Da skønne Nanna kom til verden Stine tog 24 kg på under graviditeten, og alle troede, at hun ventede tvillinger.
4525
Skrevet af Stine
Efter at have læst en masse skønne fødselsberetninger, har jeg nu lyst til at fortælle min egen.
Jeg havde en god graviditet. De første 3 måneder kastede jeg op konstant, men da jeg nåede 2. trimester, havde jeg det skønt.
De sidste par måneder var jeg dog en del besværet, havde meget ondt og lignede til forveksling en stor flodhest. Jeg havde nemlig taget 24 kg på under graviditeten.
Ja, jeg var så stor, at alle omkring mig troede, det var tvillinger. Ikke særligt flatterende. Jeg havde termin den 24. marts 2004.
Lørdag den 27. marts kl. 9.51 kom Nanna endelig til verden. Det var en ret hård fødsel. Hun målte 56 cm og vejede 4.150 gram. En stor pige. Hun var ellers skønnet til omkring 3.700 gram.
Det hele startede fredag aften. Jeg havde hovedpine, kvalme og synsforstyrrelser. Vi ringede til vagtlægen, da vi var bange for, at det var begyndende svangerskabsforgiftning. Han henviste os til fødeafdelingen, der ville se os med det samme.
Vi tog derop, og heldigvis var alt, som det skulle være. Jeg blev undersøgt indvendigt og var 2 cm åben men stadig med blød livmoderhals tilbage. Vi blev sendt hjem igen kl. 22.00. Jordemoderen mente, at der sagtens kunne gå en uge, før der skete noget.
Vi bor kun 3 km fra hospitalet, så vi gik hjem (vi har ingen bil). Kl. 22.30 var vi hjemme. Vi satte en video på og fik en kop the og lidt kage.
Kl. 23.30 begynder jeg at få veer. Kl. 00.45 er de regelmæssige med 3-4 minutters mellemrum. Vi ringer igen til fødeafdelingen. Afsted igen, denne gang i taxa.
Ankomst kl. 01.30. Jeg er nu 3 cm åben og får lavet CTG.
Kl. 02.00 har jeg gode veer med ca. 3 minutters interval. Jeg får lavement. Føj da!
Kl. 03.15 kommer jeg i badekar. Skønt! Det får mig til at slappe af under veerne. Jordemoderen prikker hul på hinderne. Grønt fostervand! Puha, det er ikke godt.
Kl. 04.25 kommer jeg op af badet. Hjertelyden er god, og jeg har gode veer. Jeg er nu 5 cm åben. Jeg får lattergas. SUPER! Vil giftes med det apparat :-)
Kl. 05.15 er jeg 6 cm åben og får allerede nu pressetrang. Kateter lægges op i urinrøret, da jeg ikke selv kan tisse. Det letter lidt på smerterne.
Kl. 05.40 får jeg en pudendusblokade for at stoppe pressetrangen. Den virker!
Kl. 05.50 er jeg 7-8 cm åben. Stadig siven af grønt fostervand.
Kl. 06.30 får jeg pressetrang igen. Jeg får en varmepude, der hjælper lidt. Jeg har veer med 1-2 minutters mellemrum.
Kl. 07.15 holdes konference med læge. Der skal gives vedrop samt gøres klar til rygmarvsbedøvelse (efter eget ønske). Jeg kunne ikke klare mere. Der er desværre lang ventetid, da narkoselægen er optaget. Jeg er stadig 8 cm åben, og derfor får jeg vedrop.
Kl. 07.45 er jeg stadig kun 8 cm åben. Jeg tror decideret, jeg skal dø. Jeg har ulidelige smerter og skælder ud over, at den narkoselæge ikke er kommet. Har stadig kraftig pressetrang.
Kl. 08.45 er der stadig ingen narkoselæge! For fanden da! Lægen fortynder det grønne fostervand med en lille slange. Der tales nu om kejsersnit. "Gør med mig, hvad I vil, det her skal bare overståes!". Jeg er 9 cm åben.
Kl. 09.15 er jeg 9½ cm åben, men der er stadig en tyk kant af livmoderen. Jeg opfordres nu til at presse. Til helvede med den rygmarvsbedøvelse, nu vil jeg selv!
Kl. 09.35 dykker fosterhjertelyden i vepauserne. Nu er jeg virkelig bange.
Kl. 09.49 bliver jeg klippet 2 cm, men det opdager jeg ikke - heldigvis. Hovedet fødes. Nanna bliver suget i næse og mund.
Kl. 09.51 fødes hun helt. Apgar 8 efter 1 minut og 10 efter 5 minutter. Flot klaret!
Kl. 10.15 falder droppet ud. Jeg får derfor akupunktur for at føde moderkagen.
Kl. 10.35 bliver moderkagen på 618 gram født. Jeg så den heldigvis ikke.
Jeg mister ca. 650 ml blod under fødslen. En hård omgang, men jeg er ikke skræmt fra at skulle gøre det igen. Min lille pige er alle smerterne værd! Min mand Ulrik var fantastisk under fødselen. Uden ham ville jeg ikke kunne klare det.
I dag er Nanna knap 15 måneder, og hun er en meget aktiv og glad pige. Hvis alt går som planlagt, skulle hun gerne blive storesøster om et års tid, og jeg håber, at jeg endnu en gang kan få en super fødsel på Herlev Sygehus.
Relaterede artikler
© 1999-2025