Efter kejsersnit Du vil få brug for ekstra hjælp i et par uger efter operationen.
9476
Efter et kejsersnit skal du ikke alene komme dig efter fødslen, men også efter en større operation. Du vil få brug for ekstra hjælp i et par uger, og det kan godt tage flere måneder, før du har genvundet kræfterne og føler dig helt rask.
Smerter
De fleste kvinder synes, at smertestillende medicin hjælper. Bed din læge om en sikker slags. Prøv også et elastisk mavebælte, eller hold en pude mod såret, når du skal nyse eller hoste.
Pleje af såret
Hold såret rent og tørt, og sørg for at lufte det så meget som muligt. Lad være med at rende for meget op og ned ad trapper. Du bør heller ikke løfte tunge ting, som f.eks. en fuld snavsetøjskurv. Selv om arret skulle hele fuldstændig op i løbet af ca. 6 uger fra fødslen, kan området rundt omkring det godt mærkes helt følelsesløst, indtil nerverne er blevet gendannede, hvilket typisk sker i løbet af 6-9 uger efter indgrebet. Arret kan godt være højrødt i op til et år.
Følsom urinblære
Din blære blev manuelt separeret fra din livmoder under operationen. Som et resultat heraf kan det godt være, at du føler et pres på blæren, og at det er ubehageligt at tisse i en uges tid efter.
Luft i maven
Chocket ved en operation i underlivet forårsager, at din normale tarmfunktion stopper. Indtil 3. dag efter et kejsersnit, hvor tarmfunktionen som regel begynder igen, er der mange kvinder, der har ubehagelige smerter forårsaget af luft i tarmene. Gå små korte ture, skift stilling, eller sæt dig i en gyngestol med din baby og gyng frem og tilbage. Dette hjælper som regel med at få gang i dit tarmsystem igen, og det hjælper også med til, at du kan komme af med den trykkende luft i maven.