Er du gravid eller har en baby? Læs alt om graviditet og børn her på Netbaby.dk
Brugernavn: Password: Husk login|Ny bruger?
Forside|Indkøbsguide|Gode tilbud|Din side|Forum|Brevkasse|Blog|Konkurrencer|Gratis magasiner
Før graviditet|Gravid|Fødsel|Baby|Mor|Far|Navne|Flere:
Søg:
 NYT!  LÆS DET NYE "DIT BARN" GRATIS

Læs den nye udgave af DIT BARN - et GRATIS magasin til dig med alt om de skønne unger. Læs det gratis her
I skal ikke lade jer skræmme I skal ikke lade jer skræmme

Monica fortæller om sine to gode fødsler, da hun fødte sine to døtre.
 4616 

Skrevet af Monica

Jeg læste herinde om en, der blev gravid igen efter 7 måneder og havde en dårlig graviditet. Men det er langt fra alle, der har det sådan, når de bliver gravide kort efter, de har født.

Jeg selv blev gravid 4 måneder efter, jeg fik mit første barn, og her er så en lille fortælling om de 2 graviditeter og fødsler.

Min kæreste og jeg havde prøvet at blive gravide i næsten 1 år, og endelig kom den positive test. Hurra, vi var lykkelige.

Jeg kastede voldsomt op de første 6 måneder. Da jeg var 3 måneder henne sygemeldte min læge mig. Jeg tabte mig, jeg var i forvejen en pige på 48 kg og 164 cm høj, så jeg kunne ikke lige tåle at tabe mig. Alt andet i min krop var normalt. Jeg havde det godt men kunne bare ikke holde maden i mig.

Efter de 6 måneder blev det en rigtig drømmegraviditet. Jeg nød at mærke den lille inden i mig, og jeg havde slet ikke travlt med at føde. Jeg nød bare det liv inden i mig.

4 dage før termin gik min slimprop om formiddagen. Jeg kunne mærke en murren i maven, og sent om aftenen kom der 3 store blodklumper, så vi ringede til fødegangen, som godt lige ville se os.

Øv, jeg var kun 2 fingre åben, så de beholdt os derude og sagde: "Det varer et par timer endnu". Juhuuu, et par timer, så er det jo hurtigt overstået. Hmmm, vi blev klogere.

Kl. 8 om morgenen gik vandet, og jeg var 4 fingrr åben. Nu skulle jeg undersøges hver time. En time efter var jeg stadig kun 4 fingre åben, og endnu en time efter havde jeg lukket mig 1 finger, så nu var jeg kun 3 fingre åben.

Ve-drop blev sat op ca. kl. 11. Vi gik lidt rundt, til jeg ville ind og ligge. Jordemoderen kom ind og undersøgte mig. Klokken var ca. 12, og nu var jeg 6 fingre åben.

De gik så til frokost, de havde spurgt, om det var OK. 5 minutter efter de var gået, lå jeg helt rød i hovedet og tænkte: "Hvad er det her". Min kæreste spurgte, om han skulle ringe. "Nej, vi venter lige lidt", sagde jeg. Igen blev jeg rød i hovedet, og så ringede han.

Øhhh, det var mine presseveer. Hvor skulle jeg vide det fra? Jeg måtte ikke presse med det samme. Der var lige en kant, den forsvandt hurtigt.

Jeg fik presset mit lille vidunder ud. Klokken var der 12.25. Hurra en pige. Min kæreste sagde, at han var ligeglad med kønnet, men han kiggede altid på lyserødt. Hun vejede 3.100 gram og var 51 cm lang. En fin pige.

"Du bløder for meget. Vi bliver nødt til at lægge dig i narkose". Ja ja, gør hvad I vil, jeg var bare lykkelig. Men da kæresten og min lille datter gik ud af døren, og jeg så alle de mennesker, der var der, blev jeg ski bange. Men det hele gik godt.

Min kæreste og jeg var enige om, at vi ville have et barn mere hurtigt efter, så de kunne få glæde af hinanden, så vi brugte ikke noget. 4½ måneder senere var jeg gravid igen. Jeg havde en skøn graviditet uden kvalme og opkast, og jeg kunne endda snørre mine sko, dagen inden jeg fødte.

4 dage før termin om aftenen startede mine veer, nøjagtig som med den første. Da klokken var ca. 3 om natten, var min kæreste så nervøs, så vi blev nødt til at tage på fødegangen. Øv, igen kun 2 fingre åben.

Jeg havde en mandlig jordemoder, og kl. 6.30 gik vandet. Ved vagtskifte kl. 7 fik jeg en anden sød jordemoder, og min anden datter blev født kl. 8.27. Og her er det sjove: Hun vejede også 3.100 gram og var 51 cm lang. Sjovt begge født 3 dage før temin. Ved den første blev jeg syet både indvendig og udvendig, og ved den anden fik jeg 2 små sting.

Det jeg vil fortælle med det her er, at ikke 2 graviditeter er ens. Fordi der er en, der har en "dårlig" graviditet efter at være blevet gravid hurtigt efter en fødsel, er det ikke ensbetydende med, at andre gør.

Jeg har fået 4 børn med 4 forskellige graviditeter og fødsler. Det eneste, der har været ens med dem er, at jeg altid har nydt at være gravid, at mærke det liv, der var i mig, det lille mirakel, der spirrede. Og jo, jeg har også haft mine ting i graviditeten, men det har bare ikke for mig kunne overskygge den lykke, det var for mig at skulle have et barn.

12-04-2005

Skriv en kommentar


Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.

Login eller opret "Din side" her

Relaterede artikler

Sygefravær blandt gravide skal kortlægges

Mine op- og nedture som ung mor

Så kom Marius

Flere gravide bliver syge af arbejdspres

Sissel og Majas fødsel

Da Emma blev født

Find alle relaterede artikler, brevkassesvar, debatter m.m. på Netbaby:

sygemeldt

Læs mange flere spændende fødselsberetninger og skriv din egen:

Din historie









Vi er eksperter i privat pasning og tilbyder erfarne børnepassere til familier, som I en periode kan have svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Vi kan også passe børnene, hvis I skal til fest, eller bare har brug for en aften uden børn.

 PVB Pædagogisk Vikarbureau





Læs GRATIS magasiner: GRAVIDA om den positive graviditet, MIN BABY om småbørn fra 0-3 år og DIT BARN om de skønne unger fra 3-6 år.

 Lifemags





Læs den nyeste udgave af DIT BARN - et GRATIS magasin til dig, med alt om de skønne unger.

 Dit Barn





På Babysutten.dk hjælper vi dig med at finde en personlig gave. En gave der er en glæde at give og en glæde at modtage. Kom ind og se vores store udvalg af sutter med navn, sengetøj med navn og mange andre personlige babyting.

 Babysutten.dk






GRAVIDA - gratis magasin til dig

Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.

MIN BABY - gratis magasin til dig

Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.

DIT BARN - gratis magasin til dig

Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.



© 1999-2025

Annoncering | Kontakt os | Om Netbaby | Generelle forbehold | Link til Netbaby | Index A-Å | Presse

Besøg også: Gravida.dk | Minbaby.dk | Ditbarn.dk | Facebook