Ægløsning - fakta og myter Ægløsningen sker ikke altid på den 14. dag i menstruationscyklusen.
21528
De fleste kvinder har lært, at ægløsningen sker på den 14. dag i deres menstruationscyklus. Bevæbnet med denne viden, har kvinder samleje omkring dag 14 for at blive gravide, og undgår samleje, hvis de ønsker at undgå graviditet. Hvorfor er der så så mange kvinder, der ikke bliver gravide, når de troede, de ville blive det? Og hvorfor er der så mange andre kvinder, der bliver gravide, når de nu undgik den store "ægløsningsdag"?
Det er fordi, det er en myte, at ægløsningen altid sker på den 14. dag. Befrugtning kan ske så tidligt som under den menstruelle blødning og meget senere end dag 14 i ens cyklus. Nogle kvinder får ægløsning på 12. dagen eller på 22. dagen. Der er mange faktorer involveret i, hvornår ægløsningen finder sted. Hormoner, stress, og den enkelte kvindes helbred er alle faktorer, der spiller en rolle i ægløsningen.
Hormoner
Lad os begynde med hormonerne. Det follikelstimulerende hormon (FSH), østrogen, lutein hormon (LH) og progesteron er hormonerne i den kvindelige reproduktionscyklus. Enhver form for ubalance i disse hormoner kan fremskynde eller forhindre ægløsning.
Det første hormon, der arbejder i din cyklus, er FSH. FSH begynder den største produktion i begyndelsen af din cyklus, mens livmoderen afstøder slimhinden. FSH får æggestokkene til at producere ca. 15-20 modne æg. Hvert af disse æg sidder i sin egen lille follikel. Disse follikler producerer så østrogen.
Østrogen begynder at strømme gennem kroppen omkring 3 eller flere dage før ægløsningen. Dette får skedesekretet til at blive klart, tyndt og elastisk. Denne type sekret giver sæden de bedste betingelser for at svømme, så den kan nå op til ægget.
Den høje koncentration af østrogen sørger for, at LH-hormonet bliver frigivet. Strømmen af LH får ægget til faktisk at smutte ud af sin follikel. Perioden fra ægløsningen til menstruation kaldes den luteale fase. Det er denne del af din cyklus, der sjældent varierer med en dag eller to hver måned. Gennemsnitslængden på denne periode er 12-16 dage. Når folliklen falder sammen, dannes corpus luteum (det gule legeme).
Corpus luteum begynder at producere progesteron - det hormon, der hjælper med at opretholde livmoderens slimhinde længe nok til, at et befrugtet æg kan sætte sig fast. Progesteron har ansvaret for at hæve kroppens temperatur, og det kaldes derfor også for varmehormonet.
Kropstemperatur
Hvis en kvinde laver et skema over sin daglige temperatur, kan hun se, hvornår hun har haft ægløsning, ved en opadgående forandring i sin daglige kropstemperatur. Et fald i progesteronniveauet signalerer, at kroppen er begyndt at afstøde livmoderens slimhinde og forbereder sig på menstruation. Den luteale fase (altså den periode, hvor der udløses progesteron) varer i omkring 2 uger.
Denne fase kan imidlertid være kortere eller længere end 2 uger. Hvis fasen er kortere end 10 dage, siger man, at der ikke dannes tilstrækkeligt progesteron, og kvinden vil ikke være i stand til at opretholde en graviditet. Der er forskellige metoder, hvorpå man kan forlænge denne fase, såsom hormontilskud og/eller supplement af vitaminer og urter. Uanset hvilken dag en kvinde har ægløsning, kan hun altid regne ud, omkring hvilken dag hendes menstruelle cyklus vil begynde, eller hvilken dag hun skal tage en graviditetstest.
Hvis graviditet er målet, er det utroligt vigtigt, at man har samleje omkring ægløsningstidspunktet, helst umiddelbart inden eller under ovulationen (ægløsningen). Sommetider kan en kvindes krop geare sig op til at ovulere, og dermed frigøre alle de rigtige hormoner, og stress vil trække processen i langdrag.
Stress
Ferier, flytning, arbejde eller andet, der kan forårsage stressede situationer kan forsinke ægløsningen, indtil kvinden er faldet til ro og er afslappet igen. Hormonernes rolle kombineret med kvindens helbredsmæssige status, som f.eks. sygdom eller stress, bestemmer hvornår og om ægløsningen sker.
Nogle gange sker ægløsningen på den 14. dag, men dette er slet ikke reglen. Fordi de forskellige elementer, der får ægløsningen til at ske kan variere eller forstyrres, er det helt sikkert, at ægløsningen kan ske på ethvert givet tidspunkt i ens cyklus og ikke altid på den 14. dag, som så mange tror.
Relaterede artikler
© 1999-2025