Mine 2 fødsler uden presseveer Jeanettes søn blev hjulpet til verden af en sugekop, og det var en gyselig oplevelse.
5449
Skrevet af Jeanette
I 1999 bliver jeg gravid med mit første barn. Vi var simpelthen så lykkelige men også meget spændte på, om det ville blive et af de første børn i år 2000.
Min termin blev sat til den 14. januar 2000, og min graviditet forløb uden nogen som helst komplikationer. Nytårsaften år 2000 kom, uden at der var tegn på noget som helst. Faktisk meldte den lille først sin ankomst den dag, jeg skulle til igangsætningssamtale den 24. januar 2000.
Ca. kl. 10 om formiddagen fik jeg den første ve, og jeg var heldigvis derhjemme. Jeg begyndte at tage tid på dem med det samme, og fra starten var der kun 5 minutter imellem.
Jeg skulle lige til at ringe til barnets far, da han trådte ind ad døren. De havde fået tidligt fri på grund af alt for koldt vejr på hans arbejdsplads. Det var et pudsigt tilfælde, blev vi senere enige om.
Jeg ringede til fødegangen ca. kl. 11 og fortalte dem om mine veer, som kom med 5 minutters intervaller, og de ville se os med det samme.
Da vi kommer ind på fødegangen, kan jeg næsten ikke holde veerne ud mere, og jeg er begyndt at panikke lidt. Jeg bliver undersøgt og er allerede 4½ cm åben. Klokken er nu ca. 12.
Jeg hyperventilerer og bander langt væk over, at jeg ikke havde været til fødselsforberedelse og lært at trække vejret. Puha, det var slemt. Jeg lægger mig op i sengen, og her bliver jeg. Jeg nægter simpelthen at rejse mig, uanset hvad jordemoderen har af gode forslag.
Ca. kl. 14 kommer min bedste veninde, som også skal være med til fødslen. Hun bliver vist lidt skræmt over at se mig være så langt ude, men hun klarer alligevel sin opgave som fødselshjælper til UG.
Ca. kl. 17 er jeg helt åben, men jeg har bare ingen presseveer, kun de almindelige veer. Jeg råber og skriger og vil bare ikke mere, og da babyens hjertelyd dykker, bliver lægen tilkaldt. Min lille dreng ender med at blive taget med sugekop, og det var noget af det gyseligste, jeg nogensinde har oplevet.
Han trækker ikke vejret de første sekunder, så børnelægen bakser lidt med ham ovre på undersøgelsesbordet, inden jeg får ham over til mig. Han var det smukkeste lille barn, man kunne tænke sig. 3.750 gram og 50 cm lang.
Bagefter kan jeg godt blive lidt pinlig til mode over mit hysteri, men jeg var virkelig bange.
I 2002 fik jeg mit andet barn helt uden hysteri, og det tog kun 3 timer fra første ve, til han var ude, og jeg fødte ham helt selv. Igen dog uden en eneste presseve.
Nu sidder jeg her og er gravid med mit 3. barn. Nogen har fortalt mig, at 3. gang er lidt ligesom den første, men det nægter jeg simpelthen at tro på. Dog kan jeg godt blive lidt bekymret for, om jeg heller ingen presseveer får denne gang.
Relaterede artikler
© 1999-2025