Dødfødsel på Sønderborg Sygehus undersøges Sundhedsstyrelsen kræver nu en undersøgelse af dødfødsel fra oktober 2001.
3336
Sundhedsstyrelsen kræver nu en undersøgelse af en dødfødsel på fødeafdelingen på Sønderborg Sygehus i oktober 2001.
Forløbet undersøges og holdes op mod afdelingens interne retningslinjer og instrukser. Det skal så vise sig, om de blev overholdt, og om der er tale om brud på lægelovens bestemmelser.
Forældreparret fra Sønderborg har ikke ønsket at rejse en klagesag i Patientklagenævnet. Det har i stedet flere gange været i dialog med fødeafdelingens administrerende overlæge, der også har iværksat en intern undersøgelse for at afklare, om instrukserne skal strammes op.
Dødfødslen skete efter, at parret 14 dage efter den forventede fødselstermin en torsdag blev sendt hjem med besked om at komme igen mandag, fordi der ikke var tid og plads til at sætte fødslen i gang. Da parret søndag opsøgte afdelingen efter, at veer var sat ind, viste en scanning, at barnet var dødt.