Et uventet kejsersnit i stedet for en drømmefødsel Efter mange timer med uregelmæssige veer ender Marias fødsel med et akut kejsersnit i fuld narkose.
7415
Skrevet af Maria
Jeg har aldrig rigtig skrevet min beretning, og gør den altså noget kort, da den jo er på 2 dage.
3 uger før termin kommer der kraftige plukkeveer næsten hver dag og ofte mange gange i timen. Jeg lærer at styre vejret ved dem.
Onsdag den 27. juni 2007
Jeg er forkølet og har hostet i 2 uger nu. Kl. 3.30 mærker jeg de første veer. Uha, spændende. Jeg har uregelmæssige veer hele tiden, hvor jeg tager tid på det hele. Jeg ringer til familien og snakker med dem, så godt jeg nu kan.
Kl. 11 ringer jeg til Jens, fordi fødegangen siger, at jeg kan komme ind til check. Jeg tror på, at det er nu, jeg skal være mor, og jeg er helt vild spændt på det hele.
Jeg er til check, og jeg er ikke åbnet. Jeg får kørt en strimmel i nogle timer med gode veer. Jeg bliver undersøgt igen, men er stadig ikke mere end 2 cm åben.
Jeg får kørt en strimmel igen i nogle timer med gode veer, dog hele tiden uregelmæssige, men ned til 2-3 minutter. Jeg bliver checket igen, og er stadig ikke åbnet.
Jeg får vehæmmende middel, og de stopper lidt i ca. 30 minutter. På vej hjem i bilen starter veerne igen. Øv. Jeg er meget træt nu. Jeg får et glas saft derhjemme og tager stadig tid. Veerne er stadig uregelmæssige.
Jeg tager ind på fødegangen ved 22.30 tiden. Jeg får kørt en strimmel med gode veer i nogle timer og bliver undersøgt, men jeg er stadig ikke åbnet mere end 2 cm.
Jeg får sovemedicin og hviler lige i 30-45 minutter, hvor jeg er lidt døsig, men jeg kan ikke sove med veer.
Jeg bliver sendt hjem igen. Jeg er mega træt og udkørt. Hjemme kører det stadig med veer. Jeg er sååå træt nu.
Torsdag den 28. juni 2007
Om morgnen tager vi derind igen ved 8-tiden. Jeg får kørt en strimmel med gode veer, men jeg er stadig ikke åbnet. Jeg får akupunktur mod vesmerterne, men det giver mig vestorm med få sekunders pause mellem veerne. Jeg er stadig ikke åbnet.
Jeg vil ikke have, at de skal køre strimmel mere. Jeg er skide træt af dem og begynder at tude. Jeg er møg hamrende træt af alt og har ondt, og jeg er så træt, som I aldrig forestiller jer.
Jeg ligger bare time efter time med møg mange veer og bliver undersøgt i ny og næ. Der er ingen gode nyheder til mig.
Torsdag aften kl. 22 får jeg endelig lov til at få min epidural, og lægen kommer og lægger den. Min skønne narkoselæge!
Fredag den 29. juni 2007
Jeg får efter noget tid taget vandet og får vedrop for at holde veerne i gang med epiduralen og for at gøre dem regelmæssige, men det sker aldrig. De fortsætter stadig helt uregelmæssigt, og de bliver heller aldrig på noget tidspunkt helt regelmæssige.
Min dreng får den der måleting sat på hovedet, da CTG ikke virker godt nok mere. Han er ikke glad derinde. Jeg er stadig kun åbnet ca. 2-2½ cm.
Fredag nat kl. 0.10 informerer de mig om muligheden for et akut kejsersnit. Jeg er sgu lidt ligeglad lige der, da jeg bare ønsker, at det hele skal stoppe nu. Jeg kan bare ikke mere, og er så afskyeligt træt.
Ca. 15 minutter senere er det et sikkert akut kejsersnit, da William ikke har det godt overhovedet. Han synes ikke, det er sjovt at være derinde mere, og slet ikke, når moren overhovedet ikke har energi til at føde ham selv, og jeg er jo heller ikke åben endnu på nogen måde. Alt er uoverskueligt.
Så bliver jeg rullet ind, og de prøver at lægge bedøvelsen i ryggen. Det kan de desværre ikke, og jeg skal i fuld narkose. Øv øv.
Fredag kl. 0.40 kommer lille William til verden uden at trække vejret. Han er næsten helt blå (har jeg siden hørt), og de skal lige bruge lidt tid på at få ham i gang. Han kommer sig rigtig flot, og de siger, han er en stærk dreng. Jeg er en stolt mor.
Kl. ca. 1.25 får jeg ham at se for første gang og får ham op.
Det var ikke lige den fødsel, jeg havde håbet på og drømt om. Slet ikke engang tæt på. Men man må jo tage, hvad man kan få, og håbe det går.
Næste gang vil jeg ikke drømme om en smuk naturlig hurtig fødsel, men bare håbe på, at det ikke går så skidt som sidst.
Jeg er så skuffet over ikke at have fået lov til at føde min lille dreng naturligt, og jeg håber virkelig, at det lykkes for mig næste gang. Jeg vil helst ikke være en del af den dårlige statistik over 2 akutte kejsersnit. Ellers tak.
Jeg regner med en fødselsaftale, der kan hjælpe mig, hvis det går lige som sidst, men det skulle helst ikke ske.
Jeg elsker mit lille mirakel, selv om han var længe undervejs.
Relaterede artikler
© 1999-2025