Skrevet af Anita, 37 år
Jeg havde lidt ondt, da jeg fik mit første barn i 1984, men da jeg skulle have mit andet barn i 1988, blev det værre. Jeg blev sygemeldt i 30. uge.
Efter fødslen havde jeg det ikke bedre. Lægen sendte mig til noget behandling ved en fysioterapeut, og der blev jeg lagt i stræk og fik nogle elektrobølger. Men det blev bare værre, så jeg blev sendt op på sygehuset, men der sagde lægen, at der ikke var noget galt.
Da jeg selv spurgte, om det ikke kunne være bækkenløsning, blev lægen gal på mig og spurgte, om det var mig der var læge eller ham. Det slog mig selvfølgelig ud, og jeg ringede til min læge og sagde, at jeg ikke ville ind til den læge mere.
Så blev jeg henvist til en anden læge. Han var meget flink. Han forstod mig og kunne godt se, at jeg havde det dårligt, men han vidste ikke, hvad det var, men ville hjælpe så godt han kunne. Nu var der gået ca. 1½ år, siden jeg havde født. Havde det ikke været fordi, at jeg havde en god mester (jeg var frisør), var jeg forlængst blevet fyret.
På sygehuset kom de med mange forskellige behandlingsformer, men det blev kun værre. En dag talte jeg med en, som gav mig et navn på en speciallæge, der skulle værer dygtig, så jeg kontaktede min læge og blev henvist til ham. Der var ca. 7 måneders ventetid.
Da der var gået ca. 1 måned, ringede jeg til ham og spurgte, om der snart var en tid. Jeg var heldig og kom til dagen efter på et afbud. Jeg var meget spændt, da jeg kom ned til ham. Det første han sagde, da jeg kom ind til ham var, at jeg havde bækkenløsning. Jeg blev lidt gal, fordi han havde jo ikke undersøgt mig endnu, så hvordan kunne han sige det?
Men det viste sig at være rigtigt. Jeg gik nede ved ham 2 gange om ugen og blev tilknyttet en fysioterapeut, som han arbejdede sammen med. Det forløb sig over ca. 2 år, men de kunne ikke få det stabilt nok til, at jeg kunne blive helt rask igen, så jeg måtte indstilles til pension.
Den periode var meget streng, jeg var jo ikke så gammel, at jeg skulle have pension, men jeg måtte hele systemet igennem, inden jeg fik ja. Det er nu ca. 6 år siden, at jeg fik pension, men det er ikke lykken at få pension.
Det er meget bedre at arbejde, hvis man kan - eventuelt bare et par timer om dagen, så man kan komme lidt ud blandt andre. Jeg er heldig, for jeg har fået et job på 10 timer om ugen. Mine børn er jo store nu og gider ikke være hjemme hele tiden for at underholde mig.
19-03-2001
|
Relaterede artikler
© 1999-2025