Brugeren lillelaurasmor spørger i debatten:
Jeg har en datter fra august 2009. Hun har kun få gange sovet igennem. Hun bliver lagt i seng klokken 20, for der er hun træt. Det er forskelligt, hvornår hun vågner. I nat f.eks. sov hun sådan her:
Hun blev lagt i seng kl. 20 og vågnede kl. 00, og så var hun vågen til kl. 1.30. Så sov hun til kl. 4, og så var hun vågen til klokken 5. Da hun faldt i søvn igen, sov hun til klokken 8, og så vågnede hun.
Hun sover middagslur hverd ag mellem kl. 12-14, men hvis hun ikke sover til middag, bliver hun helt umulig. Det har vi prøvet. Hun sover på sit eget værelse, hvilket fungerer fint.
Vi har en datter på 7 uger, som også vågner nogle gange om natten og skal have mad, og derfor er det meget lidt søvn, vi får. Vores store pige er bare lys vågen og vil ikke sove mere. Nogle nætter sover hun igennem.
Er der nogen, der har prøvet det samme og har nogle råd?
MAMAM
Hun er gammel nu, så I får nok jeres kampe, da hun skulle være vænnet fra det allerede som baby. Men I er nødt til at lade være med at aktivere hende, når hun vågner. Hun skal blive liggende med lyset slukket. Ikke noget med at snakke og hygge. Hun skal lære, at der ikke sker noget sjovt om natten.
I kan eventuelt tage hende ind, når hun vågner, men I skal allesammen blive liggende i jeres seng og "sove", ihvertfald lade som om. Så må hun ligge og kede sig.
Med jers lille ny så bør I for jeres egen skyld vænne baby allerede i en alder af max 6 måneder til at sove igennem også. Måske lige afbrudt af mad, men uden det betyder, at I skal være vågen i længere tid.
lillebitte
Med fare for at lyde som en hård hund, så tror jeg, der er nogle ting, I bør begynde at gøre anderledes. Jeres pige på 2 år har jo for længst gennemskuet, at hvis hun bliver ved, så "står" I der. Så får hun det, som hun vil have.
I starter med at gøre de rigtige ting, men I er ikke vedholdende og giver op, når hun skriger længe nok. Hun er så stor, at hun ved, I er der. Hun er ikke en baby, der bliver utryg, fordi I er ude af syne.
Udfra det, du skriver, virker det ikke som om, hun er bange. Bare utilfreds og ked af det/vred, fordi I ikke lige kommer, når hun kalder/skriger. Det tyder heller ikke på, at det handler om smerter.
Derfor: Mit råd er at lade hende skrige. Altså starte med at gå ind til hende, give hende sutten, siger godnat og fortæller hende, at hun skal sove, og at I ikke kommer ind mere. Og så holde fast - også selvom hun græder og skriger, til hun er ved at falde om eller kaste op. Børn kan blive hysteriske, så det lyder som om, de ikke kan trække vejret - men det kan de.
I skal ikke lægge jer ind til hende, I skal ikke tage hende op, hun skal ikke ind i jeres seng, og I skal ikke sidde med hende, til hun sover. Det her stopper ikke, før I stopper med at "føje" hende.
Jeg har kun erfaring fra et barn, men han havde også en sådan periode. Min veninde - verdens bedste mor og mor til fire - gav mig de råd, som jeg har givet dig. Hun lod sine unger på denne alder græde, til de kastede op, hvis hun var sikker på, at det ikke handlede om smerter eller lignende. Hun er sygeplejerske. Hendes børn og min egen søn opdagede i løbet af få nætter, at det var slut med hygge om natten - og sov!
Og så må jeg hellere tilføje, at min veninde har de mest lækre, glade og trygge unger. De har ikke oplevet svigt og er ikke traumatiserede! De har en mor, der har bestemt og vist, at om natten skal man sove, hun har sat en grænse, været en tydelig voksen, og det havde de brug for - præcis som min egen søn og mange andre børn på den alder.
Min veninde er mit forbillede som mor og som menneske. Min egen søn er en stædig rad, men han er lækker, glad og tryg.
Jeg har tidligere sagt det, og siger det igen: Børn ved, hvad de vil. De voksne ved, hvad de har brug for. I dette tilfælde er det nattesøvn!
Lisbeth 49
Jeg kender en nu ung mand, der som baby (under 1 år) jævnligt kastede op af arrigskab - og også holdt op med at trække vejret af samme årsag. Det var skræmmende for os, der passede ham - jeg var hans daglige barnepige i 6 måneder.
Hans arrigskab var virkelig voldsom. Med mine egne børn har jeg aldrig set noget lignende, selv om vi også er ganske temperamentsfulde i familien. Denne lille dreng skreg kun et øjeblik af arrigskab, før han gerådede i opkast eller åndenød, så der var ikke ret lang reaktionstid for hans stakkels forældre eller barnepigen, som altså var mig.
Dette blot for at sige, at det normale har meget vide grænser. At lade et barn kaste op af arrigskab behøver ikke at betyde, at barnet har grædt i halve eller hele timer.
I øvrigt er jeg sikker på, at I har været gode (i betydningen faste i spyttet), når jeres børn har sovet igennem tidligt. Det handler sjældent om manglende omsorg, hvis barnet ikke fatter pointen med, at natten er til at få hvile i, men måske om netop for lange tøjler.
Vh. Lisbeth, hvis børn alle har sovet rimeligt om natten, men et af dem helst i smørhullet - og det, til hun var 8 år.
teitur
Jeg har en pige på 5½ år, der kun har sovet igennem få gange. Efterhånden er vi nået så langt, at hun gennem det sidste halve til hele år kun vågner 1 gang de fleste nætter. Stadig er der flere nætter om ugen, hvor vi er oppe med hende flere gange.
Lillesøster på 4 år er endnu værre og har også kun sovet igennem 3 gange i hele sit liv. Jeg forstår ikke, hvorfor mine børn ikke kan sove igennem, men trøster mig med, at det nok bliver bedre engang :)
Jeg synes ikke rigtigt, der er så meget at gøre andet end at give dem den tryghed, de har brug for i løbet af natten, om det så skal betyde, at jeg skal sove i først den ene juniorseng og dernæst den anden juniorseng eller have dem liggende på tværs af sengen og bære dem frem og tilbage fra det ene sted til det andet. Ja, jeg kunne blive ved.
Jeg har tit tænkt på, at jeg ville have sat et kamera op, så jeg kunne filme mig selv om natten, for mange nætter føler jeg, at jeg har været oppe mindst 10 gange på en nat. Så ingen gode råd fra mig, men bare lidt medfølelse :)
lone
Har I fået tjekket, om hun er mælkeintolerent? Jeg kender en, hvor deres barn også vågnede og var lysvågen flere gange om natten, og deres barn var intolerent over for mælkeprodukter. Det var en mulighed at prøve.
Esk
Gisp, det lyder benhårdt. Særligt, når I også har en lille ny. Imponerende, at I stadig står op!
Jeg har desværre ingen særlige gode råd, men jeg kan ikke lade være med at tænke, om hun kan have ondt - eventuelt i ørerne, siden hun vågner så hyppigt og ovenikøbet er vågen så længe ad gangen?
Ellers har vores strategi herhjemme været at tage ungerne over i egen seng. Græd de, trøstede vi dem med lyset slukket, indtil de puttede igen. Efter kort tid lærte de hurtigt at finde ro og tryghed ved at sove mellem os.
Resultatet er naturligvis, at vi fortsat ofte har natlige besøg. Vi synes, det er hyggeligt, men det er nok ikke alle, der finder den løsning optimal.
Held og lykke - jeg håber snart, det vender til det bedre for jer.
BR
Tjek hendes ører. Min søn sov heller ikke igennem, da han var 2 år, så vuggestuen foreslog at få hans ører tjekket. Han havde ganske rigtigt øreproblemer og fik dræn. Vi havde ingen mistanke om, at hans problem var ørerne.
Coco
"Godnat og sov godt" - verdens bedste bog for børn, parforhold og nattesøvn. Den må have været oppe at vende før. Mange synes, det er det mest vanvittige, man kan gøre ved sine børn. Jeg mener, det er det mest vanvittige, hvis man ikke gør det for sine børn.
Har dit barn haft søvnproblemer? Har du nogle gode råd? Skriv en kommentar herunder.
25-01-2012
|
Kommentarer
© 1999-2025