Skrevet af Michela
  Lad mig sige det, som det er: Jeg var 16 år, da jeg fik min søn.
Der er utrolig mange fordomme om unge mødre, men sjovt nok har jeg faktisk ikke mødt ret mange af dem. Min familie, min kæreste og mine venner har alle som en holdt ved og støttet mig hele vejen igennem, og det er jeg utrolig stolt og taknemmelig over.
Dem, jeg har mødt fordomme fra, har været dem, som ikke kendte mig. Noget á la "du bliver aldrig færdig med en uddannelse", "du er ikke moden nok til at få et barn som 16-årig", "din kæreste går fra dig inden et år, for unge mødre = enlige mødre", "det går ikke godt, for når du bliver gravid så tidligt, må du da have sociale problemer".
Hvor kommer alle de fordomme fra? Lad os tage dem fra en ende af:
1. "Du bliver aldrig færdig med en uddannelse". Jeg har taget 1.g på gymnasiet og skal starte igen til august. Jeg ville aldrig kunne undvære min skole.
2. "Du er ikke moden nok til at få et barn som 16-årig". Hvem er det, der skal bestemme, om man er moden nok til at få et barn? Når nu skaden er sket (jeg blev gravid ved et uheld), så må man jo tage konsekvenserne, også selv om det betyder at få et barn som 16-årig. Graviditeten modner enormt meget, og desuden har jeg aldrig været typen, som har drukket tæt hver weekend.
 3. "Din kæreste går fra dig inden et år, for unge mødre = enlige mødre". Hvorfor skulle min kæreste gå fra mig, fordi jeg er 16 år og mor? Han elsker mig lige så meget som før, jeg blev mor, og han elsker sin dreng mere end noget andet i verden.
4. "Det går ikke godt, for når du bliver gravid så tidligt, må du da have sociale problemer". Nej, det har jeg ikke. Jeg er vokset op i en ganske almindelig kernefamilie med to forældre og 4 børn i et stort hus på landet med masser af dyr. Jeg flyttede hjemmefra, da jeg var 15, fordi jeg ville prøve noget nyt og se, om jeg kunne klare mig alene. Og det kunne jeg!
Jeg kan virkelig ikke se, hvorfor folk har så meget imod unge mødre. Hvorfor skulle de være dårligere mødre end nogen på 35? Jo vel er der da nogen med problemer, men det har da ikke noget med deres alder at gøre. Man kan vel også have problemer, bare fordi man er 35?
 Jeg glæder mig meget til at være ung med mit barn, og jeg vil meget gerne give ham en søster eller en bror om et år eller to. Så begynder folk nok først at glo, når jeg som 18-19-årig kommer gående med mine to små børn. Men det må de om.
Jeg er glad og lykkelig for min dejlige kæreste og min dejlige dreng. Der er ingen, der skal bilde mig ind, at jeg kunne være mere lykkelig, hvis jeg var 35.
25-03-2005
|
Relaterede artikler
© 1999-2025