150.000 mødre lider af urininkontinens Den naturlige fødsel er største enkeltårsag til, at mere end 150.000 mødre herhjemme tisser i bukserne, hver gang de hoster.
5034
Den naturlige fødsel er største enkeltårsag til, at mere end 150.000 mødre herhjemme tisser i bukserne, hver gang de hoster.
"En fødsel er en stor belastning for kvindens underliv. Ofte når barnet at ødelægge både muskler, blodkar og nerver på sin vej ud - samt at gøre sin mor inkontinent", siger gynækologisk klinikchef Lars Alling Møller fra Frederiksberg Hospital.
"Den første fødsel er hovedsynderen, både for de helt unge kvinder, men også for mange af dem, der senere i livet får svært ved at holde på vandet. For selv om det lykkes en nybagt mor at hele og træne bækkenbunden op oven på en belastende fødsel, så er skaden sket og problemet vil med stor sandsynlighed komme med årene", siger Lars Alling Møller.
I 2007 fik 1.500 danske kvinder foretaget et kirurgisk indgreb for at kunne holde på vandet.