Mit ønskebarn blev født som "stjernekigger" Iben blev gravid efter 6 måneders forsøg. Hendes datter blev født som "stjernekigger".
3079
Skrevet af Iben, 29 år
Efter ca. 6 måneders forsøg blev jeg gravid med ønskebarnet. Graviditeten gik fint uden kvalme, og jeg tog kun 11 kg på.
12 dage før min termin blev min mand arbejdsløs, og han insisterede på, at han ville have mindst en uges ferie, inden han skulle være far. Men der var jo også god tid, for førstegangsfødende går jo altid over tid.
Fredag skulle vi ud og købe puslebord. Slimproppen var godt nok gået aftenen inden, og jeg småblødte. Men på sygehuset sagde de, at der nemt kunne gå en uge endnu. Så afsted til Ilva.
Vi fik købt et fint bord og samlet det i løbet af eftermiddagen. Da vi skulle til at spise til aften, begyndte jeg at få ondt i lænden, og efter et par timer var jeg ikke i tvivl om, at det var veer.
Ved 22-tiden var det ikke sjovt mere, og vi kørte de 30 km til sygehuset. Her blev jeg undersøgt og fik at vide, at jeg ikke var åbnet det mindste endnu. Så hjem igen med et par Panodiler og en sovepille.
Så gik vi i seng, det holdt jeg dog kun til i ca. ½ time. Vi ringede igen til sygehuset. De synes vist, at jeg var lidt hysterisk, men jeg fik da lov til at komme igen. Nye 30 km med veer. Føj jeg havde ondt nu.
Da vi ankom, havde de ikke lige tid til mig, så jeg blev sendt i bad, og så ville der komme en og kigge til mig bagefter. På knap 2 timer var jeg åbnet 5 cm. Jordemoderen ville kigge til mig igen efter 1 time, og så kunne vi snakke om, om jeg ville i badekar. Der var jo stadig lang tid endnu.
Men sådan kom det ikke til at gå. Ca. 45 minutter senere havde jeg det som om, jeg virkelig skulle på toilettet. Thomas hev i snoren, og jordemoderen kom. Inden hun fik handsker på for at undersøge mig, gik vandet med et ordentligt plask.
Så skulle der presses. Da hovedet var på vej ud, opdagede hun, at det var en lille stjernekigger, og så skulle jeg holde igen for ikke at gå helt i stykker. Det kunne jeg bare ikke. Et pres mere og vores dejlige datter var ude.
Og jeg var gået godt og grundig i stykker. Jeg ved ikke hvor mange sting jeg fik, og jeg vil heller ikke vide det. Jordemoderen undskyldte bagefter, at hun ikke havde kigget til mig og sagde, at det sjældent gik så hurtigt. Hvis jeg skal føde igen, bliver jeg på sygehuset, lige meget hvad de siger.
Relaterede artikler
© 1999-2025