Medfører store babyer inkontinens? Forsker foreslår tilbud om kejsersnit til kvinder der venter store børn.
5271
En amerikansk forsker foreslår, at man tilbyder planlagt kejsersnit til de kvinder, der venter et barn med en vægt på mere end 4 kilo.
Det anslåes, at 40-50% af alle kvinder lider af inkontinens. Den amerikanske forsker Dr. Bost har fundet beviser på, at beskadigelse af bækkenbunden under fødslen er den største årsag til senere inkontinens.
Den amerikanske forsker nævner også andre graviditetsrelaterede risikofaktorer som årsag til inkontinens. Blandt andet har kvinder, der før har født, større risiko for at blive inkontinente. Desuden nævnes brugen af oxytocin og tang under fødslen som årsager, samt en ukontrolleret udvidelse af et episiotomi.
Dr. Bost anbefaler brugen af kejsersnit i tilfælde af, at barnet vejer over 4 kilo, fordi et planlagt kejsersnit stort set kan sikre, at bækkenbunden ikke bliver udsat for belastninger, der kan medføre varige mén. Dr. Bost opfordrer desuden til en bredere debat om emnet, så gravide kvinder selv får mulighed for at træffe valget mellem vaginal fødsel og planlagt kejsersnit.