Er du gravid eller har en baby? Læs alt om graviditet og børn her på Netbaby.dk
Brugernavn: Password: Husk login|Ny bruger?
Forside|Indkøbsguide|Gode tilbud|Din side|Forum|Brevkasse|Blog|Konkurrencer|Gratis magasiner
Før graviditet|Gravid|Fødsel|Baby|Mor|Far|Navne|Flere:
Søg:
 GRATIS!  LÆS DET NYE "GRAVIDA" GRATIS

Læs den nye udgave af GRAVIDA - et GRATIS magasin til dig med alt om den positive graviditet og fødsel. Læs det gratis her
Fosterbevægelser Fosterbevægelser

Det kan være svært helt at fatte, at der vokser et nyt liv inden i dig, indtil du har mærket det første spark.
 40341 

Graviditetstesten var positiv, din talje er forsvundet, og du har endda hørt din babys hjerteslag. Alligevel kan det være svært helt at fatte, at der vokser et nyt liv inden i dig, indtil du har mærket det første spark.

For mange vordende mødre er det at føle liv - og forstå hvad det er, disse første fosterbevægelser - blandt de mest magiske øjeblikke i svangerskabet. Men senere, hvis disse små periodiske stød ikke kommer ofte nok, er det let at blive nervøs for, at ens baby ikke udvikler sig ordentligt. I de fleste tilfælde er disse bekymringer uden grund. For at hjælpe med til at dæmpe frygten, kan du her læse om, hvad du kan forvente dig.

Hvornår kan man begynde at føle fosterbevægelser?

Omkring uge 7 begynder det ufærdige foster at bevæge sig lidt rundt. Men på dette tidspunkt er det så lille, at man umuligt kan føle dets små periodiske bøje- og strækkebevægelser. Faktisk kan der gå flere måneder endnu, før dit foster gør dig opmærksom på dets eksistens.

Du kan måske føle disse første rigtige små spark allerede i 14. uge, eller så sent som i 26. uge. Det mest almindelige tidspunkt er dog mere præcist mellem 18. og 22. uge - især hvis det er den første graviditet.

Flergangsfødende mødre har en tendens til at føle fosterbevægelser tidligere end førstegangsfødende, fordi livmoderens muskler er mindre elastiske, så kvinden bliver mere følsom overfor bløde spark.

Desuden kan man med sikkerhed genkende følelsen af fosterets spark, hvis man har været gravid før, og er bedre i stand til at kende forskel på fosterbevægelser og anden rumlen i maven, som f.eks. kan forårsages af luft.

Husk også på, at din kropsbygning kan have noget at gøre med, hvornår du vil være i stand til at kende forskel på f.eks. jag af sult og et venstrehåndshook fra babyen. Mindre omfangsrige kvinder har en tendens til at føle liv tidligere end overvægtige kvinder.

Hvordan føles det?

Det er et svært spørgsmål at besvare. Ingen kan fortælle en førstegangs-vordende mor, præcist hvad hun vil føle, da det er forskelligt fra kvinde til kvinde. Når det er sagt, skal vi forsøge at beskrive følelsen.

Typisk vil du måske først føle det som en blid prikken. Nogle kvinder sammenligner det med sommerfuglevingeslag lige under navlen. Du vil sandsynligvis tilskrive disse første bevægelser som luft i maven eller fornemmelse af sult. Men når du bemærker dem igen af og til i løbet af de næste par dage, vil forskellen gå op for dig lidt efter lidt.

Først vil du måske undre dig over, hvad det er, hver gang det rumler eller murrer lidt i din mave. En dag kan du så måske få den fornemmelse, at en lille fisk svømmer rundt i din mave, og så vil du få fornemmelsen af, at det er din baby der bevæger sig.

Men vær forberedt på, at efterhånden som fosteret vokser, kan den lille fisk begynde at føles mere som en haj, der går til angreb på din brystkasse, når den hamrer ind i dine ribben. Ved sådanne lejligheder kan det måske hjælpe at tænke på, at et aktivt foster er et sundt foster.

Hvor ofte kan man mærke bevægelser?

I begyndelsen vil de spark du mærker være få, og der vil gå lang tid imellem. Faktisk kan det godt være, at du føler flere bevægelser den ene dag, for så slet ikke at mærke nogen den næste dag.

Selv om din baby vender og drejer sig jævnligt, er mange af dens små ryk og spark endnu ikke stærke nok til, at du kan mærke dem. Men omkring uge 28 bliver disse spark stærkere og mere regelmæssige og vil dagen igennem forsikre dig om, at alt er som det skal være.

Selv om du skulle føle dig fristet til at sammenligne dine "sparke-notater" med andre gravide piger, så lad være! Hvert enkelt foster har sit eget mønster for aktivitet og udvikling, og der er ikke noget, der er mere "rigtigt" end andet. Så længe, der ikke er nogle voldsomme ændringer i dit fosters aktivitetsniveau, er det mest sandsynligt, at det har det helt fint.

Skal man registrere sparkene?

For at give en ekstra følelse af sikkerhed, er der mange læger, der anbefaler, at gravide kvinder efter 28. uge mærker efter, om fosteret bevæger sig mindst en eller to gange om dagen. Man gør sådan:

Tag tid på det antal bevægelser, du kan føle, indtil du har talt 10 spark, flagrende bevægelser, strøg eller rulninger. Det ideelle er, at du kan føle 10 bevægelser indenfor en time. Det tager dog formentlig ikke så lang tid. Ofte vil du føle 10 spark indenfor de første 10 minutter. Men hvis du ikke kan tælle 10 bevægelser indenfor en time, så spis en let snack, læg dig ned på siden og prøv at tælle igen.

Hvordan kan man vide, om noget er galt?

Ring til lægen, hvis du har bemærket en nedgang i antallet af fosterbevægelser i over 24 timer efter uge 22, og hvis du har følt færre end 10 bevægelser på en time efter uge 28. Det kan være, at din baby bare har lagt sig på en anden måde, men det kan også være, at den har problemer. Du skal måske have en ultralydsscanning for at få konstateret, at alt er OK.

18-01-2000

Skriv en kommentar


Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.

Login eller opret "Din side" her

Relaterede artikler

Spørgsmål og svar om at mærke liv

Da vi mistede William

Da Lasse Emil kom til verden

Vores historie om Anne og Freya

Historien om Lasses fødsel

Min rutsjetur

Find alle relaterede artikler, brevkassesvar, debatter m.m. på Netbaby:

fosterbevægelser

mærke liv

Læs meget mere om at være gravid og alt hvad det indebærer for dig og dit kommende barn:

Graviditet









Læs den nyeste udgave af magasinet MIN BABY - et GRATIS magasin til dig, med alt om det bedste vi har!

 Min Baby





Copenhagen Fertility Center behandler alle former for barnløshed. Ring og få en uforpligtende samtale med en speciallæge, eller besøg vores hjemmeside med de mange oplysninger til ufrivilligt barnløse.

 Copenhagen Fertility Center





Læs GRATIS magasiner: GRAVIDA om den positive graviditet, MIN BABY om småbørn fra 0-3 år og DIT BARN om de skønne unger fra 3-6 år.

 Lifemags





Læs den nyeste udgave af DIT BARN - et GRATIS magasin til dig, med alt om de skønne unger.

 Dit Barn






GRAVIDA - gratis magasin til dig

Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.

MIN BABY - gratis magasin til dig

Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.

DIT BARN - gratis magasin til dig

Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.



© 1999-2025

Annoncering | Kontakt os | Om Netbaby | Generelle forbehold | Link til Netbaby | Index A-Å | Presse

Besøg også: Gravida.dk | Minbaby.dk | Ditbarn.dk | Facebook