Det perfekte putteritual Coach Emilie Krogh giver her sit bud på det perfekte putteritual.
16102
Skrevet af Emilie
Sengelægningen af småbørn ligger mange forældre på sinde og er et fast issue i mødregruppen, til sundhedsplejerskesamtaler og på arbejdspladser med et overtal af kvindelige ansatte.
Der er skrevet mange kilometer mere eller mindre brugbare bøger om emnet, og magasiner om småbørn og deres forældre har ofte et par tricks i ærmet til, hvordan man får lille Anton på 10 måneder eller Anne-Sofie på 2 år til at eeeeelske deres seng og at ligge dér og falde i søvn ganske alene. Ja, der er rigtigt mange steder, hvor man som forældre kan søge oplysninger om, hvordan man lige fixer sengelægningsudfordringen.
"Godnat og sov godt"-mirakelkur bogen var meget på mode, da jeg fik mit første barn. Bogens fortræffeligheder spøgte hvor som helst, og jeg så, hvordan flere af mine veninder med småbørn kæmpede for at fuldføre manualen for putningen af deres rollinger. Men den lykke og fredfuldhed i de små hjem, som bogen lovede, udeblev i flere tilfælde og blev derimod erstattet af timelange skrigeture, der endte i grådkvalte hik, når barnet enten faldt omkuld og i søvn af udmattelse, eller når forælderen måtte "bukke under" for sine følelser og tage barnet op af sengen og på armen eller sidde ved barnets sengekant og stryge barnet over kinden, til det faldt i søvn i tryghed.
Delt i to lejre
Jeg oplevede, at de forældre, der "var stærke" og tilsidesatte ømheden for barnet og dermed gennemførte "Godnat og sov godt"-mirakelkuren med den begrundelse, at barnet jo "var nødt til at lære at falde i søvn alene", var i mine øjne delt i to lejre. Der var dem, der var stolte over, at deres barn var så dygtigt til at falde i søvn alene nu uden ballade. Og så var der dem, der nærmest fik tårer i øjnene, når der blev talt om processen, de havde gennemført.
Min egen holdning til sagen er nok ret åbenlys, men i virkeligheden uinteressant. Det interessante er, hvad det er, der får nogle forældre til at gennemføre en proces, der er så åbenlyst i strid med dem selv, som sidstnævnte gruppe. Hvad er det, der kan få en nybagt mor til at føle, at hun skal arbejde mod sit moderlige instinkt? Er det mon forskrifterne på - i dette tilfælde sengelægning - der mere eller mindre eksplicit lover, at man ved at følge netop deres teori bliver den perfekte forælder, som langt de fleste forældre stræber imod at være? Er den perfekte mor eller far én, der undergraver egne følelser og går på kompromis med sig selv i bestræbelserne på at fuldføre noget, en vildtfremmed har skrevet ned og påstår er den rigtige løsning på en udfordring?
Løsningen findes inden i dig selv
Mit råd til nybagte forældre er: Se ind i jer selv. Mærk efter; er dette det rigtige for os? Hvordan gør vi det bedst på vores måde. Hvordan fungerer det bedst i vores familie, så vi lever i overensstemmelse med, hvad der er rigtigt for os? Og husk: Ethvert tilvalg kræver et fravalg. Eksempelvis kan man aktivt vælge at blive hos sit barn, til det sover, hvilket sommetider kan tage (u)rimelig lang tid og dermed kan fylde meget af ens aften, hvor man ellers ville udnytte tiden til noget andet.
Læs resten af artiklen i det nye nummer af onlinemagasinet MIN BABY (det er helt gratis): KLIK HER
Relaterede artikler
© 1999-2025