Moderkagen Normalt kommer moderkagen ud nogle få minutter efter fødslen.
5860
Normalt kommer moderkagen ud nogle få minutter efter fødslen. Når barnet er kommet ud, vil livmoderen trække sig sammen. Blodårene som forbinder moderkagen med livmoderslimhinden bliver revet over. Dermed opstår der en blødning, som adskiller moderkagen fra livmoderen. Alt dette sker i løbet af få minutter, og moderkagen bliver udstødt sammen med lidt blod. Dette kaldes "efterbyrden".
På mange hospitaler får den fødende kvinde rutinemæssigt en indsprøjtning med et middel, som har samme effekt som det vefremkaldende middel der gives under fødslen. Dette middel gives for at være sikker på, at veerne tiltager, og moderkagen løsner sig hurtigere. Desuden reducerer dette risikoen for blødning.
Efter fødslen vil jordemoderen mærke på din mave flere gange. Dette gør hun for at konstatere, om moderkagen har løsnet sig. I sjældne tilfælde hænder det, at moderkagen ikke kommer ud af sig selv. Hvis moderkagen stadig befinder sig i livmoderen 1 time efter fødslen, vil fødselslægen fjerne den. Dette indgreb har ingen indvirkning på senere graviditeter, og det er ikke sikker, at det vi ske igen næste gang.
Efter fødslen bliver moderkagen undersøgt. Lægen ser især efter, om den er hel. Der kan nemlig godt sidde nogle rester inde i livmoderen, og dette kan føre til blødning i barselsperioden. Hvis moderkagen ikke ser normal ud, eller hvis barnet er meget lille, vil moderkagen blive sendt til undersøgelse på laboratoriet. Her kan man finde årsagen til den eventuelt nedsatte ernæring af dit foster. Denne oplysning kan have betydning ved en senere graviditet.