Et vellykket planlagt kejsersnit Anja fortæller minut for minut om, da sønnen Pelle kom til verden ved hjælp af planlagt kejsersnit.
5026
Skrevet af Anja
Der er så meget snak om kejsersnit. Jeg skulle i februar have planlagt kejsersnit af flere grunde. Blandt andet fordi min første dreng vejede 5.360 gram, og mit bækken var for lille til sådan en krabat.
Onsdag den 8/2-2006 var dagen, hvor Pelle skulle komme til verden ved planlagt kejsersnit. Vi havde fået at vide aftenen før, at jeg skulle på operationsgangen som nummer et.
Dagen forløb således:
5.30
Jeg bliver vækket (har dog ikke sovet meget) af natsygeplejersken, som tilbyder mig en sidste tår vand. Jeg takker pænt nej, da jeg har lidt kvalme, formentlig på grund af nervøsitet og spænding over at vide, at jeg snart ligger med Pelle i mine arme.
5.45
Natsygeplejersken beder mig gå i bad, så vi bagefter kan få gjort mig klar. Der skal nyt sengetøj på sengen, så det gør hun, mens jeg er i bad. Efter badet bliver jeg iført oprationsskjorte og et par trusser.
Der bliver lagt kateter, og der kommer en læge og lægger et drop i hånden på mig. Natsygeplejersken giver mig et stort knus og siger farvel og held og lykke. Jeg har jo ligget der i en måned, så vi kender jo efterhånden hinanden.
7.00
Dagholdet møder ind. Den jordemoderstuderende Carina kommer og fortæller, at hun har fået grønt lys til at deltage i kejsersnittet. Det glæder mig. Carina er en kanon pige, og hun skal nok blive en rigtig god jordemoder, når hun er færdiguddannet. Jeg ser det endda som noget trygt, at hun skal med.
7.30
Per ankommer og får skiftet tøj. Nu venter vi bare. Jeg bruger noget af ventetiden med at sende og modtage SMS'er med min "gamle" stuekammerat, som er blevet overført til Rigshospitalet. Jeg får også en masse dejlige SMS'er fra søde "svæklingepiger", som jeg har lært at kende gennem Netbabys terminsside, der ønsker mig held og lykke.
7.45
Lige pludselig går det stærkt. Sygeplejersken Nina kommer med saltvand og sætter droppet i gang. Der kommer også et par glas med syreneutraliserende drik, og så ankommer portøren for at køre mig af sted.
7.50
BANG! Min elevationsseng sidder fast i en ramme på væggen. Det betyder blandt andet, at dropposen går i stykker, og at sengen giver et hop. Alt er kaos, men Per og jeg kan ikke lade være med at grine som to overgearede børn fra første klasse.
Samtidig kommer der en besked til den forfjamskede portør om, at de ikke skal have mig ned alligevel lige nu, da der er sygdom på operationsgangen, og de skal lige have et overblik dernede.
8.00
Så er der ryddet op og sat en ny droppose på. Der kommer en ny portør og henter mig, og så går turen til operationsgangen. Jeg er stille og afslappet og ved ganske godt mod.
8.15
Så er vi her, og nu er det nu. Jeg bliver lagt over på lejet, kommer op og sidde, og så skal der lægges rygmarvsbedøvelse. Det er desværre ikke så nemt, som narkosedamen ellers havde lovet mig. Jeg har fortalt hende, at det ikke lykkedes sidst, men hun har lovet mig, at de er meget bedre på Glostrup til at bedøve.
9.00
Der er ingen vej udenom. Det kan ikke lade sig gøre at bedøve mig via ryggen, så jeg må desværre i fuld narkose. Jeg er ikke længere så kry, og tårerne begynder at løbe ned ad kinderne. Heller ikke denne gang kommer jeg til at høre/opleve mit barn komme ud af mig.
Jeg er rigtig ked af det, men de er alle meget søde til at trøste mig og rose mig for at have holdt ud så længe. De fortæller mig, at jeg er en sej tøs, og at de fleste gravide havde givet op for længst. Jeg ved godt, det var for at trøste mig, men jeg føler mig som en kæmpe fiasko.
09.21
Pelle bliver født, og jeg er væk for mine omgivelser. Per får lov til at gå med på fødegangen og veje og måle lillemanden. Han vejer 2 uger før termin 4.000 gram og er 53 cm. Han scorer 10-10-10 i sin Apgar - flot!
10.00
Så er jeg allerede ved at komme til mig selv. Jeg får Pelle nøgen op på mit bryst, og han begynder at sutte med det samme. Ihh, han er bare lille og dejlig. Jeg er overrasket over, hvor meget han ligner Viktor men også min far og hans side af familien.
11.00
Så er vi indlogeret på barselsgangen. Her blev vi frem til fredag eftermiddag. Det var en rigtig god oplevelse. Jeg følte hele tiden, at jeg var i hænderne på yderst kompetente folk. Jeg kan klart anbefale kejsersnit på Glostrup Sygehus.
Relaterede artikler
© 1999-2025