jordemoder og læge skød den til at være ca. 3.800 gram, så vi måtte vente spændt.
Lørdagen gik med at gøre de sidste ting klar på det nye børneværelse. Da vi ikke vidste, hvad vi skulle have, var alt forblevet hvidt. Aftenen gik med middag hos gode venner. Det var dejligt at få tankerne lidt væk.
Søndag kom min mor og tog vores søn med hjem. De skulle ned og vente hos oldemor dagen efter og købe storebrorgave, en vigtig ting. Så sad vi der søndag aften og kunne ikke rigtig finde på mere at lave, så vi gik i karbad sammen. Ikke så let, da jeg jo var temmelig stor.
Vi gik i seng klokken 01 og prøvede at sove. Vi skulle op klokken 05.30, og jeg skulle selv sørge for at blive barberet forneden, taget et klyx osv.
Da klokken var blevet 05, kunne jeg ikke ligge mere. Jeg var bange for at sove over mig på mit barns fødselsdag, så jeg vækkede min mand, og sammen fik vi ordnet de ting, der nu skulle ordnes, og så af sted til hospitalet.
Op i en seng og vente. Da klokken var 08.30, kom portøren og sagde, at nu var det vores tur. Da blev jeg nu alligevel lidt nervøs.
I forstuen til operationsrummet blev jeg, min mand fik tøj på, og så myldrede det ind med læge, anestæsi, sygeplejesker osv. Rygmarvsbedøvelsen blev lagt og lægen kiggede på uret. Klokken var 9.15, så går vi igang.
9.22 lød der et stor skrig, og så var damen født. Som straf for at være blevet hevet ud af sin mors varme mave, startede hun med at overtisse lægen, sådan.
9.45 var vi på opvågning og 15.30 tilbage på barselsgangen, hvor familien ventede.
En fantastisk måde at føde på. Desværre blev jeg opereret 6 gange efterfølgende. Der gik betændelse i, og det måtte åbnes flere gange. 4½ måned gik der, inden det var lukket. Nu er det slut med flere børn, det er nemlig ikke så let at få dem ud hjemme hos os.
16-11-2004
|
Relaterede artikler
© 1999-2025