Skrevet af Merete
Jeg følger interesseret med i debatten for og imod kejsersnit, og der er et emne, som jeg savner i diskussionen, nemlig: "Hvad er den bedste fødsel for barnet?".
Jeg er overbevist om, at fødselsoplevelsen på en eller anden måde sætter sig spor i vores psyke, selvom det er på et dybt ubevidst plan. Det er naturligvis noget, der er svært at bevise, man kan næppe lave undersøgelser på det, men selvom vi kun ved lidt om det, burde vi så ikke bestræbe os på at gøre fødslen til den bedst mulige oplevelse for vores nyfødte?
Jeg har selv født to børn. I 2001 blev min ældste datter født ved et planlagt kejsersnit (på grund af at hun lå i underkropsstilling), og i 2004 blev hendes lillesøster født ved en naturlig fødsel. Jeg er ikke i tvivl om, at den naturlige fødsel var den bedste oplevelse for min lille datter.
Ved det planlagte kejsersnit (dette er hvad jeg selv oplevede) bliver barnet pludseligt taget ud af livmoderen, uden at veerne har forberedt det på, hvad der skal ske. Det kommer ud i skarpt lys i et køligt rum fyldt med mennesker og lyde, det bæres straks ind i et andet rum og bliver vasket og får tøj på den sarte hud, som knap er vant til luften endnu, og først derefter bæres det hen til endnu et nyt ansigt, som det på en eller anden måde skal forstå er dets mor.
Disse første minutter i barnets liv kan, for mig at se, ikke opleves som andet end et kæmpe chok, som en i høj grad forvirrende og utryg start på tilværelsen.
Da min yngste datter blev født (efter timers forberedende veer), kom hun direkte op på mit bryst, hvor hun kunne mærke mit hjerteslag, nøgen og våd mod min hud, puttet under en varm dyne. Der lå hun i det øjeblik, hun trak vejret for første gang, der var stille, lyset var dæmpet, og de eneste ansigter, hun så, var sin mors og fars.
Først da pulsen var væk fra navlesnoren, blev den klippet, og hun blev ammet, før hun blev vejet og fik tøj på. Det var en blid og varm modtagelse, hun fik.
Jeg er helt klar over, at ikke alle naturlige fødsler forløber så roligt, som den jeg har beskrevet. Ofte er fødselsøjeblikket hektisk og kritisk, det skal gå stærkt, måske er der mange mennesker tilstede for at hjælpe barnet i gang. Det kan være hårdt og voldsomt.
Men det må være muligt som udgangspunkt at bestræbe sig på at give barnet den mest harmoniske fødselsoplevelse. Og det kan, for mig at se, ikke være at komme til verden på en kold operationsstue. Det mener jeg, at man bør have med i sine overvejelser, hvis man tænker på at føde ved kejsersnit.
Der kan være mange gode - og også mange dårlige - grunde til at vælge et kejsersnit. Måske er et kejsersnit det eneste rigtige for nogle kvinder. Under alle omstændigheder bliver der nok ikke færre af dem.
Hvor vidt det så er muligt at ændre på proceduren omkring kejsersnit, så det for barnet nærmer sig oplevelsen af den naturlige fødsel, er op til læger og jordmødre at afgøre. Jeg mener, at det må være muligt, og at man burde gøre det. Ikke mindst for vores børns skyld.
17-07-2005
|
Relaterede artikler
© 1999-2025