Skrevet af Line
Natten til søndag den 20/2-2005 vågnede jeg kl. 03.40 ved, at jeg havde en ve, og at det føltes som om, vandet sev. Jeg prøvede at sove igen, men der gik kun 7 minutter, så fik jeg en ve mere.
Jeg stod op og gik lidt rundt, og veerne kom med 3-8 minutters mellemrum. Kl. 05.30 vækkede jeg kæresten, og han blev klar, og vi fik min mor herud til barnepige til hans datter, som vi havde hjemme. Mine drenge var ved deres far.
Kl. ca. 06.30 var vi på fødegangen. Jeg blev undersøgt og var 3 cm åben, så jordemoder konstanterede, at jeg var i fødsel.
Kl. 8.30 kom veerne med 4 minutters interval, men de var ikke så lange. Jeg var stadig kun 3 cm åben. Hjertelyden var fin.
Kl. 10.00 var jeg stadig kun 3 cm åben. Jeg havde ikke helt regelmæssige veer, så jeg fik lagt ve-drop, som startede på 15 ml/t.
Kl. 10.30 var veerne tiltaget, nu med 3 minutters interval og 1 minuts varighed. Ve-droppet blev øget til 30 ml/t.
Kl. 11.00 havde jeg gode veer. Jeg prustede og prustede og forsøgte VIRKELIG at slappe af! Men for dælen, de gjorde ondt! Meget værre end sidste gang! Droppet blev øget til 45 ml/t.
Kl. 12.00 blev droppet øget til 60 ml/t, og jeg var ved at dø, tror jeg. Jeg kunne dog lige klare at gå ud og tisse. Jeg havde ligget på ryggen og var nu kun ca. 5 cm åben!
Det gik vildt langsomt, og jeg lå og tænkte, at jeg nok skulle blive liggende i mange timer endnu, hvis jeg kun åbnede mig 1 cm i timen.
Jordemoderen ville have, at jeg skulle vende mig om på siden, da min livmodermund er bagudvendt. Hun mente, det var grunden til, det gik så langsomt, fordi hun ikke kunne presse ordentligt på livmoderhalsen osv., da der ikke var plads til, den kunne åbne sig. Så om på siden. SÅ kom veerne helt vildt.
Kl. 12.20 følte jeg, at noget sprang inden i mig, og 1 sekund efter væltede vandet ud! Helt grønt vand, så hjertelyden blev tjekket igen. Det blev den hele tiden, fordi jeg var i uge 42+0. Det var godt nok en underlig fornemmelse, da vandet væltede ud! Veerne kom med 45 sekunders interval og varede 1½ minut. Jeg var stadig kun 5 cm åben.
Kl. 13.05 var jeg helt åben, og jeg havde VILDE smerter. Min kæreste sagde, at ve-måleren viste, at veerne havde ligget på 80-100 stykker det meste af tiden, og her til sidst var den oppe på 160. Så er det ikke underligt, det gjorde ondt! Jeg skreg helt vildt og overvejede at råbe KEJSERSNIT! Jeg var sikker på, der ville gå flere timer endnu. Men jeg bad ikke om smertestillende og ville ikke have iltmasken.
Kl. 13.15 spurgte jordemoderen, mens jeg lå på siden, om jeg ville presse, og bare da hun spurgte, begyndte jeg! JAAAHHH, råbte jeg, mens jeg pressede! Jeg skreg en del højt og ville ikke mere, og da jeg pressede, lød jeg som en bjørn. Jeg var ikke klar over, jeg havde sådan en stemme.
Jeg kom om på ryggen og pressede. Lige da jeg begyndte, dykkede hjertelyden til 80, og jeg fik iltmasken og sugede som en gal, mens jeg pressede vildt. Jeg stødte imod stigbøjlerne, og jordemoderen råbte, at jeg skulle få de ben til mig. Jeg forsøgte at holde mine ben og presse, samtidig med jeg skulle holde iltmasken. Jeg havde lidt svært ved at gøre det hele på én gang, og pludselig råbte jordemoderen på en læge, der skulle komme med sugekop.
Hjertelyden dykkede til 60, og lægen kom med det samme. De bad mig presse, alt jeg kunne, og jeg lavede ikke andet! Jeg kunne mærke, at jordemoderen havde fingerne inde i mig, mens jeg pressede, og det gjorde nas.
Jeg lå og ventede på, hovedet skulle komme, men jeg syntes ikke, der skete noget. Jordemoderen klippede mig, og hovedet kom. Hun så så, at navlestrengen var 2 gange om halsen, så hun fik klippet navlesnoren med det samme!
Kæresten blev skubbet væk, og en sygeplejerske satte sig op i sengen og pressede på min mave, mens jeg pressede som en GAL. Kæresten skubbede mine knæ op mod hovedet, og lægen hev hende i hovedet, så hun kom ud. Jeg blev bedt om at løfte hovedet for at skubbe mere på maven og nåede så at se, at hun var helt blå/lilla, før de skyndte sig hen til bordet for at suge hende.
Min kæreste kom op til hovedgærdet og sagde bare nej, nej, nej hele tiden. Han var sikker på, at hun var død, da han havde set, hvor alvorlige de havde været. Så hørte vi lidt klynk og vidste da, at hun trak vejret!
Endelig kom hun over til mig, og vi kunne se hende. Hun var fuld af gult fosterfedt og stadig ret blå. Hun fik 6 i den første Apgar-score og 10 i den næste.
Hun kom ud i baghovedstilling, hvilket vist er det mest almindelige. Hun kom ud kl. 13.23, så det blev kun til 8 minutters presseveer. Heldigvis!
Så kl. 13.30 fik jeg droppet skruet op til 120 ml/t for at få moderkagen ud. Den ville ikke rigtigt, og jordemoderen trykkede og hev lidt i navlestrengen. Pludselig begyndte jeg at bløde, og hun pressede på maven og følte, om den ikke snart løsnede sig.
Kl. 13.47 fik hun hevet den ud. Hun hev så hårdt, at navlestrengen sprang, og moderkagen gik lidt i stykker. Den kom i hvert fald ud over to gange. Jeg havde blødt en liter i alt, så jeg fik hurtigt saltvand i drop, da jeg blev ret svimmel, da jeg skulle op at stå.
Jeg blev syet, da hun havde klippet mig 2 cm for at få Emma hevet ud.
Jeg troede, jeg skulle DØ af de sidste veer, jeg fik. I hvert fald den sidste time til halvanden. Der var ingen pauser, og det hele var vildt, syntes jeg! Slut med børn nu! Aldrig gravid og føde mere! Dette var for hårdt for mig.
Men heldigvis kom vores dejlige datter til verden og har det fint! 4.100 gram og 54 cm. Min første datter!
I forvejen har jeg 2 sønner på 8 år og en søn på 5 år. Min kæreste har en datter på 4 år, og nu har vi sammen en datter.
27-04-2005
|
Relaterede artikler
© 1999-2025